Både betjente og brandfolk blev kort før klokken 04.00 lørdag morgen tilkaldt til en bilbrand på Præstøvej nær Kalvehave på det sydlige Sjælland.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
På en rasteplads fandt beredskabet en BMW i flammer, som de forsøgte at slukke.
- Der blev også fundet tændstikker i området nær bilen, som vi mener, at branden er påsat, siger Henrik Karlsen, vagtchef Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.
Blev der set nogen mennesker i området?
- Nej, men der er muligvis set to biler køre rundt i området omkring branden, der vil vi gerne høre fra eventuelle vidner, som kan have set noget, siger Henrik Karlsen.
Politiet kontaktes på telefon 1-1-4.