Slut med låste døre ved hjertestartere i Vordingborg

25 hjertestartere bliver nu tilgængelige for borgerne hele døgnet i Vordingborg Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvis du falder om med hjertestop, så er hvert minut, du skal vente på hjælp, fatalt.

Derfor kan det få stor betydning, at Vordingborg Kommune via en donation fra TrygFonden kan få lov til at opsætte skabe til 25 hjertestartere i kommunen, der indtil nu har hængt bag låste døre på kommunens institutioner.

Det oplyser Vordingborg Kommune i en pressemeddelelse.

bent_olsen_portraet2.jpg
Læs også
Når hjertet går i stå: - Det er, som om jeg forsvinder
bent_olsen_portraet2.jpg
Læs også
Når hjertet går i stå: - Det er, som om jeg forsvinder

Kommunen ansøgte tidligere på året fonden om hjælp til at få flyttet hjertestarterne udendørs. Og det er det ønske, som fonden nu har imødekommet.

Kan redde liv

Formand for Sundhed, Senior og Ældreudvalget, Mette Høgh-Christiansen (S) og borgmester Mikael Smed (S) glæder sig over donationen, der helt overordnet betyder bedre chance for overlevelse ved et hjertestop.

quote Op mod tre ud af fire kan slippe fra et hjertestop uden mén, hvis hjertestarteren bruges i løbet af de første minutter efter hjertestoppet

Mikael Smed (S), borgmester, Vordingborg Kommune

Politikerne hæfter sig ved, at alle kommunens hjertestartere, med et par enkelte undtagelser, nu bliver tilgængelige året rundt.

- Vi har sat fokus på tilgængeligheden af hjertestartere, fordi overlevelseschancerne ved et hjertestop forbedres væsentligt, hvis der bruges en hjertestarter. Op mod tre ud af fire kan slippe fra et hjertestop uden mén, hvis hjertestarteren bruges i løbet af de første minutter efter hjertestoppet. Derfor har vi prioriteret at gøre vores til, at flest mulige hjertestartere er tilgængelige døgnet rundt, lyder det fra borgmesteren.

Vordingborg Kommune har allerede givet alle medarbejdere grønt lys til at tilmelde sig Førstehjælperordningen ”Danmark redder liv”, hvor man via en app kan blive tilkaldt af 1-1-2 og hjælpe til ved et hjertestop i nærheden, indtil ambulancen kommer frem. Det kan også være at hjælpe med at hente en hjertestarter.

Hjertestarter
Læs også
Hjertecenter skal redde patienter med hjertestop i Region Sjælland
Hjertestarter
Læs også
Hjertecenter skal redde patienter med hjertestop i Region Sjælland

De opfordrer alle borgere til også at tilmelde sig ordningen.

  • Borgere kan læse mere om Førstehjælper/hjerteløberordningen ”Danmark redder liv” på www.redderliv.dk
  • Borgere kan finde den nærmeste hjertestarter på www.hjertestarter.dk

Nyhedsoverblik