Stop Spild Lokalt Vordingborg rykker midlertidigt på landet

En privat har henvendt sig til Stop Spild Lokalt, så de igen kan åbne deres butik med gratis overskudsvarer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Snart er det igen muligt at få gratis overskudsmad hos Stop Spild Lokalt Vordingborg, efter de har været lukket ned siden slutningen af juli.

Det glæder bestyrelsesformand Dorthe Madsen at komme i gang igen, selvom placeringen kunne være bedre. Butikken kommer nemlig midlertidigt til at holde til på en gård på Præstetoften 16, indtil kommunen kan finde et lokale inde i Vordingborg by.

- Vi ved godt, at det ligger langt ude på landet, men det er dejligt, at vi lige har fået styr på det foreløbigt, siger Dorthe Madsen.

quote Jeg tror, det drosler lidt ned, fordi man enten skal have bil eller tage bussen herud, og det er vi 100 procent klar over

Dorthe Madsen, bestyrelsesformand, Stop Spild Lokalt Vordingborg

Stop Spild Lokalt Vordingborg har tidligere holdt til i koldhallerne ved DGI-huset i Vordingborg efter aftale med kommunen, men da hallerne skulle rives ned og laves til nye faciliteter ved DGI-huset, stod Stop Spild Lokalt Vordingborg uden tag over hovedet. 

Privat investor hjælper til

Mandag kom det på plads, at Stop Spild Lokalt kunne rykke til Præstetoften, da Pernille Elmsdal henvendte sig til Dorte Madsen. Pernille Elmsdal har selv været glad for at bruge konceptet til at blive inspireret til anderledes råvarer i køkkenet.

- Jeg synes, det er ærgerligt, hvis maden går til spilde. Jeg synes, at det er et virkelig godt foretagne. Jeg vil gerne støtte op om det, siger Pernille Elmsdal, der til daglig tilbyder forskellige former for hesteundervisning på sin gård.

Nu ser bestyrelsesformanden frem til igen at optage arbejdet, for flere har spurgt, hvornår de ville vende tilbage. 

- Jeg har mødt vores kunder, når jeg har været ude og handle. De spørger, om der snart sker noget. Og nu kan vi så endelig lukke op, siger Dorthe Madsen.

Lidt færre mennesker

Dorthe Madsen har tidligere fortalt, at der i koldhallerne kom mellem 60 og 100 mennesker, hver gang foreningen uddelte mad. Hun tror dog, at der vil komme lidt færre på den nye adresse, indtil kommunen finder dem en ny placering.

- Jeg tror, det drosler lidt ned, fordi man enten skal have bil eller tage bussen herud, og det er vi 100 procent klar over. Men det er det bedste, vi kan gøre lige nu, siger Dorthe Madsen. 

Læs også
Overdrager en af landets ældste garnbutikker efter 63 år
Læs også
Overdrager en af landets ældste garnbutikker efter 63 år

Selvom placeringen er midlertidig, skal Dorthe Madsen ikke frygte for at blive smidt ud af lokalerne på gården. Pernille Elmsdal vil lade hende bruge dem, indtil kommunen kan tilbyde et lokale.


Nyhedsoverblik