Vold, trusler, hærværk og indtag af euforiserende stoffer.
Flere udadreagerende patienter på det psykiatriske hospital Oringe i Vordingborg gør arbejdsdagen utryg for de ansatte, som senest var vidner til en massiv politiaktion den 1. juni, hvor flere betjente rykkede ud til stedet og anholdt fire patienter.
Det var et stort kaos
Episoden får nu flere ansatte til at sige fra, fordi de er bange for at gå på arbejde.
- Jeg får en kæmpe knude i maven, fordi jeg ikke ved, hvad jeg møder op til, siger Lenette Bötel Eriksen, der arbejder som social- og sundhedsassistent på psykiatrihospitalet.
Så sent som mandag den 1. juni blev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tilkaldt til psykiatrihospitalet. Her skabte flere patienter fra de særlige pladser, sengeafsnittet S4, der huser svært psykisk syge med blandt andet misbrugsproblemer, voldsom uro og var kommet op at slås på stedet.
Fire patienter fra psykiatrihospitalet samt en mand med tilknytning til et andet opholdssted blev efterfølgende anholdt af politiet.
Artiklen fortsætter under billedet.
Politiet har beskrevet det som en voldsom episode, hvor betjente udrustet med maskinpistoler og skudsikre veste var på stedet. Vicepolitiinspektør Anton Havegård har ikke ønsket at gå i detaljer om sagen, men ifølge Lenette Bötel Eriksen rettede flere snigskytter sigtekornet mod afdelingen.
- Det var et stort kaos og panik hos mine kollegaer, siger hun og fortsætter:
- Det er en fuldstændig surrealistisk situation at stå og se på. Det er kun noget, man ser i actionfilm. Så det at man lige pludselig ser det i virkeligheden, kan jeg slet ikke beskrive.
Det er kun én af flere episoder på stedet, som politiet har været nødt til at rykke ud til.
Patienterne er frivilligt indlagt
Sengeafsnittet S4 modtager særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser og sociale problemstillinger, der kan være til fare for andre, og borgerne kan også have fået en behandlingsdom.
Afsnittets 23 pladser er en del af de i alt 150 særlige pladser, som Folketinget i 2017 besluttede at oprette på landsplan som en konsekvens af sager om vold og dødsfald på bosteder og forsorgshjem. Patienterne er frivilligt indlagt og kan dermed forlade afdelingen uden opsyn af personalet.
Artiklen fortsætter under billedet.
Lenette Bötel Eriksen er ansat på et af naboafsnittene, men ligesom som sine kollegaer bliver hun tilkaldt, når alarmen går.
- Jeg er bange for at skulle derop (på sengeafsnittet S4, red.). Det gør mig utryg, for når tingene kan blive så voldsomme deroppe, hvad bliver det så næste gang? Og risikerer jeg, at en af mine kollegaer kommer slemt til skade? Eller kommer jeg selv til skade? Eller kommer vi overhovedet hjem i dag? siger Lenette Bötel Eriksen.
Utrygheden og uroen har tidligere været til diskussion. I februar sendte Vordingborgs borgmester Mikael Smed (S) sammen med række politikere et brev til indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S) og medlemmerne af Folketingets Social- og Indenrigsudvalg for at gøre opmærksom på problemet med de udadreagerende patienter på psykiatrihospitalet.
For beboerne skaber uro blandt butiks- og værtshusejere i Vordingborg by og udgør ifølge politikerne en alvorlig trussel for borgerne. Det drejer sig blandt andet om episoder med vold, dødstrusler, truende adfærd samt misbrug af ulovligt narkotika og åbenlyst salg af stoffer.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Brevet er ikke en kritik af Region Sjælland og personalet på Oringe, men en kritik af lovgivningen om de særlige pladser, som giver nogle, der tidligere var mere isoleret fra det omgivne samfund, fuld adgang til eksempelvis en handelsgade som vores.
- Det betyder, at de kommer ud blandt helt almindelige borgere, og den utryghed, de skaber, og de episoder, der opstår, bliver vi simpelthen nødt til at få talt med folketingspolitikerne om. Der skal et lovindgreb ind, sagde den socialdemokratiske borgmester til TV2 ØST i februar.
FOA kræver handling fra Christiansborg
Arbejdstilsynet har også aflagt sit første besøg efter episoden mandag den 1. juni. Og det er nødvendigt med forbedringer på psykiatrihospitalet, mener fagforbundet FOA, som har været i kontakt med flere af de ansatte på stedet, der frygter for deres sikkerhed.
- Mange af dem siger, at når de render til alarmerne, så svirrer det oppe i hovedet med tanken "gad vide om jeg kommer tilbage igen". Det er fordi, man oplever - jeg ved ikke om jeg skal kalde det "vold" - men truende adfærd siger Pia Paaske, der er sektorformand for social- og sundhedssektoren hos FOA Sydsjælland.
Artiklen fortsætter under billedet.
Derfor mener sektorformanden, at der skal reageres med det samme og skabes bedre forhold på stedet. Ellers vil de voldsomme episoder blive for mange for personalet.
- Én gang kan vi godt klare, to gange kan vi også godt klare. Men når vi når til den tiende, femtende eller tyvende gang, så begynder det at gøre noget ved vores krop. Derfor synes vi, det er vigtigt, at der snart bliver rusket lidt op i politikerne inde på Christiansborg, så de kan gøre noget, siger Pia Paaske.
