Psykisk syg kvinde har kostet 60 millioner

Endnu en psykiatrisk patient vækker nu opsigt i Kalundborg. Denne gang er det en voldelig kvinde, som mandsopdækkes i et parcelhus, specielt anskaffet til hende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

6,4 millioner om året. Så meget koster det Kalundborg Kommune at mandsopdække en psykisk syg og voldelig kvinde. Det skriver Ekstra Bladet.

Kvinden er så voldelig, at hun ikke kan bo sammen med andre. Ingen institutioner vil tage hende, og derfor har Kalundborg Kommune anskaffet og indrettet et parcelhus kun til hende, hvor hun bliver mandsopdækket døgnet rundt.

Ifølge Ekstra Bladet drejer det sig om en svært overvægtig kvinde, som er skizofren, lider af forfølgelsesvanvid og som går amok et par gange om uge. De skriver, at patienten er så voldsom, at instrukserne til personalet er, at hvis kvinden går amok, skal de løbe ind på kontoret og slå jernslåen for. Hvis kvinden alligevel bryder igennem døren, skal de hoppe ud af vinduet og få benene på nakken.


Nyhedsoverblik