- Den skal sælges. Hvis jeg kan få noget for den. Ellers ryger den måske bare som gammelt jern.
Sådan siger landmand Jørgen Thomsen fra Munke Bjergby, der har foretaget et noget utraditionelt træk for en landmand. Han er stoppet med at pløje sin jord, og har i stedet indtil videre opmagasineret den i laden.
I stedet for at bruge ploven, så overlader han arbejdet med at behandle jorden til regnormene – og slutresultatet ved Conservation Agriculture-metoden skulle gerne betyde, at han sparer omkring 25.000 kroner om året i brændstof, omkring 100 timer i en traktor – og gerne skulle kunne fastholde og måske forbedre resultatet af sin jord.
Hovedtanken er, at det sparer mange omkostninger. Dernæst, så er det rigtig positivt, at det er så godt for jorden
- Hovedtanken er, at det sparer mange omkostninger. Dernæst, så er det rigtig positivt, at det er så godt for jorden, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
6.000 års tro tjeneste
Ploven samarbejde kan være slothar været blandt de vigtigste redskaber for landmænd i Danmark i 6.000 år. Ploven kom til landet i begyndelsen af bondestenalderen, og har lige siden spillet en stor rolle i at vedligeholde jorden.
At klare sig uden ploven kræver da også tæt overvågning med tekniske hjælpemidler, der først er udviklet de seneste år.
Orme skal erstatte plovens arbejde
Tanken om Conservation Agriculture er i fremdrift i hele landet – især på Vest- og Sydsjælland og i Vestjylland. Andelen af landmænd, der ikke pløjer, er således vokset med 25 procent på to år.
Tænk. Jeg behøver hverken at pløje eller tromle jorden mere. Det sparer megen tid hvert år. Måske mellem 80 og 100 timer
Stikker man en spade i jorden på en af Jørgen Thomsens stubmarker, ser man da også resultatet: En velvoksen krabat fra Danmarks største regnormeart gemmer sig i jorden – og det er præcist det, som hele projektet handler om.
- Den tager stubbene og trækker dem ned i to meters dybde. På den måde trækkes næringsstofferne ned i jorden, uden at kvælstoffet forsvinder fra overfladen, siger Søren Ilsøe, Foreningen For Reduceret Jordbehandling.
Kræver tilvænning
Jørgen Thomsen er stadig i gang med at lære det nye system – og det er noget, som man skal vende sig til.
- Det handler om at lære, hvor man skal gøre tingene, og hvornår de skal gøres. Nu handler det endnu mere end før om timing. Jeg vil sige, at ulemperne er små, men der er en del at lære, siger han.
Tanken er, at man med systemet ud over at spare penge vil få en bedre jordbund, og at der vil komme flere gavnlige insekter og alt i alt, at man vil få et bedre miljø, hvor vi også vil kunne bruge færre sprøjtegifte.
- For mig har det i første omgang handlet om at reducere udgifterne, og samtidig få det samme eller et lidt større udbytte. Alt det andet er gode positive effekter, som jeg gerne tager med, siger han.
- Jeg er generelt rigtig godt tilfreds, selvom det stadig er lidt svært. Men det er gået godt i år. Og der er virkelig meget sparet tid. Tænk. Jeg behøver hverken at pløje eller tromle jorden mere. Det sparer megen tid hvert år. Måske mellem 80 og 100 timer. Derudover så sparer jeg måske 25.000 kroner i brændstof til traktoren, siger han.
Ekspert: Ikke for alle
Selvom det virker som en smart løsning at droppe pløjning, så er det dog ikke løsningen for alle landmænd. Det siger planteavlskonsulent Geert Olesen.
- Det passer rigtig godt på nogle bedrifter – mens det på andre vil koste. Der er en balance, og der er nogen, hvor det ikke er en god ide, siger han til TV2 ØST.
Han mener, at det mest giver mening for landmænd, der ikke har dyrehold.
- Det fungerer ikke med vinterafgrøder. Her vil det give for meget fordel til ukrudtet. Og vores holdning er, at det skal være en fordel for bundlinjen, før vi vil kunne anbefale det. Samtidig skal tro på, at landmanden kan håndtere det. Det kræver meget opfølgning og meget rådgivning, siger han.