En Chevrolet Bel Air fra 1959.
Måske lyder det bare som en bil af en lidt ældre dato, men det er faktisk Olsen-Bandens transportmiddel gennem 14 film.
Der blev brugt i alt otte biler i filmene, og denne er den eneste bil, der er tilbage.
- Jeg har brugt en 7-800 timers arbejdstid på pladearbejde og alt det mekaniske. Motoren og bremserne er renoveret, lyder det fra Kasper Christensen fra Tjørnemarke på Møn, som købte bilen sidste efterår.
I dag er bilen nemlig til syn. Det første bilsyn siden dens tid i Olsen-Banden-filmene.
Det var Jesper Andersen fra Øernes Bilsyn i Stege, der var på den noget usædvanlige opgave.
- Det er dejligt. Fire måneders arbejde, der lønnes, siger Kasper Christensen.
Se bilen i videoen øverst i artiklen.