Klokken 4.22 lød sirenerne.
Det var torsdag den 20. juni 2013 - dagen før årets længste dag.
- Jeg bliver ringet op af min mor og får at vide, at det brænder, fortæller godsejer Thomas Garth-Grüner.
Det er mit barndomshjem, og jeg er tredje generation på stedet
Han overnattede ikke selv på godset, men satte sig straks ud i bilen, da han fik beskeden.
- Allerede på motorvejen kan jeg se røgsøjlen, og så kan jeg godt se, at det er større, end jeg lige tror, siger Thomas Garth-Grüner.
Da han kom frem til Sparresholm Gods i Holmegaard, lyste flammerne i godsets hovedbygning hele området op.
Et lyn var slået ned og havde startet en omfattende brand.
For Thomas Garth-Grüner endte det ikke bare som en af årets længste dage, men en af livets.
- Det er mit barndomshjem, og jeg er tredje generation på stedet, fortæller han.
Kulturarv gik tabt
Udover at være Thomas Garth-Grüners barndomshjem var det også et stykke danmarkshistorie, der brændte ned den sommernat i 2013.
Hovedbygningen på Sparresholm Gods blev opført i 1609 - 16 år før Børsen i København stod færdig.
Det er en af de få ting, der rigtigt ærgrer mig
Der opstod brand i Børsen den 16. april, og her en uge efter står kun en ruin tilbage.
En række kunstværker, som er en del af den danske kulturarv, lykkedes det at redde ud af den brændende bygning.
Det gjorde det ikke på Sparresholm Gods.
- Det ville brandvæsenet ikke have, at vi gjorde, både på grund af nedstyrtningsfare - taget brændte - og på grund af varmen, siger Thomas Garth-Grüner.
I dag mindes han særligt et oliemaleri, malet af guldaldermaleren Johan Ludvig Lund i 1811, som gik tabt i flammerne.
- Det er en af de få ting, der rigtigt ærgrer mig, fortæller han.
I København går overvejelserne nu på, hvordan Børsen skal genopbygges.
En proces, de har været igennem på Sparresholm Gods, hvor de måtte sande, at det kræver et stort arbejde, hvis man i det 21. århundrede vælger at bygge, som man gjorde i 1600-tallet.
Tilbage til 1600-tallet
Efter branden på Sparresholm Gods var hovedbygningen og den ene sidebygning brændt ned.
Kun murværket stod tilbage.
Thomas Garth-Grüner gjorde sig mange overvejelser, men besluttede til sidst, at godset skulle genopbygges i den stil, som det blev bygget i i 1600-tallet.
- Vi valgte at gå tilbage til den tid, så det indre og det ydre passer sammen. Så man ikke åbner en gammel dør i en gammel skal og går ind i et glasparti, siger han.
De sidste fire år har Poul Christiansen været byggeleder på projektet.
- Det er jo en fantastisk udfordring og fantastisk spændende at være med til at genopføre sådan en bygning, fortæller han.
Træ fra Fyn
En af de største udfordringer har været at skaffe træ til projektet.
I dag bygger man med limtræ, hvor flere stykker træ er limet sammen, men i 1600-tallet brugte man fuldtømmer, der er et enkelt stykke træ.
Ni til ti meter lange egetræsbjælker i fuldtømmer, som et stort gammelt gods kræver, er dog svære at finde.
- Det er kun nogle ganske få steder, at man har så gamle egetræer, fortæller Poul Christiansen.
På Ravnholt Gods i Nyborg fandt de præcis de egetræer, de manglede, og godset gik med til at fælde dem, så de kunne bruges til restaureringen.
- De blev kørt til Tyskland, hvor de blev skåret op og tørret, og så blev de kørt til Danmark igen, fortæller Poul Christiansen.
Herefter lå træet igen og tørrede, inden det kunne bruges til genopbygningen.
Brandfarlig trappe
På det nye gods er der særligt én ting, der adskiller sig fra 1600-tallets version. Brandsikkerheden fået en væsentlig opgradering.
Hvis uheldet er ude, så skal det ikke gå så galt, som det gjorde i 2013.
Inde i væggene ligger derfor gipsplader og brandisolering.
- Det er gemt væk, og så har man delt bygningen op i en masse sektioner, så branden vil stoppe i de her sektioner, siger Poul Christiansen.
Derudover blev husets store trappe i 1600-tallet bygget i træ, men i dag er det et krav, at trapper bygges i brandsikre materialer, så de kan fungere som flugtveje.
En trappe i stål ville dog ikke passe til det gamle gods, så derfor valgte man alligevel at bygge en trappe i træ.
- For at opfylde brandkravene har man i stedet sat sprinklere op i alle opholdsrum, fortæller Poul Christiansen.
Uret tikker igen
Hvor dragespirret stod i flammer under branden på Børsen, stod det ikoniske urværk i flammer på Sparresholm Gods.
I en bunke, hvor jernresterne var blevet samlet efter branden, blev det forkullede urværk fundet.
- Det var godt nok smadret meget, og jeg tænkte, der manglede en hel masse, siger Thomas Garth-Grüner.
Alligevel lykkedes det at genskabe urværket.
Til sommer skal den indvendige del af godsets hovedbygning stå helt færdig, og så er det planen, at godsejeren flytter ind med resten af familien.
- Jeg glæder mig. Hver gang, jeg ser det, bliver jeg gladere og gladere, fordi nu sker der noget, siger Thomas Garth-Grüner og fortsætter:
- Og så er det klart, at byggeprocessen på 11 år har trukket nogle tænder ud, så det bliver da rart at slippe for det.
Når familien er flyttet ind, så begynder arbejdet med at restaurere den udvendige del af godset.