Kriminaltekniker i stor hjemmerøversag: Et sålaftryk er lige så sikkert som et fingeraftryk

I dag vidnede en ekspert om sålaftryk fundet i den store retssag om hjemmerøverier begået flere steder på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er fundet flere sålaftryk på gerningsstederne fra grove hjemmerøverier begået på Sjælland og øerne samt i Jylland fra november 2016 og et år frem.

Onsdag skulle en kriminaltekniker så afgive forklaring ved Retten i Nykøbing Falster, om hvordan de hos Rigspolitiet har sikret sålaftrykkene og forsøgt at identificere dem ud fra sko fundet i de tiltaltes hjem i Guldborg.

quote Hvis der er nok detaljer, der stemmer overens, så er det lige så sikkert som et fingeraftryk

Kriminalteknikeren ved Retten i Nykøbing Falster

Der er seks tiltalte i sagen, en kroatisk familie bestående af mor, far og tre sønner samt en kroatisk ven af familien. De er anklaget for i alt 26 hjemmerøverier og herunder også grov vold, frihedsberøvelse samt flere indbrud.

Lige så sikkert som fingeraftryk

Dagens vidne har arbejdet som kriminaltekniker i 14 år, og hun forklarede i retten, at de bruger forskellige metoder til at sikre sålaftrykkene på gerningsstedet.

En tekniker sørger for at affotografere sporet, og der bliver brugt remedier som gelatinehinder til at tage et aftryk. Det aftryk bliver så sammenlignet med sålerne på sko fundet hos de mistænkte.

Artiklen fortsætter under billederne.

Et af hjemmerøverier i sagen blev begået i Skellebjerg ved Dianalund mod en ældre kvinde og hendes datter.
Et af hjemmerøverier i sagen blev begået i Skellebjerg ved Dianalund mod en ældre kvinde og hendes datter. Foto: Lind Foto
 
  Foto: Lind Foto

Teknikerne ser derefter blandt andet nærmere på, om sålaftrykkene passer med størrelsen på de fundne sko og med mønstre på skoens sål. Hvis der ikke bliver konstateret detaljer på aftrykkene og skoen, som stemmer overens, så konkluderer teknikerne, at aftrykket ikke kan stamme derfra.

Sålaftrykkene bliver inddelt i kategorier

Teknikerne inddeler sålaftrykkene i følgende fem kategorier, når de skal vurdere sandsynligheden af, at en given sko har afsat et aftryk på et gerningssted:
 

  • Kan udelukkes: Det betyder, at det fundne sålaftryk er en anden størrelse eller har et andet mønster end den sko, det er sammenlignet med.
     
  • Intet tyder på det: Teknikerne har ikke fundet et match mellem sålaftrykket og skoene, men de kan alligevel ikke helt udelukke, at aftrykket stammer fra skoen.
     
  • Indicium: Der er flere ting, der peger på, at sålaftrykket stammer fra den givne sko. Der er et match mellem sålmønstret, størrelsen og slitagen på skoen.
     
  • Stærkt indicium: Sålmønstret, størrelsen og slitagen på sålaftryk og sko passer sammen. Samtidig er der identificeret mindst én særlig detalje ved skoen og aftrykket, der går igen – for eksempel en skade i skoen, som kan ses i aftrykket. Det er dog ikke nok til en endelig identifikation.
     
  • Identificeret: Sålmønster, størrelse og slitage passer, og samtidig er der så mange særlige detaljer, at teknikerne er sikre på, at der ikke kan være tale om nogen anden sko, end den aftrykket er sammenlignet med.

- Hvis I identificerer et sålaftryk til en bestemt sko, er det så et lige så sikkert spor, som hvis det var et fingeraftryk? spurgte anklager Susanne Bluhm i retten.

Ruth Bonde
Læs også
Ruth var offer for voldsomt hjemmerøveri: - Det skal ikke præge resten af mit liv
Ruth Bonde
Læs også
Ruth var offer for voldsomt hjemmerøveri: - Det skal ikke præge resten af mit liv

- Ved fingeraftryk er der regler for, hvor mange punkter der skal stemme overens, før der er et match. Det har vi også. Hvis der er nok detaljer, der stemmer overens, så er det lige så sikkert som et fingeraftryk, svarede kriminalteknikeren.

