Megastort ØV! Vi har måtte lukke rutchebanen, da der er fejl ved en samling, som skal repareres, før vi kan tage den i brug igen. Vi beklager og giver besked, så snart den er fikset
Sådan skriver DGI Huset Vordingborg på sin Facebookside kun fire dage efter, at svømmehallen åbnede med taler fra Vordingborgs borgmester Mikael Smed (S) og lokale svømmere.
Indtil firmaet har undersøgt den 34 meter lange rutsjebane, skal man ikke forvente at få en tur
Vandrutsjebanen i den nye svømmehal skal undersøges, efter en mand har slået sig under en tur.
Først var byggeriet af den nye svømmehal ramt af forsinkelser og hærværk. Nu har problemerne så ramt rutsjebanen.
Firma bag undersøger rutsjebanen
Derfor er firmaet, som har bygget rutsjebanen, blevet tilkaldt. Her skal firmaet undersøge, om der er noget galt, fortæller Bjarne Malmros, Kultur- og Fritidskonsulent i Vordingborg Kommune, til Sjællandske.
Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget fra DGI Huset Vordingborg.
- En voksen mand har slået albuen, og derfor har vi lukket rutsjebanen. Vi ved endnu ikke, om der er en fejl ved den, for vi har kravlet oppe i den flere gange, og vi har ikke fundet noget, siger han.
- Men vi har kontaktet det firma, der har konstrueret rutsjebanen, og så må de komme og se på den.
- Indtil firmaet har undersøgt den 34 meter lange rutsjebane, skal man ikke forvente at få en tur, oplyser han til avisen.