Mikrobryggeri skal sælges (VIDEO)

Det lille Bredlunds bryggeri i Slagelse er sat til salg. Årsagen er en kombination af myndighedskrav og finanskrise

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ejerne af Bredslunds bryggeri i Slagelse sætter nu mikrobryggeriet til salg. Det skriver Sjællandske.

Årsagen til salget er, at Fødevareregionen kræver en godkendt hal til opbevaring af tomme flasker. Opførelsen af hallen vil koste godt 1 million og de penge kan bryggeriet ikke låne på grund af finanskrisen, oplyser bryggeriets ejere Jena og Lennart Bredlund.

Bryggeriets lokaler er sat til salg for fem millioner. Dertil kommer produktionsanlægget til ølbrygning, hvor ejerne har fået tilbud fra østeuropæiske virksomheder

TV2 ØST besøgte Bredlunds Bryghus tilbage i juli 2007. Se indslaget fra dengang herunder:
Bredlunds Bryghus


Nyhedsoverblik