For Lenette Bötel Eriksen vender trygheden ved arbejdet på det psykiatriske hospital i Vordingborg ikke tilbage med det samme, men hun håber, at det snart vil ske, for hun nyder sit arbejde.
- Frygt æder én op indefra, og det er jeg bange for kommer til at ske. Nu har jeg været i psykiatrien i 11 år, og jeg ønsker at fortsætte. Men jeg ville være ked af det, hvis det er sådan her mit arbejdsliv i psykiatrien skal slutte, fordi jeg bliver for bange for at gå på arbejde, siger hun.
Vicedirektør ser med stor alvor på sagen
Søren Bredkjær, vicedirektør for psykiatrien i Region Sjælland, forklarer, at Arbejdstilsynet forleden aflagde psykiatrihospitalet et besøg, fordi to patienter havde været oppe at toppes.
- Det havde givet anledning til, at de havde udøvet noget hærværk, og personalet fik tilkaldt politiet. Det ser vi på med stor alvor, og vi satte naturligvis straks et analysearbejde i gang for at finde ud af, hvad der var foregået, og om det kunne gentage sig.
Der bliver faktisk gjort rigtig meget for, at man skal kunne føle sig tryg, når man er på arbejde
- Vi havde en god dialog med Arbejdstilsynet, og der blev aftalt, at de skulle komme igen den 16. juni for at vi kunne drøfte det her lidt nærmere. I mellemtiden er vi i gang med at undersøge, hvad der er foregået, og hvordan vi kan forbygge de episoder en anden gang, siger Søren Bredkjær.
Er det rimeligt, at medarbejdere skal være bange for at gå på arbejde?
- Nej, det er ikke rimeligt, og det er vi selvfølgelig kede af at høre. Men der bliver faktisk gjort rigtig meget for, at man skal kunne føle sig tryg, når man er på arbejde. Man har haft andre episoder for flere år tilbage, hvor man på baggrund af det har lavet nogle særlige teams. Så hver gang der bliver slået alarm, så er der et særligt team, som er trænet til det og kan rykke ud sammen med den vagthavende læge, svarer Søren Bredkjær.
Artiklen fortsætter under billedet.
Men fungerer det?
- Det fungerer som regel, og det er selvfølgelig beklageligt, hvis nogen medarbejdere ikke føler sig trygge ved det, og det vil vi selvfølgelig også prøve at drøfte med de pågældende medarbejdere, svarer han.
Lenette Bötel Eriksen fortæller, at hun får en klump i maven, når alarmen går, fordi hun er nervøs for, om det kommer nede fra det særlige afsnit. Hvor længe skal medarbejderne udsættes for arbejdsforhold, hvor de er utrygge?
- Det må man tage op med medarbejderne og finde ud af, hvad der er baggrunden for det. Fordi afdelingsledelsen har gjort rigtig meget ud af at tage drøftelser med personalet om, hvordan vi kan forebygge, når sådan noget sker, at medarbejderne kan føle sig trygge og komme ud og hjælpe hinanden, hvis der er behov for det, svarer Søren Bredkjær.
Fremrykker ikke planlagt evaluering
Men giver det ikke anledning til, at man skal tage affære straks og sørge for bedre vilkår?
- Vi kigger nærmere på, hvad vi kan gøre, så vi fremadrettet kan tage hånd om de her situationer. Men det er relativt få situationer af den slags, vi har, svarer han.
Hvad er det for nogle tiltag?
- Det er yderligere at orientere personalet, hvad der er for muligheder i tilfælde af, at alarmen går. Så de ved, at der er et særligt team, som træder til først sammen med den vagthavende læge, svarer han.
Så du mener, der er klare retningslinjer for medarbejderne i forhold til, hvordan de skal agere, når alarmen går?
- Ja, det er der, svarer Søren Bredkjær.
Artiklen fortsætter under billedet.
Men det mener medarbejderne ikke, at der er. Hvad tænker du om det?
- Men så må vi naturligvis tage en snak med medarbejderne omkring det. Det er et naturligt udkomme af, at der har været sådan en alvorlig situation. Så kigger vi nærmere på det, siger Søren Bredkjær.
Afdelingen med de særlige pladser er oprettet som et nyt og anderledes tilbud. Er det ikke tid til at evaluere og gøre op, om det overhovedet fungerer på den måde?
- Jo, det er også planen. Vi synes, at det på nogle måder har lavet op til det formål, der var med afdelingen, fordi vi vidste, at det var nogle patienter, der havde nogle særlige behov. Vi synes egentlig, at afdelingen har fået håndteret nogle af de problemer særligt godt. Vi har haft nogle rigtig gode udslusningsforløb.
- Der har også været nogle episoder, hvor vi har tænkt på, hvordan vi kunne gøre det bedre til en anden gang, og det arbejder vi med nu. Men selve evalueringen kommer til at foregå inden for de næste år, fordi det er planlagt fra starten, svarer Søren Bredkjær.
Burde man ikke fremrykke den evaluering?
- Nej, det behøver vi ikke. Nu har vi to års erfaringer, og det bliver sat i gang som planlagt, svare Søren Bredkjær.