En dag på covid-19 afdelingen på Slagelse Sygehus er netop begyndt.
Anæstesilæge Kasper Gasbjerg er på vej til stuegang og skal se til en af de patienter, der er indlagt med coronavirus, og overlæge Klaus Marcussen er på vej hjem efter en nattevagt.
Det ligger og ulmer i baghovedet, når man ser billeder på de sociale medier fra Kina og Italien
- Jeg har været her i nat, og nu får jeg lov til at gå hjem og sove, og så kommer jeg igen i morgen tidlig, siger Klaus Marcussen og fortsætter:
- Vi har indtil nu forsøgt at skåne vores personale og holde de almindelige vagtskemaer, for vi ved, at der pludselig kan være risiko for at blive kaldt ind igen. Det gælder om at spare på kræfterne, så vi ikke brænder ud for tidligt. Antallet af patienter, der er smittet med coronavirus, stiger - men stille og roligt, og vi kan godt følge med, som det er nu, siger han.
En uvant situation
På sengeafsnittet for covid-19 patienter er der nu indlagt 29 patienter, mens der på intensiv afsnittet lige nu er seks patienter, og tre af dem er lagt i respirator.
- De fleste af patienterne bliver indlagt i akutafdelingen, og her bliver de isoleret, indtil vi ved, om de er kritisk syge og skal indlægges på sengeafsnittet eller på intensiv afsnittet. Dem, der ikke kan ilte tilstrækkeligt, overflyttes til intensiv, hvor de får respiratorbehandling.
- I bund og grund er oplevelsen jo ikke anderledes end fra andre patienter. Udfordringen her er, at patienterne har svært ved at ilte deres blod, og når der ikke findes en behandling, hvor lang tid går der så, før patienten kan komme ud af respirator? Det er en uvant situation for os, at vi ikke kan behandle. Vi er magtesløse og kan kun yde symptomatisk behandling, fortæller Klaus Marcussen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Noget af det, der kan presse kapaciteten på sygehuset er, at de kritisk syge patienter kan have brug for at ligge i respirator i mange uger.
I Danmark har Ældre- og Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) gang på gang italesat, hvor galt det kan gå, hvis smittespredningen i befolkningen ikke begrænses, og han har meget pædagogisk fremvist en illustrativ kurve, der viser, at det handler om at strække eller forsinke smittespredningen, så kurven flader ud og ikke er spids.
Det gælder om at spare på kræfterne, så vi ikke brænder ud for tidligt
- Hvis ikke kurven flader ud, så står vi overfor en stor belastning. Det er vi vant til som læger, at man ikke nødvendigvis kender dagen, før man har været igennem den.
- I en normal situation vil vi altid kunne gøre noget mere for vores patienter, men pludselig kan vi stå i en situation, hvor der er knaphed på respiratorer, og så skal vi lige pludselig til at agere efter at skulle prioritere på en anden måde. Det, at vores faglighed pludselig kan blive påvirket af et kapacitetsproblem, er en følelse, som jeg ikke ved, hvordan vil være, hvis vi kommer dertil, fortæller Kasper Gasbjerg.
En helt ny afdeling
De nyindrettede afdelinger består af et medicinsk covid-19 sengeafsnit med 48 sengepladser og et intensivt covid-19 afsnit med 15 intensivpladser med respirator. Derudover bliver der arbejdet på at etablere et nyt intensivafsnit med yderligere 16 pladser.
- Det er helt nye afdelinger, der er opstået i løbet af ganske få uger, og hvor personalet på intensiv her i Slagelse har fået en masse nye kolleger fra et helt operationsafsnit på Næstved Sygehus. Der er tale om anæstesilæger og sygeplejersker, der har intensiv erfaring, så rutinerne på en intensiv afdeling kan de i forvejen til fingerspidserne, fortæller Klaus Marcussen.
Artiklen fortsætter under billedet.
