Madspild
63 kg spiselig mad. Så meget smider hver dansker i skraldespanden om året. Hvordan undgår vi det store madspild, uden samtidig at spise gammel og fordærvet mad. Få klar besked om holdbarhed, tricks til opbevaring og lær at lave lækre retter af dine rester.
Mærkning af fødevarer
Mindst holdbar til betyder, at producenten står inde for at varen har den rette kvalitet indtil den dato. Varer der går over den dato er ikke skadelige at spise, men nogle kan ændre smag. Andre kan spises længe efter.
I alle andre lande end DK må man godt sælge varer efter sidste holdbarhedsdag. Fra 2014 vil det med en ny EU-lov også blive muligt i DK, så længe butikkerne gør opmærksom på, at varen er gået over tid.
De fleste varer er mærket med ”mindst holdbar til”. Enkelt varer – grøntsager og frugt – kræver ikke mærkning.
Sidste anvendelsesdag bruges til fødevarer, der er meget let fordærvelige og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar sundhedsrisiko, f.eks. ved at der kan vokse salmonella, kampylobakter eller listeria på produktet.
Fersk kylling, hakket kød, fersk fisk og småkød skal som udgangspunkt altid mærkes med sidste anvendelsesdato.
Opskrifter:
Lav madspild om til guld i mund og pung. Ved at bruge dine madrester kan du ikke alene være med til bekæmpe vores enorme madspild og dermed udnytte klodens ressourcer langt bedre. Du kan også spare mange penge på husholdningsbudgettet.
Herunder finder du de tips og opskrifter, som Birgitte Escherich fra Kostkompagniet kommer med i programmet.
Krydret grønsagssuppe Til 4 personer:4-500 g blandede grønsagsrester Evt. en rest grøn salat med olie-eddike dressing 100 g linser (ikke ”de puy” - der ikke koger så nemt ud)1 spsk. olie2 store løg, hakkede3 fed hvidløg, pillet og hakketCa. 1 l grønsagsbouillon eller flået tomat1-2 frisk finthakket chili3 laurbærblade1 hel kanelstang2 tsk. stødt spidskommen1 tsk. stødt koriander2 tsk. stærk indisk karrysalt½ ds. Kokosmælk1-2 spsk. sød mangochutney eller et revent æble evt. 1 bundt snittede, friske koriander, til pynt
Svits grønsagsrester og løg med krydderierne. Tilsæt bouillon/ flåede tomater, linser og salaten. Lad suppen koge op, og lad den simre i 20-30 min. til linserne er møre.Fjern laurbærblade og kanelstænger, og blend suppen med en stavblender til en glat og cremet konsistens. Hold evt. lidt af væsken tilbage, eller tilsæt om nødvendigt mere, da linserne optager en forskellig mængde væde, alt efter hvor tørre de er. Hæld kokosmælk i og bring suppen til kogepunktet – må ikke koge! Smag til med chutney eller æble.
HUSK at du sagtens kan bruge de lettere, slatne grøntsager, du har liggende, til suppen. Når du skærer grønsags-ender af i løbet af ugen, så gem dem i køleskabet og brug dem i suppen. Selv en rest agurk kan bruges.
Kartoffel-linse frikadellerEn rest kogte mosede kartofler En rest kogte møre linser (eller en rest kartoffelsalat med linser eller andre bælgfrugter)Ristede champignons i lidt olivenolie med timianReven løgLidt melFinthakket chiliHavsaltAlle ingredienser røres sammen. Fugt hænderne med vand og form kugler på størrelse med frikadeller. Hæld olie på panden og tryk kuglerne flade på panden. Steges gyldne ved middel varme.
TipDu kan erstatte eller supplere linserne med andre bælgfrugter og revne grøntsager.Kogte mosede kartofler og bælgfrugter æltet sammen med løg og alskens revne grøntsager smager guddommeligt. Svampene og linserne udgør proteinet, så disse frikadeller erstatter sagtens kød – ja, faktisk så godt at man ikke savner kødet overhovedet.
Is-te1 kande te ca. 6-8 dlskiver af citrus: Lime, bergamottecitron, citron, mandarin, appelsinevt. en tom vaniljebælgevt. lidt honning5 kardemommekapsler3 hele stjerneanis1 spsk. tørrede hybenskaller – kan udeladesKog teen op med krydderierne og hæld den kogende på citrusfrugten og honningen. Køl den ned og drik den iskold.
TipHar du en halv kande te til overs efter morgenmaden, så smid den ikke ud, men lav den til iste.
Brug din yndlings-te og dine yndlingskrydderier. Spar alle de dyre læskedrikke , som er smækfyldt med enten sukker eller usunde søde- og aromastoffer.
Bag med brødresterNår du alligevel skal bage brød, så tag den mængde væske du plejer at bruge. Smuldr og opløs dine brødrester i væsken og fortsæt så som du plejer med gær, salt, honning, mel mm. På den måde undgår du at smide tørt brød ud og du bruger ikke nær så meget mel.
