Mølle-erstatninger for 2,3 millioner kroner

Ni lodsejere på Asnæs og nord for Ørslev er de første på Sjælland uden for hovedstadsområdet, der får erstatning for værditab ved naboskab med vindmøller.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Erstatninger på i alt 2,3 millioner kroner er på vej til ni lodsejere på Østrupvej på Asnæs og på Krogsagervej nord for Ørslev i Kalundborg Kommune, skriver Kalundborg Folkeblad.

Det er ifølge Folkebladet de kommende vindmølleparker på Lerchenborg og Kragerup Gods, der udløser erstatninger i de første sager om værditab ved naboskab med vindmøller på Sjælland uden for hovedstadsområdet. Erstatningerne er fastsat som følge af den særlige værditabsordning, som Folketinget vedtog i 2008.


Nyhedsoverblik