En af dem er Kasper Gasbjerg. Indtil for få uger siden sad han bøjet over studierne på Næstved Sygehus og var i gang med at skrive en ph.d. om, hvorvidt binyrebarkhormon kan dæmpe smerter, efter at man har fået indopereret et nyt knæ.
- Vi er et fælles sygehus og en fælles afdeling, så jeg følte, at det var noget, hvor jeg skulle hjælpe til, og at det var vigtigere end studierne lige nu, fortæller han.
Gravid kone venter derhjemme
Det er Klaus Marcussen, der har stået for at skrue et godt introforløb sammen. Han har taget en femårig speciallægeuddannelse indenfor anæstesi og intensiv behandling.
Alle de assisterende kolleger har fået et tredages indslusningsforløb. Her har de fået undervisning i stuegang på intensiv og respiratorbehandling af patienter.
- Vi har lavet nogle formaliserede indstillinger til respiratoren, og de er et godt udgangspunkt for den første fase, der handler om at stabilisere patienten. Her følger vi de guidelines, som er blevet udstukket fra verdenssamfundet, fortæller Klaus Marcussen.
- Udover at jeg selvfølgelig nu ved, hvor tingene er, så er det også for at sikre, at vi dagligt kan blive ved med at sikre, at her er en faglig kvalitet, det er vigtigt, at vi er i gear og kan præstere, fortæller Kasper Gasbjerg, der tidligere har erfaring fra intensivafdelingen på Holbæk Sygehus.
Artiklen fortsætter under billedet.
Både Klaus Marcussen og Kasper Gasbjerg er gift og har børn ligesom deres kolleger, og alle passer godt på hinanden.
- Alle er forsigtige i øjeblikket, og det er mærkeligt at have startet et nyt sted uden at have givet et håndtryk til nogen. En masse små ting har ændret sig: Vi henter ikke kaffe til hinanden, vi sidder spredt med afstand, når vi holder morgenmøde, og vi holder afstand. Vi er opmærksomme på at bruge værnemidlerne rigtigt, og jeg laver en status på mit eget helbred flere gange om dagen, siger Kasper Gasbjerg.
- Som det er nu, har vi værnemidler, dem er vi ikke i bekneb med pt. Men der er en reel bekymring, som privat følger vi de almene tiltag, der er taget. Som privatperson og familiefar er det skræmmende, det der er i spil, siger Klaus Marcussen.
- Vi bestiller i forvejen dagligvarer på nettet, og jeg har en kone derhjemme, som er gravid og læge og har forståelse for det hele. Hun er hjemme sammen med min datter, fortæller Kasper Gasbjerg.
Klar til en travl fase
Situationen på afdelingen kan nu bedst beskrives sådan, at der er en slags stilhed før stormen, mens man forbereder sig på travlhed.
Her er en fælles kampånd
- Her er en fælles kampånd, og alle ved godt, at uanset hvordan og hvorledes, så kommer det her til at berøre alle mennesker i Danmark. Jeg tror, vi deler oplevelsen af, at det kan gå begge retninger, og vi kender ikke dagen, før vi er igennem den, siger Klaus Marcussen.
- Dét, vi arbejder benhårdt for, er at sikre en høj faglig tilgang til de patienter, der får behov for respiratorbehandling. Vi regner med, at der bliver brug for flere respirator-pladser og derfor bliver der oprettet ekstra pladser til intensiv behandlingskrævende patienter. Håbet er, at kapaciteten vil række til behovet. Men det er klart, at det ligger og ulmer i baghovedet, når man ser billeder på de sociale medier fra Kina og Italien, siger Klaus Marcussen.
- Vi står overfor noget, der er ukendt og er dybt bekymrede over, hvordan det kommer til at udvikle sig. De initiativer, der er taget, har taget noget af presset af, men vi står i helt nyt land – med en virus, der spreder sig hastigt. Og vi ved reelt ikke, hvor mange der er smittet derude, og vi ved ikke, hvor mange der får brug for respiratorhjælp, siger han.