Storstrømsbro-firma tiltalt for livsfarlige arbejdsforhold

Politiet har tiltalt et udenlandsk byggeselskab, fordi arbejdsforholdene på den nye Storstrømsbro i flere tilfælde har været farlige at arbejde under.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Arbejdsforholdene på den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster har i flere tilfælde været så farlige, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nu rejser tiltale mod et udenlandsk byggeselskab.

Det er det portugisiske selskab CNBT, som er på anklagebænken i fire forskellige sager, hvor selskabets bygningsarbejdere har været i fare for at styrte i døden fra høje arbejdsplatforme.

quote Jeg sagde dem imod og forlangte, at tingen skulle være i orden

Dennis Jacobsen, tidligere kranfører ved Storstrømsbyggeriet

Det fremgår af et anklageskrift fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i, og som TV2 ØST er i besiddelse af.

Anklageren i sagen går efter en bødestraf på 350.000 kroner.

- Det er selvfølgelig helt uacceptabelt. Derfor har vi indført skærpet tilsyn hen over efteråret i samarbejde med entreprenøren, der både har indskærpet sin egen tilsynspligt, og vi har mandet op på byggepladsen med vores egne folk, som sikrer, at tingene er i orden, siger Erik Stoklund Larsen, der er projektdirektør i Vejdirektoratet, som er bygherre på Storstrømsbyggeriet.

Storstrømsbro
Læs også
Påbud fortsætter med at ramme byggeriet af Storstrømsbroen
Storstrømsbro
Læs også
Påbud fortsætter med at ramme byggeriet af Storstrømsbroen

- Når vi opdager, at noget ikke er i orden, så bliver det påtalt med det samme eller eventuelt standset. Hvis det gentager sig, har vi aftalt med entreprenøren, at både medarbejdere og respektive firmaer bliver bortvist fra pladsen. Når vi konstaterer det første gang, ryger de respektive medarbejdere på kursus, som de allerede har gennemført, inden de må arbejde på pladsen, tilføjer han.

Tiltalen mod det portugisiske firma indeholder fire punkter, der alle handler om, at medarbejdere har arbejdet på platforme mellem 4,5 og ni meter over jorden, uden at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ansatte har været i fare for død og amputering på Storstrømsbro-byggeriet, skriver Arbejdstilsynet.
Ansatte har været i fare for død og amputering på Storstrømsbro-byggeriet, skriver Arbejdstilsynet. Foto: Arbejdstilsynet

Der er ifølge professor i arbejdsmiljø ved Syddansk Universitet Peter Hasle alvorligt, når myndighederne vælger at forfølge en sag om farligt arbejdsmiljø.

- Der rejses ikke mange sager om brud på arbejdsmiljøloven, og når det sker, er det typisk, fordi der har været nogle kritiske forhold med risiko for alvorlige ulykker. I den her sag er det en relativ stor bøde, anklagemyndigheden går efter, udtaler Peter Hasle til Fagbladet 3F.

Italiensk chef for Storstrømsbroen stopper
Læs også
Italiensk chef stopper på Storstrømsbroen
Italiensk chef for Storstrømsbroen stopper
Læs også
Italiensk chef stopper på Storstrømsbroen

Det portugisiske selskab har siden august 2019 ikke været en del af det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), som er hovedentreprenør på opførelsen af Storstrømsbroen og har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet.

- CNBT er ikke længere på projektet, da de har afsluttet deres opgave. Den verserende arbejdsmiljøsag har selvsagt været en del af beslutningen om ikke at invitere CNBT til at byde på flere opgaver, oplyser Christian Lemvigh, der er pressetalsmand for SBJV, til TV2 ØST.

Byggeri sat under skærpet tilsyn

Storstrømsbroen, der koster 2,1 milliarder kroner at opføre, har siden første spadestik den 27. september 2018 været plaget af et farligt arbejdsmiljø.

Derfor har Vejdirektoratet, der er bygherre på projektet, sat byggeriet af den nye Storstrømsbro under skærpet tilsyn.

Men trods skærpet tilsyn har det milliarddyre brobyggeri fået over 100 påbud af Arbejdstilsynet, fordi arbejdsmiljøloven ifølge tilsynet ikke overholdes på Storstrømsbroens byggepladser.

Artiklen fortsætter under videoen.

Sådan ventes den nye Storstrømsbro at se ud, når den efter planen åbner for biltrafik i 2022, mens togbanen over broen vil stå færdig i 2023.

