Naturprojekt får 38 millioner kroner til vandhuller, sjældne fugle og blomstrende bakker

Knudshoved Odde får 38 millioner til et stort naturprojekt primært finansieret af EU. Vandhuller, vilde heste og blomstrende bakker bliver fremtiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hør, hvor idyllisk det her lyder:

Vandhuller, større vådområder med yngle-øer til sjældne fugle samt enge og blomstrende bakker med græsning af galloway-kreaturer og vildheste.

Det kan nu snart blive virkelighed på Knudshoved Odde. Vordingborg Kommune har netop fået tilsagn fra EU om økonomisk støtte til et meget omfattende naturprojekt på Knudshoved Odde. Projektet har et samlet budget på 38.100.000 kroner.

Beskyt Ådalen
Læs også
Borgere protesterer mod nyt boligområde i naturområde
Beskyt Ådalen
Læs også
Borgere protesterer mod nyt boligområde i naturområde

Borgmester: - Det her gør Vordingborg Kommune grønnere

Sammen med den eksisterende unikke natur på spidsen af Knudshoved bliver det nye samlede naturområde på over 280 hektar. Projektet tilgodeser en lang række padde-arter, herunder især den sjældne klokkefrø, og flere af de fuglearter og naturtyper som området er udpeget for at beskytte igennem EU’s naturbeskyttelsesnetværk, Natura 2000.

Artiklen fortsætter under billedet.

Naturpojektet indebærer, at der skal være vådområder, blomstrende bakker, græsning med vilde heste og kreaturer og publikumsfaciliteter som fugleskjul, vandrestier og parkeringsplads.
Naturpojektet indebærer, at der skal være vådområder, blomstrende bakker, græsning med vilde heste og kreaturer og publikumsfaciliteter som fugleskjul, vandrestier og parkeringsplads. Foto: Vordingborg Kommune

Borgmester i Vordingborg Kommune Mikael Smed (S) er begejstret for, at EU har godkendt det store naturprojekt og valgt at støtte det med et så stort beløb sammen med Miljøstyrelsen.

- Den store opbakning, vi har fået fra EU og Miljøstyrelsen, viser hvor vigtigt det her projekt er. Vi får nu etableret et helt unikt naturområde på et i forvejen helt unikt sted. Det er et kæmpe stort skridt i den rigtige retning mod at gøre Vordingborg Kommune til en grønnere kommune og samtidig gøre en forskel for biodiversiteten og de mange truede arter i området, siger Mikael Smed.

Læs også
Naturparadis ved Holbæk får fornem pris
Læs også
Naturparadis ved Holbæk får fornem pris

- Og samtidig forbedrer vi publikums muligheder for at opleve området ved at etablere et fugleskjul, afmærkede stisystemer og en ny parkeringsplads med borde og bænke.

Artiklen fortsætter under billedet.

Knudshoved Odde er en halvø sydøst for Karrebæksminde Bugt i Smålandsfarvandet, der går cirka 15 km mod nordvest fra sydsjælland i nærheden af Vordingborg.
Knudshoved Odde er en halvø sydøst for Karrebæksminde Bugt i Smålandsfarvandet, der går cirka 15 km mod nordvest fra sydsjælland i nærheden af Vordingborg. Foto: Vordingborg Kommune

Rosenfeldt Gods: - Vi har i generationer passet på naturen

Naturprojektet igansættes i tæt samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Rosenfeldt Gods.

Søholt gods
Læs også
Gods sælger stort stykke jord - fond vil skabe skønt naturområde
Søholt gods
Læs også
Gods sælger stort stykke jord - fond vil skabe skønt naturområde

Familien Tillisch, der driver Rosenfeldt, er også begejstrede for, at projektet nu er en realitet.

- Vi har nu i over to år været i dialog med kommunen om projektet, og det er derfor fantastisk, at det nu er lykkedes at realisere projektet. Tillisch-familien har i generationer passet på naturen på Knudshoved, men nu tager vi et kvantespring for varig sikring af naturværdierne og herunder selvfølgelig klokkefrøen, udtaler Peter og Nicolai Tillisch.

Fakta om projektet

  • Klokkefrøen på Knudshoved er truet, fordi dens yngle-vandhuller ødelægges af saltvand som følge af hyppigere havvandsstigninger. I projektet etableres derfor 25 klimasikre vandhuller på højbundsjorden i området. Projektet tilgodeser også arter som strandtudse, grønbroget tudse, løvfrø, løgfrø, stor vandsalamander og markfirben. Fuglearter som klyde, terner, rødrygget tornskade og spidsand tilgodeses også i projektet. Derudover etableres der over 100 hektar nye naturtyper som overdrev, strandenge og ferske enge.
     
  • Udover Miljøstyrelsen er Amphi Consult Sjælland og den tyske naturfond Stiftung Naturschutz Schleswig Holstein partner i projektet. Amphi Consult Sjælland primært stå for biologisk rådgivning arbejde med projektets opdræts- og udsætningsprogram for padder og krybdyr. Stiftung Naturschutz Schleswig Holstein bidrager med indsatser i Schleswig og sikrer international erfaringsudveklsing i projektet.
     
  • EU’s LIFE pulje bidrager med knap 23 mio. kr. og  Miljø- og Fødevareministeriet ved Miljøstyrelsen med cirka 13 mio. kr. Amphi Consult Sjælland og projektets tyske partner Stiftung Naturschutz Schleswig Holstein bidrager med knap 1,4 mio. kr. og Vordingborg Kommune med 375.000 kr.
     

Kilde: Vordingborg Kommune

Miljøstyrelsen skal stå for ”før og efter”-overvågning

Miljøstyrelsen er en af tre partnere i projektet og skal blandt andet stå for ”før og efter”-overvågningen af padder og naturtyper. Derudover medfinansierer Miljøstyrelsen/Miljø- og Fødevareministeriet en stor del af projektet som en del af implementering af Natura 2000-målsætningerne for området.

- Vi er glade for at støtte dette projekt, der er med til at sikre implementeringen af EU’s naturbeskyttelsesinitiativer og fordi projektet er med til at klimasikre levestederne for den truede klokkefrø, udtaler kontorchef i Miljøstyrelsen, Søren Oldenburg.

befolkningsboom_faxe1.jpg
Læs også
Smuk natur, billige huse: Befolkningen boomer i Faxe Kommune
befolkningsboom_faxe1.jpg
Læs også
Smuk natur, billige huse: Befolkningen boomer i Faxe Kommune

Projektets samlede sum er over 38 mio kroner og finansieres primært af EU’s LIFE pulje og Miljøstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet med tilsammen 36 millioner kroner. Resten finansieres af projektets øvrige to partnere samt Vordingborg Kommune.


Nyhedsoverblik