Fandt sålaftryk hos mand på Møn

I sagen om de mange hjemmerøverier er der blandt andet fundet sålaftryk hos en ældre mand i Klintholm Havn på Møn, der den 5. november 2017 var udsat for et voldsomt hjemmerøveri.

Her blev han ifølge anklageskriftet slået og sparket, og gerningsmændene truede med at klippe hans penis af med en fåresaks.

Tre sålaftryk sikret på stedet blev sammenlignet med sko fundet hos de tiltalte i Guldborg.

Læs også
63-årig mand blev bagbundet under hjemmerøveri på Møn
Læs også
63-årig mand blev bagbundet under hjemmerøveri på Møn

Teknikeren nåede frem til, at der ved et af sålaftrykkene var stærke indikationer på, at det var lavet med en af skoene fra de tiltaltes hjem. Sålens størrelse, mønster og slitage passede, og samtidig var der en skade på ydersålen, som også passede med det fundne skoaftryk.

De to andre sålaftryk fundet i Borre kunne enten ikke udelukkes at stamme fra de fundne sko, eller også var der indicier, der pegede i retning af et match.

Sådan her lød det i TV ØST, da den dengang 63-årige mand fra Klintholm ved Borre på Møn var udsat for hjemmerøveri.

I flere andre forhold er der også sikret sålaftryk, der stærkt indikerer at stamme fra de tiltaltes sko, men generelt er der ikke i nogen af sagens 45 forhold fundet sålaftryk, hvor teknikerne har kunnet endeligt identificere den sko, der har lavet sporet.

De kan altså ikke konkludere, hvorvidt sålaftrykkene er lavet med de tiltaltes sko.

Strips matchede fund hos tiltalte

Den kvindelige kriminaltekniker afgav også forklaring om en strips fundet efter et hjemmerøveri hos et ældre ægtepar i Præstø. Teknikerne har sammenlignet stripsen med nogle fundet hos den tiltalte familie.

- Vi kigger på dem og ser, om de minder om hinanden og stammer fra den samme fabrikant. Sådan nogle strips bliver lavet i støbeform, og de har hvert sit nummer. Både nummer og fabrikat vil fremgå af stripsen, forklarede kriminalteknikeren i retten.

Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Ofre for formodet hjemmerøver-bande i retten: - Det er noget, vi aldrig glemmer
Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Ofre for formodet hjemmerøver-bande i retten: - Det er noget, vi aldrig glemmer

Teknikerne har konkluderet, at en af stripsene fra hjemmerøveriet i Præstø stammer fra samme støbeform som strips fundet i de tiltaltes hjem.

- Men ved I hvor mange strips, der bliver lavet med hver støbeform? spurgte en af de seks forsvarere.

- Nej, det ved vi ikke. Det spørger vi ikke fabrikanterne om, svarede kriminalteknikeren.

Stjal værdier for 1,5 millioner kroner

Foruden kriminalteknikeren afgav et ældre ægtepar fra Herlev også forklaring i dag. De var udsat for et særdeles voldsomt hjemmerøveri den 16. september 2017.

Manden fik under røveriet flere knytnæveslag i ansigtet, han blev truet med at få klippet sin penis og sine testikler af, og han brækkede sin fod, da en af røverne trådte hårdt på den.

Der var fire til fem gerningsmænd, der med vold og trusler om vold truede mandens hustru til at udlevere nøglen til parrets pengeskab.

Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Offer for hjemmerøveri i retten: - Min mand ville slet ikke snakke eller spise
Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Offer for hjemmerøveri i retten: - Min mand ville slet ikke snakke eller spise

Herfra stjal røverne blandt andet en safirring, en guldring og et diamantarmbånd samt en pistol. Der blev ifølge anklageskriftet stjålet værdier for omkring 1,5 millioner kroner fra ægteparrets hjem.

Nogle af de stjålne ting blev senere fundet i de tiltaltes hjem, men de nægter sig skyldige i samtlige hjemmerøverier. De har tidligere forklaret, at genstandene fra dette røveri og flere andre stammede fra en af sønnernes ven, som de kalder Adrian. Politiet har ikke kunnet finde ham.

Dagens retsmøde var nummer 11 ud af 20. Der ventes at falde dom den 17. januar 2019.


Nyhedsoverblik