Når Jannie Jørgensen fra Præstø kommer på byens værested for sindslidende og socialt sårbare, giver det hende en følelse af tryghed og en følelse af at høre til.
- Det er rigtig rart, at der er nogle ligesindede, men også at man kan være social på en anden måde. Vi har jo kun hinanden. Der er nogle af de andre, der siger, at vi er som en lille familie, forklarer hun.
Man kan ende så langt ude, hvor man ikke kan noget, og man skal indlægges.
Hun er 33 år og lider af periodisk depression og angst. Hun er kommet på værestedet Toronto siden 2018 og bruger det i perioder dagligt.
- Jeg har rigtig meget angst, så jeg kommer stort set ikke ud af døren. Jeg er mest, hvor jeg er tryg, og der er jeg sammen med nogle, jeg kender.
Med udsigt til en stor ændring af stedet, frygter hun derfor for sit psykiske helbred.
Personalet spiller en vigtig rolle
Værestedet tilbyder forskellige aktiviteter. Der er blandt andet yoga om mandagen, hobbyklub om tirsdagen og fælles aftensmad om onsdagen.
Jannie Jørgensen forklarer, at personalet på stedet også hjælper dem med bank, lægebesøg og andre ting, som de ikke selv har styr på.
- Det er stort set altid det samme personale, så det er rart, at det er nogen vi kender, lyder det fra Jannie Jørgensen.
Der bliver også holdt julemiddag og fejret fødselsdage sammen. Men personalets daglige tilstedeværelse er det vigtigste for Jannie Jørgensen:
- Vi kan få stabiliserende støtte og samtale med personalet, så vi ikke når derud, hvor vi skal indlægges. Derfor det er så vigtigt, at vi har vores personale.
Ikke en spareøvelse
Lige nu er værestedet bemandet med fagligt personale i 34 timer om ugen mandag til fredag. Men Social- og Sundhedsudvalget har besluttet at gøre værestedet delvist brugerstyret.
Det vil sige, at det faglige personale vil blive skåret ned til otte timer om ugen fra 1. november, og resten af tiden vil det være borgerne selv, der skal styre stedet og aktiviteterne. Stedet bliver dermed ikke lukket, og brugerne vil kunne få fat i personale, hvis der opstår problemer.
Hos Landsforeningen SIND er man dog kede af besparelsen. Her understreger de vigtigheden af, at der er fagprofessionelle, som kan facilitere fællesskaberne, hvilket kan være svært for folk med sindslidelser, men som også kan træde til, når der er brug for det.
- Når der før har været den bemanding, så må det jo også være fordi, at der har været behov for det. Når man fjerner dem, så forringer det hjælpen til de mennesker, som har brug for et fællesskab, som er professionelt styret, lyder det fra formand Mia Kristina Hansen.
Ifølge formand for Social- og Sundhedsudvalget handler det ikke om at spare på socialområdet, men om at flytte rundt på nogle ressourcer.
- Det er simpelthen en omorganisering for at give et bedre tilbud til de borgere, som har det endnu værre, end dem der kommer på værestedet. Det en faglig anbefaling fra de, der sidder på området, fordi de kunne se, at der var dage, hvor der kun kom to, lyder det fra Mette Høgh Christiansen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Vordingborg.
Det forventes ikke, at der vil være opsigelser i forbindelse med omlægningen, men at personalet i stedet bruges i den åbne rådgivning og som udekørende socialpædagogisk støtte.
Få og velfungerende brugere
Vordingborg Kommune har også værestederne Ritas i Vordingborg og Oasen i Stege. Nedskaleringen af personale er faldet på netop Toronto, fordi de ifølge kommunen har 'relativt få og samtidig relativt velfungerende borgere'.
- Vi kan jo alle sammen godt gå og spise selv, hvis det er sådan man vurderer velfungerende. Men hvis det er psykisk, er der jo mange, som ikke er så velfungerende, lyder det fra Jannie Jørgensen.
Hos SIND ser de med bekymring på den opdeling af borgere, der har brug for hjælp:
- Man opdeler folk mellem mere eller mindre syge, men er man syg, er man syg. Det er bare forskellig slags hjælp, man skal have. Hvis man sparer på hjælpen, så bliver man en af dem, som er allermest syg, forklarer formand Mia Kristina Hansen.
Ifølge kommunen er der i gennemsnit 13 borgere, der bruger Toronto dagligt, hvor det i gennemsnit er 20 og 40 brugere for henholdsvis Oasen i Stege og Ritas i Vordingborg.
- Den udekørende socialpædagogiske- og den åbne rådgivning, som vi har startet i år, og som er en stor succes, har brug for en styrkelse, fordi det er sværere borgere, forklarer udvalgsformanden.
Ender i indlæggelser
Jannie Jørgensen er blevet indlagt på Oringe (psykiatrisk hospital i Vordingborg, red.) utallige gange, fordi personalet på Toronto har observeret, at hun har haft det dårligt. Derfor mener hun, at det vil ramme borgerne, at den daglige kontakt med personalet forsvinder.
- Når de har kørt mig afsted, har jeg ikke haft det særlig godt. Nogle gange har jeg været derude, hvor jeg ikke har ville leve mere, lyder det fra Jannie Jørgensen.
- Vi anerkender, at kommunerne er hårdt presset, men vi er ikke i stand til at løfte opgaven med brugerstyring. Den forebyggende indsats, som værestedet er, vil på sigt spare mange flere penge, fordi stedet holder os i gang, glade og velfungerende, tilføjer hun.
Mette Høgh Christiansen kan sagtens forstå Jannie Jørgensen bekymring, og hun anerkender, at det kan være svært:
- Dem, der har benyttet det, har selvfølgelig været rigtig glade for kontakten til personalet, så det bliver en opgave for personalet og ledelsen at kigge på, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe, følge op og sikre, at folk har det godt, og at der ikke er nogen, der ikke går uden kontakt, siger udvalgsformanden.