Flere vælger hjemmepasning, og den primære årsag overrasker forsker

Statsminister Mette Frederiksen er ikke sikker på, vi skal gå hjem klokken 16, og social- og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek siger, at det er okay at hente børnene senere.

Men er det sådan, danskerne ønsker at indrette sig?

I en ny bog kaldet 'Børnelivet i velfærdsstatens hænder - En kritik af samtidens opvækstvilkår for vores yngste børn' stiller Ole Henrik Hansen, der er professor i pædagogik ved Jönköping Universitet og senior fellow hos den liberale tænketank Cepos, spørgsmål ved den omfattende brug af institutionspasning af de allermindste.

Forskeren har gennemført en undersøgelse med 601 forældrepar, hvor én af forældrene hjemmepasser eller har gjort det, og for langt de fleste handler det om tilvalget af familien mere end fravalget af institutionerne, fortæller Ole Henrik Hansen.

- De føler, at de er mere en familie, end hvis de ikke havde det her hjemmepasning, siger han til TV 2.

- De mener at kunne tilbyde børnene et kærligt nærvær i en familie med en tryg hverdag, hvor barnet kan vokse til i et tempo, som passer den familie.

Ifølge undersøgelsen er det 72 procent af de adspurgte, der tilvælger hjemmepasning for familiens skyld.

Det er dermed som udgangspunkt ikke et fravalg af daginstitutionerne, og det har overrasket forskeren.

Han forventede, at mange fravalgte institutionerne, men det er "kun" 28 procent, der har fravalgt det på baggrund af "institutionskritik, samfundskritik, andre værdier end dagtilbuddenes og børns mistrivsel generelt."

Blandt de grunde, som de adspurgte forældrepar giver, er blandt andet ønsket om at være de primære voksne for deres børn, et ønske om at dække de vigtigste behov og at give mere tid til barnet og ro til leg og fordybelse.

Den største fordel er, som 64 procent fremhæver, at man får en væsentlig mindre stresset og mere rolig hverdag.

Flere vælger hjemmepasning

Generelt viser tallene, at flere vælger hjemmepasningen til.

Nye tal fra Danmarks Statistik peger desuden på en stigning i familier, der får tilskud til hjemmepasning.

Nogle kommuner mangler i optegnelserne, men overordnet er tallet steget fra 1270 modtagere i 2013 til 2437 i 2023.

Hjemmeforældrenes landsorganisation blev oprettet for 2,5 år siden, og ifølge forperson Christina Tengstedt er vi "meget bagud i Danmark". Eksempelvis har søsterorganisationen i Sverige lige holdt 40 års jubilæum.

- Det er vi også i forhold til at være et familievenligt samfund, siger hun.

Hos organisationen drømmer de om at gøre hjemmepasning mere tilgængeligt for forældre i Danmark, blandt andet fordi mange af deres medlemmer oplever en ubalance i den måde, samfundet kører på med arbejde og institutioner på fuld tid.

- Vi har ikke en drøm om, at alle skal hjemmepasse. Det bliver aldrig for alle. Men vi vil gerne, at alle dem, der gerne vil, kan, siger Christina Tengstedt.

- Det er jo ikke, fordi man ikke vil arbejde, at man går hjemme med sine børn. Det er, fordi man gerne vil trække dem ud af institutionen, siger hun.

Hjemmepasseren

601 forældrepar med børn i alderen 0-6 år er en del af undersøgelsen, og for Ole Henrik Hansen har det været en central del af forskningen at finde frem til, hvem de typiske hjemmepassere er.

Størstedelen er kvinder i starten af 30'erne, og mange har en professionsbachelor eller håndværkeruddannelse.

Ifølge Christina Tengstedt er der her plads til forbedringer.

- Lige nu er det privilegeret at tage det her valg, men det er noget af det i vores hjem, som vi gerne vil ændre på at give flere adgang til, siger hun.

Økonomisk belastning

Den største ulempe, Ole Henrik Hansen har set hos hjemmepassere fra sin undersøgelse, har været den økonomiske belastning.

- Resten af vores samfund er skruet sammen til at have en familie med to indtægter, siger han.

Det er Christina Tengstedt enig i. Hun fremhæver, at det er et ressourcekrævende valg at tage ansvaret for sine børn 24 timer i døgnet.

- Rigtig mange vil gerne tage det her valg, men de har ikke mod på det eller ikke føler, at de har mulighed for det, og her er det særligt det økonomiske aspekt, der spiller ind.

Derefter kommer ensomheden i at gå derhjemme på listen over ulemper, og så at man bliver set ned på af eksempelvis andre kvinder, der vælger anderledes, forklarer Ole Henrik Hansen.

Landsdækkende ordning

I slutningen af sin bog kommer Ole Henrik Hansen med en række dilemmaer, der opstår med hjemmepasning.

Det gælder både ligestilling, investeringer i området og familien på bekostning af arbejdsmarkedet, men også dilemmaer for de forældre, der ikke har mulighed for hjemmepasning.

Hjemmeforældrenes landsorganisation peger på, at en landsdækkende støtteordning til hjemmepasning kan gøre op med mange af de dilemmaer. Og det kan gøres nu og her, lyder det fra Christina Tengstedt.

- Det er et meget lille parameter at dreje på, fordi folk vælger hjemmelivet til for at trives, siger hun.

Ole Henrik Hansen vil ikke gå ind i den politiske diskussion af eksempelvis en landsdækkende støtteordning, men siger alligevel, at det i nogle kommuner er "svært" for hjemmepasserne med den nuværende ordning.

- Børnene kommer på mange måder til at tabe i denne her teknokratiske verden, vi lever i, siger han.

Christina Tengstedt kan kun se fordele ved, at flere får mulighed for at passe hjemme, for det betyder, at pædagogerne i vuggestuer og dagplejere kan få flere ressourcer til de børn, der så ér i institutionerne.

Men først og fremmest arbejder organisationen på at give forældre mere oplysning om hjemmepasning. Blandt andet ved at uddele materiale til sundhedsplejerskerne, som kan gives sammen med pjecen om vuggestue, forklarer hun.

- Man kan ikke tage et valg, hvis man ikke ved, at man kan tage det. Det er noget af det arbejde, vi er i gang med, siger Christina Tengstedt.