Der skal være plads til et hotel på Vordingborg Sydhavn. Derfor er sprængningsleder Kenneth Wegge og hans folk igang på havnen, hvor den gamle silo skal fjernes.
For sådan en silo lægger man ned med en sprængsnor. Det er den nemmeste og for miljøet mest skånsomme måde.
Fredag gælder det trappetårnet. Og der er en særlig grund til, man ikke bare sprænger både siloen og trappetårnet i stykker på én gang.
- Det tager vi først, fordi vi skal have siloen til at falde ned i en bunke brokker, og det er for at tage slaget. Der skal vi bruge trappetårnet til at fungere som stødpude, forklarer Kenneth Wegge til TV ØST.
Siden tirsdag har sprængningslederen og hans folk været i gang med klargøring før det store brag fredag. Men der går flere måneders forberedelser forud for selve klargøringen til sprængningen.
Der skal 120 detonatorer til at lægge det firkantede trappetårn ned. De sidder på en særlig måde, og det handler om sikkerhed.
- Vi har krydset ladningerne, så de overlapper hinanden og det er for at sikre, at væggen skiller ad, som den skal, siger Kenneth Wegge.
På samme måde går man med livrem og seler i forhold til antallet af detonatorer, når man sprænger tonstunge tårne i luften.
- Vi har to detonatorer på og det er vores livrem og seler. Når vi detonerer sådan en her, så skal vi være sikre på, at den går af. Sker der en fejl i den ene detonator, - går den ikke af, så har vi en sikkerhed i den anden, lyder forklaringen.
Og hvor meget sprængstof skal der så til?
Hvis du gætter på over fire kilo tager du fejl. Det handler om teknik.
- Vi har 3,8 kilo i trappetårnet her. Mere skal der ikke til. Det er nogle tynde vægge. Når det bliver placeret rigtigt, så skal der ikke mere til, siger Kenneth Wegge.
Sprænger man så det hele i luften på én gang? Nej faktisk ikke.
- Vi starter i bunden med at detonere dem. Det er ikke noget, man kan høre med det menneskelige øre. Det vil bare lyde som ét stort brag, fortæller han.
- Vi starter nedefra, fordi så vil det (tårnet red.) automatisk falde frem. Hvis vi starter oppefra, så kan man risikere, at tårnet står og kiler sig, før noget af det andet går af, siger han.
Så er der selvfølgelig sikkerheden. For hvordan sprænger man et tårn i luften, når der samtidig er en masse mennesker, der gerne vil se det, uden de kommer til skade?
- Når vi sprænger sådan en silo her, så vil der være mange publikummer, der vil kigge på, og derfor skal det også dækkes godt ind. Vi har noget specielt sprængtæppe, vi lægger rundt om, og så har vi noget flethegn. Og til sidst bliver det dækket af med jernplader, forklarer Kenneth Wegge.
- Sådan en detonation her, hvis ikke vi dækker det af, så vil det fare ud i 100 meters omkreds, og det er vi ikke interesseret i. Vi laver en sikkerhedszone på 100 meter, siger han.
Trappetårnet bliver sprunget i luften fredag formiddag klokken 10.00. Selve siloen ved siden af sprænger Kenneth Wegge og hans folk fredag den 6. april om eftermiddagen.
- Det bliver et flot syn. Det kan jeg love jer, lyder det fra sprængningslederen.
Fakta:
- 3,8 kilo sprængstof skal der til at sprænge trappetårnet
- Der er 17 millisekunder mellem hver ladning, der går af
- Der er 120 detonatorer der skal gøre arbejdet. Én detonator svarer cirka til ét kanonslag
- Ud af en bygning som trappetårnet bliver der cirka 1000 tons brokker
- Alle betonbrokkerne bliver læsset og kørt væk – brugt som kystsikring
- Jernet bliver solgt til skrot
TV ØST sendte live på Facebook, da tårnet blev sprunget i luften klokken 10 fredag formiddag: