Moren til dræbte Stine Kitt Jørgensen sidder med sundhedsminister Sophie Løhdes (V) skriv i hænderne.
Hun længes efter svar på, hvad der gik galt. Hvordan hendes datter kunne blive slået ihjel, mens hun var tvangsindlagt i Psykiatrien Sjælland. Men sundhedsministerens skriv bringer ikke svar:
- Det ville have betydet, at nogen havde kigget indad og havde taget ansvar, siger Anna Birgitte Larsen, mens hun kæmper for at holde tårerne tilbage.
Det er jo en vanvittig sag, og jeg kan slet ikke forstå, man ikke har bare en smule interesse fra ministerens side
39-årige Stine Kitt Jørgensen blev dræbt på Oringes lukkede afdeling i Vordingborg af en mandlig patient. Drabsmanden blev dømt til anbringelse, og siden har kvindens mor kæmpet for at få svar på, hvad der konkret gik galt den 27. februar 2021.
TV2 ØST har tidligere afsløret, at drabsmanden inden drabet var vurderet farlig og skulle have været på en retspsykiatrisk afdeling. Alligevel endte han på en lukket afdeling for almindelige mennesker med psykisk sygdom.
Anna Birgitte Larsen bladrer mellem sundhedsministerens svar. Den måske sidste chance for at få belyst fejlene og få placeret et ansvar. For gennem de seneste tre år har hun kæmpet med politiet, Psykiatrien Sjælland og Styrelsen for Patientsikkerhed, der ikke har leveret brugbare svar.
- Jeg synes, de svigter. Én ting er, at der ikke var plads på retspsykiatrisk (til drabsmanden, red.). Men når man så henviser en person med dén baggrund til en almenpsykiatrisk, så må man sørge for, stedet har de rigtige kompetencer, ressourcer og mennesker, siger hun.
Det var Anna Birgitte Larsen, der fik sin datter indlagt på Oringe. Stine Kitt Jørgensen havde været på besøg fra Jylland og var meget syg. Hun vandrede rundt i februarkulden uden jakke i sin psykose. Derfor fik moren hende ind på Oringe og har siden følt sig skyldig for, at have bragt hende i den situation:
- Det er ikke min skyld. Men følelsesmæssigt er det min skyld, tilføjer hun.
- Ville det have betydet noget, hvis nogen havde taget ansvaret på sig tror du?
- Ja.
- Det er konkret et ikke-svar
Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, Mette Thiesen, har stillet spørgsmål til ministeren på baggrund af sagen. Her beder hun blandt andet sundhedsministeren indhente en redegørelse fra Psykiatrien Sjælland om, hvad der skete omkring drabet.
Derudover beder hun ministeren forholde sig til pladsmanglen i retspsykiatrien, der risikerer at presse flere farligt, dømte patienter over i almenpsykiatrien.
- Det er konkret et ikke-svar. Det er jo en vanvittig sag, og jeg kan slet ikke forstå, man ikke har bare en smule interesse fra ministerens side i forhold til at få undersøgt, hvad der er op og ned i denne her sag, lyder det fra ordføreren.
De har ikke taget ansvar for dét, de ikke har gjort. Ingen vil skære igennem og sige “hvad, hvordan og hvorfor”
TV2 ØST har tidligere kunne fortælle, at det aldrig lykkedes Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi at indhente officiel dokumentation for placeringen af manden på den almenpsykiatriske afdeling. Ifølge Mette Thiesen (DF) kunne en redegørelse måske hjælpe familien med at få svar på spørgsmålene:
- En redegørelse af forløbet, så man netop kan sikre, at det her ikke sker igen. Der er ting, der skriger til himlen. Et dybt farligt menneske bliver anbragt sammen med andre psykisk syge, selvom han egentlig skulle have været i retspsykiatrien. At man så ovenikøbet ikke engang vil sætte sig sammen med familien og forklare dem, hvad der er sket, og hvad der gik galt, så de kan få fred, det synes jeg er uanstændigt, siger hun til TV2 ØST.
I sit svar forklarer sundhedsminister Sophie Løhde (V), at hun ikke har mulighed for at få udleveret en redegørelse på grund af videregivelsesreglerne i sundhedsloven. Derudover skriver hun:
“Jeg har den største medfølelse med familien til den dræbte kvinde. Selvom vi desværre ikke kan bringe hende tilbage, skal vi naturligvis tage ved lære af sådanne dybt tragiske hændelser for dermed at undgå, at lignende sker igen.”
Men for Anna Birgitte Larsen, er svaret ikke nok:
- Det koster jo heller ikke noget at sige, man skal tage ved lære, siger hun.
Mette Thiesen (DF) er dog ikke færdig med at stille politiske spørgsmål til sundhedsministeren:
- Jeg har svært ved at se, hvordan vi kommer udover det. Jeg vil rigtigt gerne stille spørgsmål mundtligt til ministeren, men det vil først blive efter sommerferien.
- Jeg synes, det er utilstedeligt, at man ikke som minimum vil sætte sig ned over for dén familie, der har mistet sin datter på grund af systemets fejl, og give hende en ordentlig forklaring på, hvad der er gået galt. Måske ovenikøbet give hende en undskyldning, for der er sket fejl, siger Mette Thisen (DF).
Sundhedsministeren har ikke svaret på vores henvendelse i forbindelse med denne historie. I stedet holder embedsværket i hendes ministerium fast i, at det ikke er muligt at få en redegørelse, og at visitationen, placeringen af patienterne, er regionernes ansvar.
Sundhedsministeriet oplyser derudover, at der er afsat 90 millioner kroner årligt til blandt andet flere senge i retspsykiatrien.
Læs spørgsmålene fra Mette Thiesen (DF) og sundhedsministerens svar:
”Vil ministeren bede om en redegørelse fra regionen i forhold til den konkrete sag fra Vordingborg, hvor en kvinde på en psykiatrisk afdeling blev dræbt, og som således må siges at have haft voldsomme konsekvenser, og anerkender ministeren, at man skal vide, hvad der skete og hvad der gik galt, før man kan reagere og forhåbentlig undgå lignende sager i fremtiden?”
Som jeg giver udtryk for i min besvarelse af nr. S 945, har jeg den største medfølelse med familien til den dræbte kvinde. Og selvom vi desværre ikke kan bringe hende tilbage, skal vi naturligvis tage ved lære af sådanne dybt tragiske hændelser for dermed at undgå, at noget lignende sker igen.
På grund af videregivelsesreglerne i sundhedsloven har jeg ikke mulighed for at få udleveret en redegørelse fra regionen om den konkrete sag. Ud fra det, der har været fremme om sagen i medierne, kan jeg imidlertid forstå, at politiet har foretaget en efterforskning af Psykiatrien i Region Sjællands rolle i sagen, og Styrelsen for Patientsikkerhed har i den forbindelse udarbejdet en sundhedsfaglig vurdering af forløbet til brug for politiets efterforskning.
Det er Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering, at der har været forhold knyttet til bl.a. behandlingen og farlighedsvurderingen af gerningsmanden, der ikke har været i overensstemmelse med almindelig anerkendt, faglig standard. Styrelsen har efterfølgende igangsat en undersøgelse af visitationen af farlige patienter på alle psykiatriske afdelinger i Psykiatrien i Region Sjælland.
”Mener ministeren, at det nuværende system, hvor patienter dømt til anbringelse som del af deres straf placeres i almindelige psykiatriske afdelinger, er forsvarligt, set i lyset af flere tilfælde hvor dette har ført til alvorlige hændelser, herunder drabet på en patient på en lukket afdeling?
Det er helt afgørende, at man i den regionale psykiatri foretager en grundig vurdering af den enkelte patient i forbindelse med, at man beslutter, hvor vedkommende skal indlægges. Og i den forbindelse skal man naturligvis også forholde sig til, i hvilket omfang den pågældende vurderes at være til fare for sine medpatienter.
Ud fra det, der har været fremme om sagen i medierne, kan jeg forstå, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at der har været forhold knyttet til bl.a. behandlingen og farlighedsvurderingen af gerningsmanden, der ikke har været i overensstemmelse med almindelig anerkendt, faglig standard.
Når det er sagt, kan jeg ligeledes ud fra de oplysninger, som er offentliggjort om sagen, forstå, at gerningsmanden i den konkrete sag ikke var dømt til anbringelse, men var henvist til retspsykiatrien, da han blev indlagt på den lukkede almenpsykiatriske afdeling
”Vil ministeren overveje at revidere politikken om placering af retspsykiatriske patienter, således at personer med en dom, der indeholder farlighedsvurdering, ikke længere placeres i den generelle psykiatri, for at undgå gentagelse af episoder som den, hvor Stine blev dræbt?”
Som det fremgår af min besvarelse af nr. S 949, er det helt afgørende, at man i den regionale psykiatri foretager en grundig vurdering af den enkelte patient i forbindelse med, at man beslutter, hvor vedkommende skal indlægges. Og i den forbindelse skal man naturligvis også forholde sig til, i hvilket omfang den pågældende vurderes at være til fare for sine medpatienter.
På baggrund af den dybt tragiske sag har Styrelsen for Patientsikkerhed igangsat en undersøgelse af visitationen af farlige patienter på alle psykiatriske afdelinger i Psykiatrien i Region Sjælland
”Kan ministeren tilkendegive, hvilke initiativer der vil blive iværksat for at sikre tilstrækkelige og sikre pladser i retspsykiatrien, så patienter, som udgør en potentiel fare for andre, ikke længere udgør en trussel i de almindelige psykiatriske institutioner?”
Som nævnt i mit svar på nr. S 945, prioriterer regeringen psykiatrien højt, og har igangsat et historisk stort løft af psykiatrien.
Alene i år tilfører vi psykiatrien 567 mio. kr. ekstra, og i de kommende år vil vi løfte psykiatrien yderligere, så vi over en 10-årig periode har løftet psykiatrien med mere end 4 mia. kroner.
Løftet af psykiatrien gennem en fuldt finansieret 10-årsplan for psykiatrien indebærer bl.a. en styrkelse af kapacitetsopbygningen af hele psykiatrien – herunder også retspsykiatrien – og et fokus på et højne kvaliteten i indsatserne.
Regeringen har et stort fokus på sikkerheden i psykiatrien og har stillet forslag om en ændring af psykiatriloven, så det bl.a. bliver muligt rutinemæssigt at anvende metaldetektorer på retspsykiatriske afdelinger og ambulatorier.
Formålet med forslaget er netop at højne sikkerheden på afdelinger og ambulatorier for personale og medpatienter. Lovforslaget blev 1. behandlet i Folketinget den 2. april 2024, og såfremt lovforslaget vedtages, vil det efter planen træde i kraft den 1. juni 2024.
Derudover har regeringen i november sidste år med Aftale om en Bedre Psykiatri afsat i alt 100 mio. kr. i 2024 til en tryghedspakke. Midlerne skal bidrage til at forbedre og højne sikkerheden for både patienter og medarbejdere i den regionale behandlingspsykiatri og den kommunale socialpsykiatri.
Regioner og kommuner kan anvende midlerne til konkrete tryghedsskabende indsatser efter lokale behov med henblik på at klæde medarbejderne i psykiatrien bedre på til at håndtere konfliktfyldte situationer. Det kan fx være videreuddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere, fx i form af selvforsvarskurser med fokus på deeskalerende kommunikation og frigørelsesteknikker, udbredelse og styrkelse af brugen og rækkevidden af overfalds- og pejlingssystemer, samt brug af elektroniske låse samt videreuddannelse i konflikt og afværgeforanstaltninger.
Regeringen vil invitere Folketingets partier til forhandlinger om en fuldt finansieret 10-årsplan for psykiatrien i 2. halvår af 2024.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Anna Birgitte Larsen går nu imod den fjerde sommer uden sin datter og uden en ordentlig forklaring fra myndighederne. Imens hænger ansvaret i luften:
- De har ikke taget ansvar for dét, de ikke har gjort. Ingen vil skære igennem og sige “hvad, hvordan og hvorfor.”
De folkevalgte politikere i det regionale social- og psykiatriudvalg har heller ikke villet stille op til interview i forbindelse med drabet på Stine Kitt Jørgensen. Efter sommerferien vil det vise sig, om sundhedsministeren vil forholde sig politisk til Mette Thiesens mundtlige spørgsmål. Stine Kitt Jørgensens mor tvivler:
- Der er ikke status i mennesker, der er psykisk syge.
- Det er der ikke.