BrødcroutonsBrug dine tørre brødrester til croutoner – både rugbrød og hvidt brød kan bruges.Skær brødet i tern og steg det på panden i god olivenolie med lidt salt og dine yndlings-krydderier. Genialt til suppe, i madpakken og som snack .Du kan også lave croutonerne som sticks og bruge dem istedet for chips med en god dip af kogte mosede gulerødder, mayonnaise, spidskommen, lidt eddike, chili, hvidløg, lidt suker og salt. Det smager fantastisk og er meget billigere end at købe chips.
Endelig kan du lave croutonerne med f.eks. kanel og honing og spise dem på yoghurt eller koldskål.
Banan-chutneyHer kan du bruge dine overmodne bløde bananer, i stedet for at smide dem ud.4 meget modne bananer i skiver1 lille løg i både1 rød finthakket chili, eller efter smag 1 grøn hakket peberfrugt 3 cm frisk fintreven ingefær 5 hele nelliker 3⁄4 dl rosiner 2 dl æbleeddike havsalt1 kanelstang ½ dl rørsukker 1-2 spsk. mild karry, eller efter smag
Kom alle ingredienserne i en gryde og bring dem i kog. Lad det simre ved svag varme under låg i ca. 25 minutter.Tag låget af og lad væden koge ind. Smag til.
KlatkagerRester af enhver form for grød kan bruges til klatkager, præcis som du bager klatkager af risengrød. Fremgangsmåden er nøjagtig den samme – men med nogle up-tunede ingrediensvalg:Fuldkornsdurumhvede i stedet for alm. hvede – det giver ekstra kostfibre.Tilsæt mandler for at give lidt tekstur.Tilsæt mandelmel, da mandler indeholder mange mineraler – én af verdens sundeste råvarer.
TipBrug ris-, soja-, havre-, quinoa- eller mandelmælk i stedet for almindelig mælk. Der er mange mennesker, der ikke kan tåle eller ikke har godt af komælk, og de nævnte mælketyper kan med stor smagsmæssig fordel erstatte almindelig mælk med ganske få undtagelser. I grød er det helt oplagt at bruge dem.
Tidligere indslag om madspild:
13. okt. 2010:
Ifølge erhvervsorganisationen Fødevarer og Landbrug smider de danske husstande mad ud for 16 milliarder kroner om året.
Det store madspild er noget som familien Brage fra Nykøbing Falster kender til. Men et par simple tricks, kan faktisk mindske spildet:
Miljøminister Karen Ellemann (V) iværksatte en kampagne, som handler om, at danskerne smider for meget mad ud:
10. okt. 2010
Finder mad i skraldespande
Skraldning er et fænomen, der også er nået her til regionen. I Vordingborg er der to unge, som står på hovedet i affaldscontainere for at finde gode fødevarer
Supermarkederne fylder hver dag containere med tonsvis af mad. Spild af gode fødevarer, mener to unge mænd fra Vordingborg, der efter butikslukketid henter kasseret mad.
Mennesker, der som Simon og Patrik gennemsøger supermarkedernes affaldscontainere i jagten på brugbare varer, kaldes 'skraldere' eller 'dumpster divers'
Vi følger de to unge skraldere på en aftenudflugt.
Hvor meget god mad kan de finde på blot tre timers jagt i containerne udenfor Vordingborgs supermarkeder?
Supermarkedskæde støtter ikke
11. okt. 2010
Hos supermarkedskæden COOP Danmark kender man godt til skralderne. Men det er ikke en aktivitet, som COOP støtter op omkring.
- Vi har meget sympati for ideen med at reducere alverdens overforbrug. Men vi synes ikke man kan spise mad, som er blevet kasseret, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen.
I følge Jens Juul Nielsen mærker COOP i stigende grad til skralderne og det kan nogle steder skabe problemer.
- Vi oplever desværre, at der ryger affald på jorden, og at det tiltrækker skadedyr. Derfor har vi nogle steder måttet sætte låse på vores skrald, siger han.
Fødevarebanken fordeler maden
12. okt. 2010
Hver dag bliver over hundrede ton mad smidt ud. Mad, som altså KUNNE være blevet spist.
En nylig rapport fra Miljøstyrelsen skønner, at den danske detail-handel - altså supermarkeder, købmænd, slagtere og så videre - smider 43.700 ton mad ud om året.
Men maden behøver ikke gå til spilde. Thomas Fremming her har nemlig fået en god ide:
'Fødevarebanken' i København er en humanitær organisation, som samler mad fra dem i overskud til dem i nød. Målet er at få fem fødevarebanker - heraf en i Region sjælland.
Projektet har dog netop fået afslag på fortsat støtte fra Socialministeriet. Så nu er bankerne afhængige af private sponsorer.
Hvad mener du?
Synes du, at det er i orden at tage mad som andre har smidt ud? Og hvad mener du om en organisation som Fødevarebanken?
Skriv din mening i kommentarfeltet nedenfor