Det var en ganske særlig gæst, der fredag middag besøgte Absalon i Slagelse, da et nyt hold sygeplejersker blev færdiguddannet.
Det var nemlig en vaskeægte mønsterbryder.
Det gode ved faget er, at vi kommer til at kende mennesker fantastisk godt
93-årige Axel Johannesen er en af landets første mandlige sygeplejersker, og han skulle sige et par bevingede ord til de nyudklækkede sygeplejersker.
- Det gode ved faget er, at vi kommer til at kende mennesker fantastisk godt. For mange mennesker, der er syge, har det svært psykisk. Det betyder meget, at man kan give patienter en opmuntring, siger Axel Johannesen.
De skrev om os i de danske aviser
93-årige Axel Johannesen var en af de første mænd i Danmark, der blev uddannet sygeplejerske. Han blev selv færdiguddannet i 1954, og dengang var det et fag, der kun var indrettet til kvinder.
- Det var nogen specielt, for der var meget skriveri i de danske aviser om os. Der var både for og imod. Vi var syv mandlige elever i 1951, siger Axel Johannesen.
De syv mandlige sygeplejersker skulle starte på Rigshospitalets sygeplejeskole.
Det var både positiv og negativ omtale, der handlede om, hvorvidt mænd var egnet til at være sygeplejersker
- Der var både positiv og negativ omtale, der handlede om, hvorvidt mænd var egnet til at være sygeplejersker. For kvinder var mere bløde i det, så spørgsmålet var, om mænd kunne indordne sig under de forhold. Men det kunne vi godt, siger Axel Johannesen.
- Det påvirkede ikke mig. Jeg tog chancen, fordi jeg kendte branchen og gerne ville ind som sygeplejerske.
Efter mange og lange drøftelser i 1950 på Rigshospitalet og i Undervisningsministeriet blev det besluttet, at der som et forsøg skulle ansættes mandlige elever på Rigshospitalets sygeplejeskole. Axel Johannesen var én af de første syv.
Fik først autorationsbevis senere
I starten blev de mandlige sygeplejeelever dog som hovedregel forment adgang til kvindeafdelinger og barselsgang under deres praktik.
Men da Axel Johannesen sammen med de andre gutter blev færdiguddannet i 1954, oplevede han ikke nogen stor modstand ude i den daglige praksis.
- Vi blev pænt modtaget både på Sygeplejeskolen på Rigshospitalet og på afdelingerne og over hele linjen.
Vi fik lov til at virke som sygeplejerske. Men selvfølgelig havde vi det i bagtanken, hvornår bliver vi autoriseret
Der skulle dog gå to år, før sygeplejerskeloven blev ændret, så mændene automatisk fik autorisation på lige fod med kvinderne.
- Det betød en hel del. Vi fik lov til at virke som sygeplejerske. Men selvfølgelig havde vi det i bagtanken, hvornår bliver vi autoriseret, siger Axel Johannesen.
Ved uddannelsens start måtte de syv mænd skrive under på, at de kunne risikere ikke at få autorisation efter endt uddannelse, og der gik adskillige måneder efter deres dimission, før det blev løst. Grunden var, at der i Lov om Sygeplejersker stod ”hun”. Det problem blev klaret ved, at ”hun” blev streget over og rettet med blæk.
En del kammerater fandt deres koner på Rigshospitalet
Axel Johannesen havde selv en kone i sygeplejebranchen.
- Min kone var økonoma på Rigshospitalet, så vi var allerede gift i 1951. Men der var enkelte af vores kammerater, der fandt deres koner på Rigshospitalet, siger Axel Johannesen.
Han har aldrig fortrudt, at han valgte at gå sygeplejens vej.
- Vi har haft et pragtfuldt liv, og vi havde gode forhold i det danske sygeplejeråd, og efter jeg var færdig som sygeplejerske, rejste vi til England, fordi de var meget langt fremme i forbindelse med behandling af ældre og handicappede.
Fredag middag indtog Axel Johannesen så scenen på Absalon i Slagelse. Her fortalte han de nyuddannede sygeplejersker om, hvordan de syv mænd i sin tid kom ind som sygeplejersker, og hvad det betyder for mange sygeplejerskers fremtid.
Barnebarn færdiguddannet som sygeplejerske
Blandt salens tilhørere sad en kvindelig sygeplejerske, der har en helt særlig relation til Axel Johannesen. Hun er nemlig barnebarn til en af Danmarks første mandlige sygeplejersker.
- Det er jeg da stolt af. Han er jo en af dem, der er gået ind for mændene i sygeplejen og har kæmpet for mændene i sit virke igennem sit arbejdsliv, og det er jeg da rigtig stolt af, siger Anja Rabien Johannesen.
- Han har helt sikkert været et forbillede. Ham og min mormor er begge to sygeplejersker. Så jeg er stolt af at kunne gå i deres fodspor.
Og hun er ikke den eneste, der nu kan gå i de fodspor:
- Jeg synes, det er dejligt, at der også er mange mænd, der får lyst til at være en del af det fag. Vi har selv tre drenge i vores klasse, og jeg ved, at der er fire mænd på årgangen, der bliver færdige i dag.