I november 2019 skrev TV2 ØST, at beskæftigelsesministeren blev kaldt i samråd, fordi arbejdssikkerheden er i fare på byggeriet af Storstrømsbroen. Byggeriet havde på daværende tidspunkt fået 87 påbud.

Men i løbet af december og januar besøgte Arbejdstilsynet igen det store byggeri, og i ni nye sager slår tilsynet ned på farlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Kranfører forlangte sikkerhed og blev fyret

Dennis Jacobsen fra Klarskov ved Vordingborg har arbejdet som kranfører ved Storstrømsbyggeriet fra oktober til november sidste år, hvor han overfor ledelsen kritiserede sikkerheden på arbejdspladsen.

Flere gange mens han førte kranen gennem luften med tonstunge byggematerialer, gik der ifølge ham folk nedenunder. Derfor forlangte han ordentlige og sikre arbejdsforhold på byggepladsen. Men kritikken fik ham i stedet – efter hans egen forklaring – fyret som kranfører på stedet.

quote Når man forlanger, at tingene skal være i orden, så er man jo besværlig

Dennis Jacobsen, tidligere kranfører ved Storstrømsbyggeriet

- Jeg har pointeret over for sikkerhedsfolkene, at de skulle lade være med at bryde min afspærring, når jeg kraner. Det var derfor, jeg mistede mit job, fordi jeg sagde dem imod og forlangte, at tingen skulle være i orden, siger Dennis Jacobsen til TV2 ØST.

- Jeg ville gerne kunne tage på arbejde, mødes med mine kollegaer og sende dem alle sammen sikkert hjem, tilføjer han.

Ved afskedigelsen forklarede den tidligere arbejdsgiveren ifølge Dennis Jacobsen, at han blev fyret, fordi hans kæreste kørte ham på arbejde og flere gange kom ind på byggepladsen uden tilladelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dennis Jacobsen, tidligere kranfører ved Storstrømsbyggeriet.
Dennis Jacobsen, tidligere kranfører ved Storstrømsbyggeriet. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Hos det italienske konsortium ønsker man ikke at forholde sig til kritikken fra Dennis Jacobsen.

- Vi kommenterer selvsagt ikke på individuelle medarbejderes forhold i offentligheden, men vi kan generelt klart afvise, at kritik af arbejdsmiljøet kan være en afskedigelsesgrund, oplyser Christian Lemvigh.

Dennis Jacobsen erkender dog, at fyringen kan skyldes, han har været besværlig at arbejde sammen med.

- Jo, det er det nok. Når man forlanger, at tingene skal være i orden, så er man jo besværlig, siger Dennis Jacobsen.

Ordfører: Det er en alvorlig situation

Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl er har tidligere kritiseret hovedentreprenøren og kaldt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd om arbejdsforholdene ved byggeriet af den nye Storstrømsbro.

Han mener, at tiltalen fra politiet skal tages alvorligt og tvivler på, at hovedentreprenøren har styr på sikkerheden, selvom det portugisiske selskab ikke længere er på byggepladsen.

quote Tiltalen understreger, hvor alvorlig situationen er på byggepladsen

Christian Juhl (EL), arbejdsmiljøordfører

- Tiltalen understreger, hvor alvorlig situationen er på byggepladsen, siger Christian Juhl til TV2 ØST.

Derfor har Enhedslistens arbejdsmiljøordfører tidligere opfordret beskæftigelsesministeren og Vejdirektoratet til at finde en anden hovedentreprenør.

- Når man som entreprenør laver systematiske overtrædelser af arbejdsmiljøloven, og når Arbejdstilsynet har daglige tilsyn på byggepladsen, så er det efter min mening ikke sikkert, at den virksomhed er i stand til at lede sådan et byggeri, siger Christian Juhl.

Flyveaske Storstrømsbroen
Læs også
Politiet vil rejse sigtelse efter forurening på byggeplads til Storstrømsbroen
Flyveaske Storstrømsbroen
Læs også
Politiet vil rejse sigtelse efter forurening på byggeplads til Storstrømsbroen

Det portugisiske selskab CNBT er ikke længere at finde på byggepladsen. Men hvad skal man som entreprenør gøre for at undgå et farligt arbejdsmiljø i fremtiden?

