Forsvarer med skarp kritik i hjemmerøversag - beskylder politi for tunnelsyn og enøjet efterforskning

- Der er blevet begået en række fejl i denne her sag. Det er, som om politiet har låst sig inde i et rum med deres eget puslespil. Ikke for at lægge et puslespil, som man normalt gør. De har allerede besluttet sig for det billede, de vil have, og hvis de ikke har den brik, der passer, så laver de den selv. 

Forsvarer Martin Andersen er langt fra imponeret over det efterforskningsarbejde, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har lavet i sagen mod fem kroatiske statsborgere, der i disse dage sidder på tiltalebænken i Østre Landsret.

Det kom frem under hans procedure i ankesagen i dag, hvor han bad de ni nævninge og tre juridiske dommere om at huske på, at selvom sagen er omfattende og består af sagsakter, der i alt fylder over 10.000 sider, så skal der altså beviser og ikke spekulationer på bordet, før man kan dømmes skyldig.

Historisk høje straffe i byretten

I byretten i Nykøbing Falster fandt nævningene det dog bevist, at den kroatiske familie, der består af en 21-årig mand og hans 24-årige bror, samt deres forældre på 49 og 52 år, havde planlagt og profiteret af en lang række indbrud og hjemmerøverier blandt andet på Sydsjælland.

Familien, der flyttede fra Kroatien til Danmark i 2015, begyndte ifølge anklagemyndigheden hurtigt at begå indbrud og hjemmerøverier. Det stoppede først, da den 24-årige søn blev taget på fersk gerning af politiet under et hjemmerøveri i november 2017, og hele familien derefter blev anholdt. 

Byretten idømte derfor de to sønner fængselsstraffe på 15 år samt udvisning af Danmark for i alt 24 hjemmerøverier. Forældrene fik 12 års fængsel og blev også udvist af Danmark. Straffe, der er historisk høje i Danmark på grund af sagens grovhed. Byretten fandt, at forældrene ikke havde været med til at udføre røverierne, men at de havde været med til planlægningen og derudover havde profiteret af udbyttet. 

Derudover fik en ven af familien, en mand på 38 år, otte års fængsel for at have været med til at begå tre hjemmerøverier. Også han blev udvist for bestandig.

Selv har de tiltalte hele tiden nægtet sig skyldige, bortset fra den 24-årige søn. Han erkender, at han var tilstede under det hjemmerøveri i Hvidovre, hvor han blev anholdt af politiet, men han har forklaret, at han troede, at han skulle med sin ven ud og hente nogle penge hos en skyldner, og at han ikke vidste, at han skulle deltage i et hjemmerøveri. Desuden erkender han at have handlet med hælervarer. 

Anklager: Masser af beviser

Her under ankesagen i Østre Landsret kan anklager Charlotte Skovmand dog godt få øje på de beviser, der skal få nævninge og dommere til at sige “skyldig” til de mange tiltaler i sagen. 

- Der er vidneforklaringer, der peger på de tiltalte. Der er DNA. Der er fotokonfrontationer. Der er nummerpladegenkendelse, der viser at den 24-åriges bil har kørt på tidspunkter, der stemmer overens med gerningstidspunkterne. Der er teledata, der viser, at de tiltaltes telefoner var i de områder, hvor hjemmerøverierne blev begået. Og ikke mindst så er der fremgangsmåden, der er stort set den samme hver gang, sagde anklageren under sin procedure i dag. 

VIDEO: Hør Margit Steffensen fortælle om efterveerne efter det hjemmerøveri, hun og hendes mand var udsat for i deres daværende hjem i Tingsted på Falster.

Samtidig lægger anklageren stor vægt på nogle telefonsamtaler mellem den 21-årige og hans forældre, som politiet har optaget. På optagelserne kan man høre 21-årige ringe hjem til forældrene om natten i november 2017, efter at hans 24-årige bror var blevet anholdt af politiet i Hvidovre. Den 21-årige forklarede forældrene, at broren formentlig var blevet taget, og faren sagde til sønnen, at han skulle skjule sig, indtil familien fik klarhed over situationen.

- Forældrene var ikke overraskede. De spurgte ikke, hvorfor den 24-årige søn var blevet anholdt, eller hvad der var sket. Det var de helt klar over, og det er derfor, de udelukkende talte praktik, sagde Charlotte Skovmand under dagens retsmøde. 

Anklager: Kriminalitet var deres levebrød

Derudover pegede anklageren på, at de mange tyvekoster, der blev fundet i familiens hus i Guldborg, tilhørte de forurettede i sagen. 

- Porcelænsfigurer, mønter, sølvtøj, smykker. Hele huset var fyldt op med stjålne ting. Jeg har ikke hørt en god forklaring på, hvad de her tyvekoster lavede i familiens hjem. Bortset fra at de stammede fra Adrian, som ikke findes, sagde hun, mens hun så på nævningene med hævede øjenbryn og holdt en pause. 

