Nyhedsoverblik

Over 15 millioner kroner til løft af lokal havn

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil støtte Klintholm Havn på Møn med 15,7 millioner kroner, som blandt andet skal investeres i turismeinfrastruktur.

Det er projektet ”Fremtidens levedygtige oplevelses- og læringshavn”, som har modtaget støtte. Vordingborg Kommune vil med projektet skabe Danmarks bedste oplevelseshavn, hvor havet inddrages i den samlede oplevelse, fortælling og formidling, skriver Vordingborg Kommune i en pressemeddelelse.

Projektet vil skabe Danmarks bedste oplevelseshav ved blandt andet at oprette et foreningshus, som også bliver formidlings- og samlingssted, kaldet Havhuset.

Læs også
Lystfiskere er glade for trepartsaftale - men særligt én ting vækker bekymring
Læs også
Lystfiskere er glade for trepartsaftale - men særligt én ting vækker bekymring

Hertil kommer genopretning af Vestpieren, og en havnepromenade.

Gennem disse tre tiltag forventer Vordingborg Kommune, at turismeoplevelsen i havnen styrkes, samtidig med at turisternes og de lokales viden om maritim biodiversitet og vindenergi på havet øges.

- Med bevillingen ser vi frem mod en opgradering af oplevelserne i Klintholm Havn i de kommende år, til gavn for både vores borgere og de turister der lægger vejen forbi, fortæller borgmester Mikael Smed (S)  i pressemeddelesen. 

De 15,7 millioner kroner skal ikke bruges til at genoprette havnen efter stormfloden i 2023.