Hvis du ser folk i gule veste med et jagtgevær i hånden gå gennem Vordingborg midtby, så frygt ej.
Det er med stor sandsynlighed reguleringsjægerne, der er på spil.
Sådan lyder det fra Rasmus Permin, som er ejer af RPM Gruppen - Fugleskræmsel Falkonertjeneste. Kommunen har nemlig fået tilladelse af Naturstyrelsen til at måtte regulere mågerne i Vordingborg midtby, og det skal Rasmus Permin stå for. En indsats, som han selv tjener penge på gennem sit firma, men som frem til 15. august, hvor tilladelsen udløber, i høj grad vil være en frivillig opgave sammen med andre såkaldte reguleringsjægere.
Vi kan ikke udrydde mågerne, for det er en havneby
Det var også derfor, Rasmus Permin valgte at skrive et opslag på Facebook.
- Vi skrev opslaget for at sige, at vi kommer til at rende rundt i bymidten med gule veste og geværer. Det er bare lige, så vi ikke spilder politiets ressourcer på at tale med os fire gange om ugen.
Det store arbejde med at regulere mågerne er ikke gået i gang endnu. For foruden en tilladelse af Naturstyrelsen skal Rasmus Permin og reguleringsjægerne have samtykke fra dem, der ejer bygningerne, hvor mågerne opholder sig.
- Det er meget omstændigt, men i forbindelse med mit arbejde har jeg specifikke godkendelser til større bygninger i Vordingborg bymidte. For eksempel rådhuset, Kiss Development, DGI-Huset. Der har jeg reguleringstilladelser og accept, så der kan vi sagtens gå i gang, siger Rasmus Permin.
Tilbagevendende og aggressive
Årsagen til, at Rasmus Permin og de frivillige jægere regulerer mågerne, skyldes alt fra smittefare, menneskers ve og vel til støjgener.
- Vi kan ikke udrydde mågerne, for det er en havneby, men det er de gamle, tilbagevendende, aggressive måger, som vi gerne vil komme lidt til livs, så der er en chance for, at man kan gå gennem Algade med en is uden at blive skidt på eller få stjålet isen ud af hånden, siger Rasmus Permin, som påpeger, at de ikke tager ned til havnen og skyder måger.
- Der hører de til. Men oppe i midtbyen kan vi godt forsvare at begrænse dem, som yngler, og som bliver aggressive og udgør en fare. Dem kan vi godt regulere.
Foruden geværer til at bortskyde mågerne, så har Rasmus Permin to harrishøge, som han bruger til at skræmme måger væk med.
- For hvis de (mågerne, red.) er utrygge, lægger de ikke æg. Men det er så store områder, at der skulle bruges mange folk og penge på at skræmme mågerne væk, så den bedste måde at få et mærkbart resultat på, er at få bortskudt de gamle, tilbagevendende måger. Måger kommer tilbage til det sted, de er udklækket og lægger nye æg, fortæller Rasmus Permin.
Tilladelsen til at skyde ynglende måger gælder frem til den 14. april, så jægerne har tralvt med at få samtykker fra lodsejerne.
- Men efterfølgende vil vi skyde de unge måger, som ikke er æglæggende. Dem må vi skyde helt ind til august, siger Rasmus Permin.
En frivillig indsats
Rasmus Permin og hans høge er i gang flere steder ved de bygninger, hvor han bliver betalt for at regulere mågerne.
Den frivillige indsats forventer han går i gang senest mandag.
- Det er ikke en betalt opgave, så reguleringsskytterne kan ikke bestilles. Det er ikke noget, kommunen betaler penge for, kommunen har været meget samarbejdsvillig og gerne ville søge tilladelsen til os. Det er en frivillig indsats, når vi render rundt i de gule veste i midtbyen, understreger Rasmus Permin.
- Det er ikke sådan, at en borger kan ringe og sige, at her er der mange måger, kom lige og skyd dem. Vi kører rundt og kigger, hvor det er problematisk, og så retter vi henvendelse til ejeren af bygningerne og så går vi i gang derfra.