Kødfusk i SuperBest

Tre butikker i Holbæk har fusket med hakket kød. De tre slagtermestre er nu fyret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Supermarkedskæden SuperBest fyrede i dag syv slagtermestre for at fuske med hakket kød. 

Fyringerne kommer efter at fødevaremyndighederne i går var på uanmeldt besøg i otte Super Best butikker. Syv af dem havde trods flotte smileys ompakket hakket kød - og givet det en længere holdbarhed.

Fødevarechef Henning Knudsen fra Fødevareregion Øst er overrasket over omfanget.

-Det er ulovligt at ompakke hakket kød, og det kommer da i høj grad bag på mig, at det foregår i så stort omfang, siger han til TV2 ØST.

Se hele indslaget herunder:
[video:video_mangler:090928_kodfusk.flv]

Ifølge SuperBests administrerende direktør Frank Sørensen kommer det også helt bag på virksomheden.

-Vi anser fundene i vores butikker for at være så grov en overtrædelse, at vi ikke længere kan have de ansvarlige ansat, siger han til Ritzaus Bureau. 

Tre af fyringerne er i butikker i Holbæk - de øvrige fire er i Hovedstadsområdet.

Kødet er ikke farligt. Men hvis man køber hakket kød som er for gammelt, så vil det typisk lugte surt og fordærvet, fortæller fødevarechef Henning Knudsen. 


Nyhedsoverblik