- Jeg fik ondt i maven, når jeg kom i skole, siger Silas Møller Hansen fra 5.B på Ellekildeskolen i Sakskøbing på Lolland.
Hans klassekammerat, Emma Hald Nielsen husker også tiden i anden klasse som svær.
- Jeg kom hjem og græd næsten hver dag og havde rigtig ondt i min mave over det.
2.B var i alvorlig mistrivsel. En stor del af årsagen var, at flere lærere var stoppet og nye kom til.
Jeg kom hjem og græd næsten hver dag og havde rigtig ondt i min mave over det
- Der var konflikter hver eneste dag, og når man så har vikar, så bliver det bare ikke løst, og så går det bare og påvirker én mer' og mer', siger Emma Hald Nielsen.
- Der var tit nogen, der kom i slåskampe og mange svarede lærerne igen, husker Silas Møller Hansen.
Dalende skoletrivsel
Situationen i 2.B er langt fra en normal situation. De fleste børn er glade for at gå i skole, men ifølge en undersøgelse fra VIVE - Det Nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, er der tegn på dalende trivsel i skolen.
For eksempel er andelen af 7-årige, der virkelig godt kan lide skole, faldet med 18 procentpoint siden 2009.
Trivsel i folkeskolen
De fleste børn er glade for at gå i skole, men over de seneste år er der kommet tegn på dalende trivsel.
- Siden 2009 er andelen, der ”virkelig godt” kan lide skolen, faldet blandt 7-, 15- og 19-årige. Blandt de 7-årige er der tale om en jævn og markant faldende trend på 18 procentpoint fra 82 procent i 2009 til 64 procent i 2017.
- Blandt de 15- og 19-årige er skoleglæden i 2017 faldet efter en lille stigning i 2013.
- Blandt de 11-årige er der til gengæld sket en lille stigning i andelen, der ”virkelig godt” kan lide skolen.
- Andelen af 15- og 19-årige piger, som har skiftet skole og svarer, at mindst ét af deres skoleskift skyldtes dårlig trivsel, er steget fra 39 pct. i 2009 til 49 pct. i 2017.
KILDE: Undersøgelsen "Børn og Unge i Danmark 2018", VIVE - Det nationale forsknings- og analysecenter.
Da Silas Møller Hansen gik i anden klasse var hans begejstring for skolen bestemt heller ikke stor.
- Jeg sagde til min mor, at jeg gerne ville flytte skole, og at jeg ikke havde det særlig godt deroppe.
PAF blev redningen
Klassens redning blev pædagogen, Rikke Risager. Hun tog i 2017 kontakt til ledelsen på Ellekildeskolen og fortalte om et trivselskoncept, kaldet PAF, som hun var uddannet i.
Ledelsen syntes om konceptet, og 2.B blev den første klasse, der gik i gang med PAF, som står for power, attitude og focus.
Jeg sagde til min mor, at jeg gerne ville flytte skole, og at jeg ikke havde det særlig godt deroppe.
Og det var en klasse i opløsning, Rikke Risager mødte.
- Klassen var ramt af en langtidssygemelding fra en lærer, så det der med, hvem har styringen med klassen, det kunne være rigtig, rigtig svært, og det går ud over børnene. Der var skiftende vikarer, og nogle af dem gik herfra rigtig kede af det, fordi de heller ikke kunne styre børnene, fortæller Rikke Risager.
Rikke Risager introducerede børnene for PAF-konceptet, som består af en række trivselsøvelser.
Flere af øvelserne foregår i en cirkel.
- I en cirkel, der er alle ens, der er ikke nogen, der er mere end andre, der er ikke nogen, der kan gemme sig, siger Rikke Risager.
Godmorgen-øvelse
I en af øvelserne står børnene hånd i hånd og siger så godmorgen til sidemanden, som siger godmorgen til den næste i kredsen, og sådan bliver der sagt godmorgen til alle hele vejen rundt.
I en anden øvelse sidder børnene ned i en rundkreds og skal så sige en positiv egenskab om sig selv højt for resten af klassen. De elever, der ikke har noget at sige, kan få hjælp af de andre elever i klassen, som så hjælper vedkommende med at huske, hvad han/hun er god til.
Alle øvelserne går ud på at lære sig selv at kende og lære hinanden at kende, og hvordan relaterer vi til hinanden, og ud af det opstår der simpelthen en kæmpe fællesskabsfølelse.
Den øvelse kan Silas Møller Hansen godt lide.
- Folk tænker tit på, hvad de er dårlige til, men alle er gode til noget, det skal man altid huske på, siger han.
Formålet med alle øvelserne er det samme: at få bedre trivsel imellem børnene.
- Alle øvelserne går ud på at lære sig selv at kende og lære hinanden at kende, og hvordan relaterer vi til hinanden, og ud af det opstår der simpelthen en kæmpe fællesskabsfølelse, siger Rikke Risager.
I dag er fem ansatte på skolen uddannet i PAF-konceptet og to mere er på vej til at blive det.
Pengene til efteruddannelsen har skolen fået fra en fire-årig pulje i Guldborgsund Kommune, som skulle fremme karakterniveau og trivsel i kommunens skoler.
Færre konflikter i 5.B
Flere elever, fra det, der dengang hed 2.B, nåede at skifte skole, inden Rikke Risager indtroducerede PAF.
Silas og Emma blev, og de har det meget bedre i klassen i dag.
- Jeg har det bedre og har fået flere venner, og vi har næsten ikke nogle konflikter, siger Silas Møller Hansen.
- Jeg har det godt, meget bedre end jeg har haft i hvert fald, og når vi har konflikter, så er vores lærer, Anita rigtig god til at tage hånd om det, siger Emma Hald Nielsen.
PAF i Skolen
- I 2012 udviklede Mette Nordahl fra Holbæk metoden PAF (Power, Attitude and Focus).
- Metoden er blevet testet, afprøvet og videreudviklet på bl.a. Firhøjskolen i Føllenslev, Ungeenheden i Odsherred Kommune, Katrinedalskolen afd. Tuse Næs i Holbæk, Bramsnæsvigskolen i Lejre, Frederiksund Private Realskole og på Ellekildeskolen i Sakskøbing.
- Udgangspunktet er at skabe en dynamisk og synkroniseret forandring i klasserne ved at indføre kulturen blandt ledere og medarbejdere, så der opleves en forbedring af klasseforholdene, elevernes individuelle præstationer og relationen mellem lærer, forældre og elev.
- Alle øvelser i kulturen har udspring i metoden systemisk opstilling, der tager udgangspunkt i synliggørelse og styrkelse af relationsdannelsen blandt alle.
Kilde: www.pafiskolen.dk