Sidste slag om biogasanlæg - nu skal politikere tage endelig beslutning

I aften afgør kommunalbestyrelsen i Vordingborg, om der skal gives grønt lys til stort biogasanlæg nær Køng.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er lagt op til drama i aften.

Det afgørelsens time for planerne om at etablere et stort biogasanlæg nær Køng - midt mellem Vordingborg og Næstved.

Biogas Køng
Læs også
Biogasanlæg muligvis på vej:
Beboere frygter for trafikkaos og farlige skoleveje
Biogas Køng
Læs også
Biogasanlæg muligvis på vej:
Beboere frygter for trafikkaos og farlige skoleveje

Efter måneders til tider ophedet og bekymret debat skal kommunalbestyrelsen i Vordingborg træffe den endelige afgørelse.

Modstanderne frygter stank og tusindvis af lastbiler.

Tilhængerne peger på, at anlægget kan levere grøn energi. Det sparer miljøet for CO2-udledning. Og så er gyllen mere koncentreret gødning, når den først har været igennem et biogasanlæg.

quote Jeg er bekymret for børnene. Skal man se blod, før der bliver taget affære

Helle Pia Nielsen, Køng

Det ligner et ja

Aftenens møde i kommunalbestyrelsen bliver afviklet på Svend Gønge-Skolen i Lundby. Det vil sige lige midt i det område, som risikerer at blive påvirket af et kommende biogasanlæg.

Det skal nok få folk til at møde op.

Der tegner sig på forhånd et flertal for at sige ja til planerne om et biogasanlæg. Socialdemokratiet, SF, Radikale og Alternativet vil efter alt at dømme stemme ja. Det giver et flertal på 16 ud af de 29 medlemmer af kommunalbestyrelsen. Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten siger nej. Venstre har endnu ikke meldt klart ud.

OM DET MULIGE BIOGASANLÆG:

Anlægget skal ligge godt to kilometer syd for Køng.

 

Det forventes, at der i alt vil være 33.400 lastbilkørsler årligt i forbindelse med anlægget.

 

Miljøkonsekvensrapporten anslår, at størstedelen af trafikken kommer fra syd ad Næstvedvej. Men godt hver femte lastbil vil køre via Lundbyvej. Det betyder, at de skal igennem Lundby og landsbyen Gl. Lundby, inden de når frem til Bårse. Der er ingen cykelsti mellem Bårse og Lundby. Det er en skolevej.

Beboere frygter anlæg

Anlægget ved landevejen mellem Næstved og Vordingborg skal behandle op mod 300.000 ton biomasse om året, og det betyder cirka 33.400 lastbilkørsler til og fra anlægget hvert år. Netop den store trafik er et af de punkter, der har skabt bekymring for trafiksikkerheden.

quote Det betyder, at vi skal bruge mindre kunstgødning. Det er en fordel både for min økonomi og miljøet

Torben Keinicke, landmand, Køng

- Jeg er bekymret for børnene. Skal man se blod, før der bliver taget affære.

Sådan sagde Helle Pia Nielsen, da TV Øst talte med hende i begyndelsen af marts.

Helle Pia Nielsen og hendes familie bor på Næstvedvej 408. Fra familiens baghave er der udsigt ud over Køng Mose. Men hun frygter, at hun i stedet får udsigt til et stort biogasanlæg:

- Jeg har ikke lyst til at bo her, hvis anlægget bliver en realitet. Så vil jeg væk herfra, fastslog Helle Pia Nielsen, da vi talte med hende. Familien har boet i huset ved den travle landevej siden 2007.

Artiklen fortsætter under billedet.

Helle Pia Nielsen og hendes familie har boet i huset på Næstvedvej 408 siden 2007. Familen nyder udsigten fra baghaven ud over Køng Mose.
Helle Pia Nielsen og hendes familie har boet i huset på Næstvedvej 408 siden 2007. Familen nyder udsigten fra baghaven ud over Køng Mose. Foto: Mikkel Rise - TV ØST

Landbrug støtter anlæg

Kommunen har fået 124 høringssvar vedrørende anlægget. 88 er imod, mens 32 støtter etableringen af anlægget.

Lundby Lokalråd støtter anlægget. Rådet lægger vægt på, at det giver nye arbejdspladser, og at det gavner landbruget. Rådet er dog bekymret for lugt, og det understreger, at der skal etableres cykelsti hele vejen mellem Køng og Bårse.

