Mandag forsvandt et rumteleskop opsendt fra Nykøbing Sjælland efter en testflyvning i stratosfæren.
Fire dage senere er det fire meter lange teleskop, der liger en sølvfarvet cigar og rummer en dyrebar last af tekniske data, fortsat ikke fundet.
Det kan godt være endt i havet – men der er stor sandsynlighed for, at det er endt på en mark et sted
- Teleskopet blev sendt op med en ballon til omkring 20 kilometers højde, men på vejen ned mistede vi kontakten med teleskopet, og vi ved ikke, hvor det kan være endt, siger civilingeniør René Fléron, der underviser på DTU Space.
Beregninger viser, at teleskopet sandsynligvis er landet et sted på Sydsjælland i området mellem Rønnede i nord og Vordingborg i syd.
- Det kan godt være endt i havet - men der er stor sandsynlighed for, at det er endt på en mark et sted. Og hvis nogen finder det, så vil vi meget gerne høre om det, siger civilingeniøren til TV2 ØST.
Artiklen fortsætter under kortet.
Et nyt design
Teleskopet var et nyt design, som DTU testede mandag. Her blev to teleskoper sendt op fra Nykøbing Sjælland med balloner i stratosfæren. Formålet var dels at tage billeder af månen - men især at teste styringen og konceptet bag det nye design, og se, hvordan det opførte sig i den tynde og meget kolde luft.
Projektet er et led i uddannelsen af kommende ingeniører med speciale i rumteknologi.
- Stratosfæren er første skridt. Hvis vi kan styre teleskoper i den højde, så giver det os mulighed for at tage gode billeder. Allerede i stratosfæren kan vi tage mere stabile billeder end fra jorden i Danmark. Det kan vi, fordi vi her er over den tykke del af atmosfæren, og samtidig er over skyerne og den meste turbulens. Samtidig er vi så højt oppe, at vi også kan fange andre bølgelængder i vores billeder end fra Jorden. Så det er rigtig interessant, hvis det kan lykkes, siger René Fléron.
Video: TV2 ØST har også været ude og lede efter teleskopet. Artiklen fortsætter under indslaget.
Udstyret skal dog kunne klare helt særlige udfordringer, som det møder i stratosfæren. Der er nemlig både meget kraftige vinde og temperaturer ned til minus 50 grader celsius.
- Det er en rigtig god opgave for de studerende, fordi de skal bygge udstyr, der skal kunne klare sig i ekstreme forhold, som vi faktisk ikke kan genskabe i laboratoriet i en realistisk størrelse. Vi har før oplevet, at udstyr har svigtet i kortere perioder under prøveflyvningerne – men det er ellers altid kommet til at virke igen. Derfor er det overraskende, at det ikke er sket nu, siger han.
Artiklen fortsætter under Facebookopslaget.
Bygget af madindpakning til bålmad
Teleskopet er en letvægtskonstruktion bygget af alufolie, samme type, som bruges til at lave mad i bål. Omkring teleskopet er monteret forskellige kameraer og propeller – og nederst i konstruktionen sidder en retningssensor og en lille computer med et hukommelseskort, der rummer de mange data fra ekspeditionen.
De opsamlede data skal bruges til at udvikle endnu bedre rumteleskoper i fremtiden.
- De studerende vil nok gerne se billeder af månen. Men jeg vil gerne se, hvordan konstruktionen opførte sig i rummet. Derfor håber jeg også, at den kan blive fundet, siger han.
Data fra det andet teleskop viser, at den opførte sig eksemplarisk på den to timer lange flyvetur tværs over Sjælland. Håbet er, at det bortset fra den svigtende GPS også var tilfældet med det andet teleskop.
Ser du teleskopet - eller noget der ligner - så kontakt DTU SPACE på telefon 45 25 95 00.