Adrian er en vigtig brik i puslespillet. Anklageren tror altså ikke på, at han eksisterer. Hun mener, at han er pure opspind, og at det har været de to sønner, der har udført de mange indbrud og hjemmerøverier, mens forældrene har været med til at planlægge og profitere fra kriminaliteten. 

- Det er min opfattelse at kriminaliteten har været familiens levebrød. Jeg ved godt, at de siger, at de har arbejdet med brugte biler. Men der er ingen oplysninger om bilsalg eller noget andet for eksempel til Skat, sagde hun i retten.

Det var tydeligt, at den 24-årige blev ophidset over anklagerens ord. "Hvad?" sagde han højt til sin forsvarer Martin Andersen for derefter at hviske en lang række ord i forsvarerens højre øre. Den tiltalte søn gestikulerede samtidig ivrigt - noget han generelt har gjort under retssagen, når han har været uenig i det, der er blevet sagt.

Hvem er Adrian?

Alligevel spiller Adrian en væsentlig rolle i sagen - både i de tiltaltes forklaring og i forsvarer Martin Andersens kritik af politiets efterforskning af sagen.

Da den 24-årige søn den 13. november 2017 blev anholdt af politiet i et hus i Hvidovre under et hjemmerøveri, fortalte han, at han havde været sammen med vennen “Adrian”, der var stukket af. Han fortalte desuden politiet, at han handlede med hælervarer, som han fik af Adrian, og at det var derfor, der stod en del tyvekoster hjemme i huset i Guldborg. Tyvekoster, der finansierede det narkotikaforbrug, den 24-årige havde.

Politiet har derfor søgt efter “Adrian” for at få af- eller bekræftet forklaringen fra den 24-årige kroatiske mand. Men uanset, om de har søgt i egne registre, på 118 eller på Google er det ikke lykkedes at finde ham ud fra den beskrivelse, den 24-årige er kommet med. Der er heller ikke er spor efter Adrian i den 24-åriges telefon. 

- Jeg synes, det er meget mærkeligt, at man har en ven igennem flere år, man ikke har som kontakt i sin telefon, hverken som telefonkontakt eller på Messenger, sagde anklager Charlotte Skovmand under dagens procedure.

Hun mener ganske enkelt ikke, at Adrian er en rigtig person. Også byretten i Nykøbing Falster fandt, at “Adrian” var opfundet til lejligheden af den 24-årige tiltalte og hans 21-årige bror.

Langsommelig efterforskning

Forsvarer Martin Andersen er dog ikke overrasket over, at politiet ikke har kunnet finde Adrian, der ifølge den 24-årige skulle stamme fra Georgien og bo i Husum.

- Det skyldes jo nok, at det først var ni måneder efter, at min klient første gang havde fortalt om Adrian, at politiet faktisk begyndte at lede efter ham, men da var han væk for længst, sagde Martin Andersen til nævningene i Østre Landsret. 

Han påpegede desuden, at det tog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hele to år at begynde at søge efter Adrian på de sociale medier.

- To år. Og det var kun, fordi jeg selv kom og præsenterede en Facebook-profil her i landsretten på en Adrian, der kunne passe, at man også begyndte at søge på de sociale medier. Det er altså dårligt politiarbejde, sagde forsvareren i dag. 

Forsvarer: Politiet har tunnelsyn

Martin Andersen mener ikke, at nævningene kan tillægge de mange vidneforklaringer nogen bevismæssig værdi i sagen. Mange af vidnerne er ifølge forsvareren blevet genafhørt af politiet, og det har fået vidnerne til at ændre forklaring. 

- For eksempel kan man fortælle de forurettede, at man har anholdt nogle personer fra Kroatien og dermed ubevidst bearbejde vidnerne, sagde Martin Andersen og kom under sin procedure med flere eksempler på, hvordan vidner i sagen har ændret forklaring.

Blandt andet har et mandligt offer for et hjemmerøveri ifølge forsvareren forklaret til politiet, at han var sikker på at gerningsmændene talte polsk indbyrdes. Men efter at han fandt ud af, at de sigtede i sagen var kroatere, ændrede han sin forklaring.

- Det er lige som en film. Det er som en retssag i sydstaterne i USA, hvor gerningsmanden bliver beskrevet som en mørk mand, og nu står der så en mørk mand på anklagebænken. 

- Man skal altså passe på med at have det her ubegrundede tunnelsyn i den her sag, hvor man beslutter sig for, at det nok er min klient og hans familie, der står bag alle de her forhold, sagde forsvareren i sin procedure. 

Sagen fortsætter tirsdag, hvor de øvrige forsvarere i sagen procederer. Dommen ventes at falde tirsdag den 21. januar.