Der er stadig langt flere spørgsmål end svar i sagen om drabet på 39-årige Stine Kitt Jørgensen, der blev kvalt af en anden patient i rygegården på Oringe Psykiatriske Hospitals lukkede afdeling i Vordingborg.
Spørgsmål, som Psykiatrien Sjælland ifølge dem selv ikke må svare på af hensyn til sundhedsloven.
- Det er jo et spørgsmål om at finde ud af, hvad er det, der er gået galt her. Ikke nødvendigvis for at banke nogen oven i hovedet men for at sikre, at det ikke sker igen, lyder det fra Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, Mette Thiesen.
- Det må ikke ske, det her, tilføjer hun.
Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi sikrer, det her ikke sker igen
Venstres sundheds- og psykiatriordfører erkender, at Christiansborg tidligere har svigtet danskere i psykiatrien:
- Der er sket for mange fejl, og en del af det er, at man ikke har investeret i og prioriteret psykiatrien på den rigtige måde, siger Christoffer Aagaard Melson (V) til TV2 ØST.
Ordførerne på de to politiske fløje er enige om, at sagen kræver politisk handling:
- Det er helt oplagt, at vi fra politisk hold prøver at lave en undersøgelse af, hvad der er gået galt i det her tilfælde, lyder det fra Helene Liliendahl Brydensholt (AL).
Vurderet sadistisk og lukket inde blandt almindeligt syge borgere
I tre år har familien afventet Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis undersøgelser af vilkårene på den lukkede afdeling op til drabet.
Men i november stoppede politiet efterforskningen, da der ikke kunne rejses tiltale mod sundhedspersoner.
TV2 ØST fik aktindsigt i politiets efterforskning og kunne blandt andet afsløre, hvordan drabsmanden allerede inden drabet havde en voldsdom, var blevet vurderet sadistisk og var blevet visiteret til en retspsykiatrisk afdeling.
Det får selvfølgelig ikke Stine tilbage til os
Manden skulle altså ikke have været på Oringes lukkede afdeling, der er til almindelige borgere med psykiske sygdomme.
- Det er tragisk fra ende til anden, fordi der ikke bliver handlet på de meget konkrete, røde lamper, der er. Her er én, der er til fare, som bliver placeret et sted, hvor han ender med at slå en ihjel. Det er en kardinal fejl, som simpelthen ikke må ske, lyder det fra Mette Thiesen (DF).
I Danmark er der langt flere retspsykiatriske patienter, end der er retspsykiatriske pladser.
Ifølge Danske Regioner er der mere end 4000 danske retspsykiatriske patienter, mens der blot er et par hundrede pladser i landet. Region Sjælland har 50 pladser og er i gang med at udvide med 14 ekstra pladser ved retspsykiatrien i Slagelse.
Derfor behandles mange ambulant i hjemmet eller ryger videre til almenpsykiatriske afdelinger.
Men sådan bør det ikke være, hvis man spørger på Christiansborg:
- Det er jo et kæmpe problem, for det skal jo faktisk ikke ske. Der er en grund til, vi laver visitation til forskellige dele af psykiatrien, siger Alternativets Helene Liliendahl Brydensholt.
Ansatte manglede oplysninger om mandens historik
I afhøringerne fortalte ansatte til politiet, at domspapirer blev journaliseret i et andet system, at der burde have været mere fokus på drabsmandens tidligere dom, og at der burde have været en beskrivelse af dommens indhold, som personalet kunne tilgå.
- Det er utroligt vigtigt, man ved, hvad man har med at gøre, så man kan tage de nødvendige forholdsregler, lyder det fra Christoffer Aagaard Melson (V).
- Det er noget, vi kigger på nu i forhold til sundhedsstrukturkommissionen; hvordan vi kan få vores informationer til at flyde de rigtige steder hen, tilføjer han.
Jeg synes, det skriger på inkompetence fra den ledelse, der ikke har informeret medarbejderne
Hos Dansk Folkepartis ordfører møder vilkåret dog hård kritik af ledelsen i Psykiatrien Sjælland:
- Det er fuldstændigt vanvittigt, at man ikke har informeret de medarbejdere, der skulle stå med én, de normalvis ikke skulle stå med. Det giver slet ingen mening. Jeg synes, det skriger på inkompetence fra den ledelse, der ikke har informeret medarbejderne, siger Mette Thiesen (DF).
TV2 ØST har spurgt Psykiatrien Sjællands vicedirektør, Søren Bredkjær, hvorvidt han kunne bekræfte den ansattes forklaring til politiet om, at personalet ikke kendte mandens tidligere dom.
Derudover har vi bedt vicedirektøren forklare retningslinjerne for personalets adgang til patienters eventuelle tidligere domme.
