Planter og insekter har indtaget 85 år gammel bro

At ældes med ynde. Sådan kan man fristes til at sige om Den Gamle Storstrømsbro, når man betragter den på en gåtur en lun sensommerdag.

For den cirka 85-årige bro er blevet levested for en lang række af planter, som på hver deres måde sætter farver på den grå konstruktion.

- Vi har talt mindst 25 forskellige planter, men jeg vil tro, at der er mange flere, siger Tania Lundberg Lykkegaard, der er biolog og naturcenterleder fra Avnø Naturcenter.

- Og der kan let være dobbelt så mange, tilføjer hun.

Hun er taget med på en gåtur over broen en solbeskinnet dag mellem bygerne for at se lidt nærmere på det særegne syn.

- Det er jo livsbekræftende at se, naturen altid finder en vej – især i de her tider, hvor det ikke er for godt med naturen, siger Tania Lundberg Lykkegaard ved synet af de første planter bare et skridt fra brohovedet på Masnedø.

- Og det er et lyspunkt at se, naturen også kan finde vej selv de her kliniske steder, vi skaber i beton og stål, bemærker hun videre.

Her kan du se samtlige planter, som Tania Lundberg Lykkegaard fandt på turen over Storstrømsbroen:

Grafik: Nick Abildgaard, Foto: Morten Tiirikainen - TV2 ØST

Det faktum, at planterne er i stand til at slå rødder selv halvanden kilometer fra kysten, 26 meter over havets overflade på en bro af beton og stål, er dog ikke så overraskende.

En revne i betonen er nok.

- Der skal ikke mere til end en smule fugt og lidt støv, før de finder fæste et eller andet sted, forklarer Tania Lundberg Lykkegaard.

Mariehøns, edderkopper og svirrefluer

Selvom plantevækst i det omfang, man ser på Storstrømsbroen, hører til sjældenhederne for en bro på de hjemlige breddegrader, er planterne i sig selv ikke noget særsyn.

- Det er grøftekants-planter. Det er dem, vi ser i grøftekanterne langs vores veje overalt i Danmark. Det er de helt almindelige – nogle af dem kaldes også for ukrudtsplanter. Det er mælkebøtter, vejbred og mange andre, siger Tania Lundberg Lykkegaard og tilføjer:

- Fælles for mange af disse planter er, at de kan lide salt og hurtigt slår rødder.

Med planterne følger ifølge biologien også liv.

Flere steder på broen, der spænder 3.199 meter fra kyst til kyst, finder man både mariehøns, edderkopper og svirrefluer.

- Edderkopperne sidder her overalt med deres spin. De er formentlig ført hertil med vinden, da de var helt små. Og de kan sagtens finde noget at spise her, siger Tania Lundberg Lykkegaard og tilføjer:

- De flyvende insekter kommer herud, når der er blomster, for blomster er mad. Og mariehøns kommer sikkert herud, fordi der er bladlus på nogle af blomsterne.

Det er Vejdirektoratet, der ejer og driver broen i samarbejde med Banedanmark.

Hos vejmyndigheden er det specialkonsulent Jens Præst Nielsen, der har ansvaret for broen, og han kender alt til de vildtvoksende planter.

- Det undrer mig ikke, konstaterer han efter at være blevet forelagt omfanget af planter, Tania Lundberg Lykkegaard har talt op.

- Det er sådan set én stor landingsplads, og det er klart, hvis vi har nogle revner, så kommer der støv og frø. Der kan også komme vækster i stålkonstruktionen under broen, forklarer han videre.

Og revner er der nok af, påpeger Jens Præst Nielsen. Den gamle bro skal efter planen rives ned, når den nye bro ventes færdigbygget og klar til togtrafik i 2027.

- Det er klart, at vi ikke vil smide flere penge efter den (broen, red.) end højst nødvendigt. De andre broer har vi en idé om at levetidsforlænge, så de holder – i hvert fald 30-50 år, når vi har fat i dem, siger han.

Derfor bliver broen vedligeholdt ud fra den betragtning, at den skal kunne forblive åben under de nuværende restriktioner, indtil den nye bro er færdig.

- I den tilstand, den er i, kan den sagtens holde. Den er ikke planlagt nedsat rent driftsmæssigt i forhold til, hvad den er nu, forklarer Jens Præst Nielsen og tilføjer:

- Vi tager jævnligt en inspektion og ser, om der er noget, der springer i øjnene. Og så renser vi broen en gang imellem for at holde det (planterne, red.) nede, hvis vi synes, der er kommet for meget, og det vokser helt vildt.

Selv hvis det danske Folketing skulle vælge at ændre de nuværende planer, og lod Den Gamle Storstrømsbro stå for eftertiden, vil der ifølge Tania Lundberg Lykkegaard gå mange år, før broen vokser helt grøn.

- Der vil helt klart komme mange flere planter – og forholdsvist hurtigt, men der skal nok gå nogle flere år, før vi ser den helt dækket grønt som en ruin, siger hun.

Ifølge de nuværende planer skal Den Gamle Storstrømsbro lukke for biltrafik i slutningen af 2025, når den nye bro forventes færdig.

Togtrafikken skal fortsat køre over den gamle bro indtil 2027.