- Der er to niveauer i sådan en sag. Der er en hovedentreprenør på pladsen, og det firma er der stadigvæk, så selvom der måske kommer en ny underentreprenør, så er det vigtigt, man holder skarpt øje med, at arbejdsmiljøloven overholdes på byggepladsen, svarer Christian Juhl og fortsætter:

- Jeg tror ikke kun, at det er det portugisiske selskab, der har problemer med at planlægge og levere arbejdet. Jeg tror også, at hovedentreprenør har store problemer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Nogle af de mest alvorlige påbud handler om byggeselskabet CNBT, som gentagne gange er blevet taget i sende sine udenlandske bygningsarbejdere op på høje jernarmeringer - et net af jern - hvor de ikke er sikret forsvarligt mod at styrte ned på betonunderlaget. Arkivfoto.​
Nogle af de mest alvorlige påbud handler om byggeselskabet CNBT, som gentagne gange er blevet taget i sende sine udenlandske bygningsarbejdere op på høje jernarmeringer - et net af jern - hvor de ikke er sikret forsvarligt mod at styrte ned på betonunderlaget. Arkivfoto.​ Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Nu overvejer Christian Juhl, om han efter politiets tiltale til det portugisiske selskab CNBT igen skal kalde beskæftigelsesministeren i samråd om overholdelsen af arbejdsmiljøloven på byggepladsen.

Enhedslistens arbejdsmiljøordfører planlægger desuden selv at besøge byggeriet i den kommende tid for at se nærmere på arbejdsforholdene.

Bygherre erkender: Sikkerheden er ikke i orden

Hos Vejdirektoratet har man trods polititiltalen og over 100 påbud til byggeriet stadig tillid til konsortiet.

- Det har været en svær opstart for hovedentreprenøren, så jeg håber, at vi har fået indarbejdet nogle rutiner hos entreprenøren, som kan virke fremadrettet. Vi ser i hvert fald en helt anden tilgang til arbejdet med sikkerhed, end vi så midtvejs i året sidste år, svarer Erik Stoklund Larsen.

quote Hele projektet har været forskånet for alvorlige ulykker siden begyndelsen i 2018

Christian Lemvigh, pressetalsmand for SBJV

Det portugisiske selskab CNBT blev ifølge Vejdirektoratet bortvist fra byggepladsen, fordi selskabet gentagende gange ikke overholdt arbejdsmiljøloven.

Hvordan vil du beskrive sikkerheden på byggeriet af Storstrømsbroen i dag?

- Den er selvfølgelig meget bedre, end det den var. Min oplevelse er, at den (sikkerheden red.) ikke er i orden – der er altid noget, der kan gøres bedre. Men jeg synes godt, vi kan sige, at den er tilfredsstillende, og de ting, der bliver observeret, er i mindre skala i forhold til det, man så hos det portugisiske selskab. Det er mindre ting, men det er ting, som ikke er i orden, og det skal vi selvfølgelig være opmærksom på og forsøge at undgå, svarer Erik Stoklund Larsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fire gange i løbet af februar og marts 2019 fandt Arbejdstilsynet ansatte fra CNBT på arbejdsplatforme i op til ni meters højde, og sagerne blev sendt videre til politiet.​
Fire gange i løbet af februar og marts 2019 fandt Arbejdstilsynet ansatte fra CNBT på arbejdsplatforme i op til ni meters højde, og sagerne blev sendt videre til politiet.​ Foto: Jacob Linddahl - TV2 ØST

Det italienske konsortium oplyser til TV2 ØST, at de målrettet arbejder med arbejdsmiljøindsatsen på byggepladsen.

- Det vil sige, at alle medarbejdere modtager et obligatorisk sikkerhedskursus før man får adgang til pladsen. Vi har noteret os at frekvensen af notifikationer er klart faldende over tid, hvilket viser, at sikkerhedsarbejdet virker efter hensigten. Hertil kommer at det er særdeles positivt at hele projektet har været forskånet for alvorlige ulykker siden begyndelsen i 2018, siger Christian Lemvigh.

Læs også
Italienske brobyggere kritiseret for korruption og underbetaling - nu får de ros af fagforening
Læs også
Italienske brobyggere kritiseret for korruption og underbetaling - nu får de ros af fagforening

Det ventes at den nye Storstrømsbro åbner for biltrafik i 2022, mens togbanen over broen vil stå færdig i 2023.

Det har mandag ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.


Nyhedsoverblik