Henrik Madsen har været en af de bærende kræfter i FC Vestsjællands oprykning. Og nu skal han også være med til at føre klubben mod ny succes i Superligaen. Madsen, der ellers var uden kontrakt efter denne sæson har netop sat sin underskrift på en ny aftale med oprykkerne. Det bekræfter både han og klubben overfor TV2 ØST.
- Jamen, det er fantastisk, det er jeg super, super glad for. Nu har vi opnået det mål, der hedder oprykning, så vi glæder os rigtig meget, siger Henrik Madsen.
Den nye aftale løber frem til december 2015.