Psykiatridirektøren svarer ikke på spørgsmålene og skriver i stedet i en mail til TV2 ØST:
"Der er i Psykiatrien Region Sjælland udarbejdet retningslinjer for håndtering og journalisering af retslige patienters domme, personalets mulighed for at få adgang til dommene m.v."
3,4 milliarder til psykiatrien - men det går langsomt
Politikerne på Christiansborg har iværksat en tiårig psykiatriplan, hvor der i første omgang bliver afsat 130 millioner kroner til psykiatrien. Beløbet stiger til i alt 3,4 milliarder kroner henover ti år.
- Der må man nogle gange bare indrømme, at hvis man har gjort det forkert eller prioriteret forkert henover en årrække, så må man prøve at rette op på det. Det synes jeg, vi prøver at gøre nu, siger Christoffer Aagaard Melson (V).
Sådan har TV2 ØST fået indsigt i de nye oplysninger:
Mens sagen har været efterforsket af myndighederne, har det i de seneste tre år ikke været muligt for pressen at få aktindsigt.
I november 2023 stoppede politiet efterforskningen af sikkerheden på Oringes lukkede afdeling.
Da både Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Styrelsen for Patientsikkerhed er færdige med at behandle sagen, er det nu blevet muligt at søge aktindsigt.
Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har nægtet at udlevere sagsakterne. I stedet har TV2 ØST's journalister henover to dage fået lov at læse de mere end 1.300 siders efterforskningsmateriale, herunder Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse, på politistationen i Næstved.
Historierne er produceret ud fra de noter, journalisterne har måtte tage under gennemlæsningen af sagsakterne.
- Det får selvfølgelig ikke Stine tilbage til os. Men der er ingen tvivl om, at vi her på Christiansborg har fået en erkendelse af, at der er nogle forhold, der skal være bedre i fremtiden, siger han.
Vil bede minister undersøge psykiatrien
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har ikke ønsket at lade sig interviewe om udfordringerne i psykiatrien i forbindelse med drabet på Stine Kitt Jørgensen.
TV2 ØST har heller ikke modtaget en begrundelse for, hvorfor hun ikke vil stille op.
I en mail skriver ministeren:
"Vi er i regeringen i fuld gang med at styrke kapaciteten og behandlingstilbuddene, så vi kan få rettet op på det store svigt, som mange med psykiske lidelser gennem flere år desværre har oplevet."
Samtlige ordførere erkender også, at der kommer til at gå lang tid, før pengene kommer til at virke i psykiatrien.
- Det, jeg mener, vi især skal sætte ind på, er, hvordan får vi rekrutteret flere til psykiatrien, så vi kan løse problemerne med pladsmangel, siger Helene Liliendahl Brydensholt (AL).
Vil du gå til ministeren med det?
- Ja, det vil jeg.
Mette Thiesen (DF) har ligeledes tænkt sig at gå til sundhedsministeren:
- Nu stiller jeg nogle spørgsmål til ministeren, for vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi sikrer, at det her ikke sker igen. Det er noget, der ligger på ministerens bord. Det er vores ansvar, konkluderer hun.
Læs mere om drabet på Stine Kitt Jørgensen her.
Se spørgsmålene til sundhedsminister Sophie Løhde (V):
Mette Thisen (DF), sundheds- og psykiatriordfører, har stillet fire spørgsmål til sundhedsminister Sophie Løhde (V) om vilkårene i psykiatrien i forbindelse med drabet på Stine Kitt Jørgensen.
Vil ministeren bede om en redegørelse fra regionen i forhold til den konkrete sag fra Vordingborg, hvor en kvinde på en psykiatrisk afdeling blev dræbt, og som således må siges at have haft voldsomme konsekvenser, og anerkender ministeren, at man skal vide, hvad der skete og hvad der gik galt, før man kan reagere og forhåbentlig undgå lignende sager i fremtiden?
Mener ministeren, at det nuværende system, hvor patienter dømt til anbringelse som del af deres straf placeres i almindelige psykiatriske afdelinger, er forsvarligt, set i lyset af flere tilfælde hvor dette har ført til alvorlige hændelser, herunder drabet på en patient på en lukket afdeling?
Kan ministeren tilkendegive, hvilke initiativer der vil blive iværksat for at sikre tilstrækkelige og sikre pladser i retspsykiatrien, så patienter, som udgør en potentiel fare for andre, ikke længere udgør en trussel i de almindelige psykiatriske institutioner?
Vil ministeren overveje at revidere politikken om placering af retspsykiatriske patienter, således at personer med en dom, der indeholder farlighedsvurdering, ikke længere placeres i den generelle psykiatri, for at undgå gentagelse af episoder som den, hvor Stine blev dræbt?