- Der går noget af smagen tabt, og der går noget af farven tabt, og det bliver ikke så appetitligt, som når det er frisklavet, og bare det at det dufter af frisklavet mad, at man kan dufte, der er lavet rødkål og sovs, det hjælper også til, at de ældre får større appetit.
Sådan siger Jørn Svenstrup, der er formand for Vestmøns Lokalråd. Lokalrådet fik derfor Vordingborg Kommune med på ideen om at lave hjemmelavet mad på Fanefjord Centret på Møn i stedet for det sædvanlige vakuumpakkede mad.
Det er simpelthen den svageste og mest usynlige gruppe i samfundet, der ikke har været fokus på
For en undersøgelse foretaget af Ældresagen viser, at op mod 60 procent af de ældre i pleje er i risiko for at blive underernærede. Men det kan hjemmelavet mad lave om på, fortæller diætist, Susanne Ross.
- Det betyder en hel masse, siger hun og fortsætter:
- Hvis man ikke får spist sin mad, så er det ikke god ernæring. Det, at man kan dufte maden og se den, den har måske også en anden konsistens, den er frisklavet, betyder, at de får vækket deres sanser.
Sanserne skal vækkes
Og at få vækket sanserne er essentielt, lyder det fra Susanne Ross. Begynder man at kunne dufte mad, begynder man samtidig at blive sulten. Og måske kan man endda spise mere.
- På den måde – når jeg får den rigtige ernæring, kan jeg vedligeholde min krop og bedre undgå sygdomme og funktionstab, siger Susanne Ross.
- Og det er netop det, der er problemet. Når vi bliver gamle, så er der nogle ting, der begynder at fungere lidt dårligere. Blandt andet smagssansen og duftesansen er dårligere, så er det jo en skidt idé at give borgere noget, der hverken dufter eller smager af så meget.
- Så det er en rigtig, rigtig god idé det her.
Artiklen fortsætter under videoen.
Koster samfundet milliarder
Andelen af underernærede ældre koster årligt samfundet seks milliarder kroner. Og det billede kan Susanne Ross genkende. Hun mener derfor, man skal fremme de ældres mobilitet, så de kan klare sig selv i længere tid.
- Man skal regne med, at der er en million danskere over 65 år. Og når man først kommer på plejehjem, så er der 60 procent risiko for, at man bliver underernæret, og så har vi de her tab af funktionsevne og øget risiko for sygdomme, siger hun og fortsætter:
- Bliver man indlagt på sygehuset som underernæret som gammel, så skal man være derinde tre til fire dage længere måske, og det koster en hel masse penge. Plus at der er øget risiko for hyppige genindlæggelser, fordi man simpelthen er svækket på grund af underernæring.
En overset gruppe
Når man nu ved, hvor meget det betyder, hvorfor er der så så mange, der er underernæret i ældreplejen?
- Det kan godt undre, siger Susanne Ross.
- Men det er simpelthen den svageste og mest usynlige gruppe i samfundet, der ikke har været fokus på. Nu er der begyndt at komme en masse forskning omkring det, hvad kan man gøre for at hjælpe det, hvad får man mest ud af af initiativer? Så det er rigtig godt.
- Men de har simpelthen været overset. Og man kan jo sige, at vi har andet samfundsproblem. Og det er, at hver anden voksen er overvægtig. Så der har måske været mere fokus her.
Forsøget på Fanefjord Centret på Møn løber i to år, hvor der er i alt er afsat 1,4 millioner kroner.