I følge øjenvidner på Krondrevet kom der kraftige vindstød ved halv ti tiden i morges. Folk på stedet beskriver det som en skypumpe.
- Lige pludselig kom der et rigtig kraftigt vindstød, hvor man føler at taget letter. Bagefter lød der et ordentligt rabalder. Nu ligger der tagplader ud over det hele og der er kommet hul i taget, siger Allan Rybka, Afd. Leder, Brdr. A&O Johansen.
A&O Johansen fik ødelagt taget på tomme lagerbygninger i området. Også et nærliggende bilværksted fik beskadiget fire biler. I følge TV2 Vejret har de ikke registreret de kraftige vindstød, men siger, at det var forventeligt i forbindelse med dagens byger.