Pinsekirken har et, Evangeliste har et og Scientology her et. Altså et behandlingssted for narkomaner, hvor behandlingen er funderet i deres tro.
- Det er fuldstændigt uanstændigt, at man overlader de fortvivlede stofmisbrugere til halvprofessionelle plattenslagere. Jeg er så træt af hele det marked, siger Henrik Rindom, der er overlæge i psykiatri og har arbejdet med stofmisbrug siden 1986 til DR Nyheder.
En opgørelse, som DR Nyheder har foretaget, viser, at små 20 procent af alle behandlingspladser er kristne. Nogle behandlingssteder er decideret missionerende. Andre har blot en næstekærlig tilgang til opgaven.
40 procent af behandlingspladserne er det, vi i Danmark kalder Minnesota-behandling. De fleste andre steder bliver det kategoriseret som "12-trinsbehandling", fordi behandlingen er, at man skal gennem 12 trin. De er udsprunget fra den stærkt kristne Oxford-bevægelse i USA, og gennem trinene skal man give sig hen til "en gud, som vi forstår ham".
- De er altdominerende på markedet. Så det er dem, vi er afhængige af, fortæller Peter Ege, der er socialoverlæge i Københavns Kommune og Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver om stofmisbrug.
Han kategoriserer behandlingsstederne som værende religiøse. Behandlingsstederne kalder det selv for et åndeligt element.
- Minnesota-behandling har et noget sekterisk præg. For man skal lægge sin skæbne over til gud. Så der er et religiøst islæt i det, som er forskellig fra sted til sted. Og det prøver de at nedtone i det gode samarbejdes navn, siger han.
Der er ikke nogen forskel fra den ene form for behandling til den anden på, hvor mange misbrugere der er stoffri et år efter at have været i behandling.
Det er næsten altid skatteborgerne, der via kommunerne financierer opholdet for en narkoman i døgnbehandling.