Stor demonstration i Holbæk mod biogasanlæg
Læs også
Plan om biogasanlæg sendes i høring – til stor frustration blandt demonstrerende borgere
Stor demonstration i Holbæk mod biogasanlæg
Læs også
Plan om biogasanlæg sendes i høring – til stor frustration blandt demonstrerende borgere

En lokal el-installatør er også tilhænger. Han peger på, at biogasanlægget vil gavne landbruget, og det vil også komme andre virksomheder til gode, vurderer han.

Der er naturligvis også mange positive høringssvar fra landmænd. En af dem er Torben Keinicke.

Artiklen fortsætter under billedet.

Torben Keinicke er født og opvokset på Liniegården. Han overtog den fra sin far i 2011. 
Torben Keinicke er født og opvokset på Liniegården. Han overtog den fra sin far i 2011.  Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Han driver Liniegården på 177 hektar lidt udenfor Lundby. Han har 155 jerseykøer. De leverer ikke bare god, fed mælk, men også masser af gylle. Det bliver faktisk til 4.000 kubikmeter gylle årligt.

Gyllen bliver brugt som gødning på hans 177 hektar. Men hvis gyllen først bliver kørt igennem et biogasanlæg, bliver den til bedre gødning, forklarer Torben Keinicke.

Demonstration biogasanlæg
Læs også
Borgere frygter gyllehørm - onsdag demonstrerer de mod kæmpe biogasanlæg
Demonstration biogasanlæg
Læs også
Borgere frygter gyllehørm - onsdag demonstrerer de mod kæmpe biogasanlæg

- Lidt populært kan man sige, at gyllen er mere koncentreret, når den har været igennem anlægget. Gødningsværdien er større. Det betyder, at vi skal bruge mindre kunstgødning. Det er en fordel både for min økonomi og miljøet, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

De 155 jerseykøer producerer cirka 4.000 kubikmeter gylle om året. 
De 155 jerseykøer producerer cirka 4.000 kubikmeter gylle om året.  Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Torben Keinicke håber derfor på, at politikerne i kommunalbestyrelsen i Vordingborg giver grønt lys til biogasanlægget. Han vil gerne producere mere bæredygtigt. Det forventer hans kunder også af ham.

- Det er helt klart et krav, vi bliver mødt med. Arla har jo spillet ud med, at mælkeproduktionen skal være CO2-neutral senest i 2050, lyder det fra Torben Keinicke.

Her skal anlægget ligge

Anlægget skal ligge på en mark ud til Køng Mose. Landsbyen Sallerup ligger cirka en kilometer syd for det planlagte anlæg, mens Køng ligger et par kilometer nord for marken.

Biogasanlægget kommer til at bestå af fire, høje procestanke på op til 25 meter, læsse- og lossehaller, samt lagerhaller og forskellige tanke til opbevaring af biomassen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er her på marken ved Køng Mose, at anlægget skal ligge. Der bliver indkørsel fra Næstvedvej. 
Det er her på marken ved Køng Mose, at anlægget skal ligge. Der bliver indkørsel fra Næstvedvej. 

Det er Nature Energy, som er Danmarks største producent af biogas, der vil investere 150 millioner kroner i anlægget nær Køng.  Anlægget kan producere 25 millioner kubikmeter bionaturgas om året. Det er nok til at opvarme 17.000-18.000 huse årligt.

Demonstration biogasanlæg
Læs også
Ny gruppe skal hjælpe borgere i Holbæk, hvis biogasanlægget stinker
Demonstration biogasanlæg
Læs også
Ny gruppe skal hjælpe borgere i Holbæk, hvis biogasanlægget stinker

Mindre gylle-hørm

Tilbage hos Torben Keinicke og hans 155 køer, så kan landmanden – udover den grønne energi og den bedre gødning – få øje på endnu en fordel ved at sende gyllen gennem et biogasanlæg, inden den bliver kørt ud på markerne.

- Når først gyllen har været igennem biogasanlægget og er blevet afgasset, så lugter den ikke helt så grimt, og det er da godt for naboerne.

Helle Pia Nielsen frygter, at et biogasanlæg ved Køng vil gøre vejene omkring Køng mere usikre.

Nyhedsoverblik