Vivi Schmidt bor på Grundtvigs Allé i Vordingborg. Når der holder 2 biler overfor hinanden på vejen, er det ikke muligt for biler eller store køretøjer at køre igennem vejen. Det bekymrer hende.
- Blandt andet udrykningskøretøjer er der ikke plads til kan komme igennem, så hvis der opstår noget, vil vi være fanget her midt på vejen, siger Vivi Schmidt.
Vordingborg Kommune indførte allerede skrappere parkeringsregler i 2012, der betyder, at man ikke må parkere på fortovet. Det er de regler, der blev indført i resten af landet 1. marts i år.
Læs også: Så må der parkeres på fortovet igen
I Slagelse kommune har man fået dispensation, så borgerne ikke behøver at parkere på vejen, og det håber Vivi Schmidt også vil ske i Vordingborg.
Vordingborg kommune vil ikke ændre reglerne for hele kommunens veje. Men kommunen overvejer at sætte skilte op på de veje, hvor pladsen er meget trang, så det her bliver lovligt at parkere på fortovet. Men Vivi Schmidt mener ikke, det er nok at ændre parkeringsreglerne på nogle få veje.
- Jeg synes ikke, det bare skal være på nogle veje, det skal være på alle veje, for der er da ingen grund til at bruge en masse penge på at sætte skilte op, siger hun.