Telte til coronatest tages i brug i dag - flere på vej

Corona-testcenter i Næstved, som blev rejst i sidste uge, bliver i mindst et halvt år, fortæller borgmesteren. Han ved dog ikke, hvem der skal testes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Opdateret klokken 15.15
Artiklen er opdateret med oplysninger om testtelte fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S)

Rundt omkring i landet skyder små, hvide teltbyer op med tilhørende ”Corona testcenter”-skilte. I vores region drejer det sig indtil videre om Rådmandshaven i Næstved.

På dagens myndighedernes pressemøde om den seneste udvilkling af coronasituatinen, oplyser sundheds- og ældreminister, Magnus Heunicke (S), at de fem testcentre starter med pilottests i dag.

Senere skal de som led i en udvidet teststrategi benyttes til at foretage flere test for covid-19. Det er også planen, at flere testcentre skal åbne hen ad vejen. 

Det er ikke specificeret, hvorvidt teltene skal bruges til en bestemt gruppe som for eksempel sundhedspersonalet.

Telte skal stå i mindst et halvt år

Borgmester i Næstved Kommune, Carsten Rasmussen (S), fortæller, at han for første gang blev bekendt med de nye testcentre for cirka to uger siden.

- Det var i påskedagene, vi fik den første henvendelse fra det lokale beredskab og Region Sjælland; at nu skulle der opsættes et testcenter i regionen, og det ville de rigtigt gerne have i Næstved, fortæller Carsten Rasmussen.

Indgangen til testcenteret i Næstved. Fire andre testcentre er rejst rundt om i landet.
Indgangen til testcenteret i Næstved. Fire andre testcentre er rejst rundt om i landet. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Derfor gik de i gang med at lede efter passende steder. En forudsætning til placeringen var, at testcenteret skulle kunne stå der i mindst seks måneder.

- Så det var lidt en forudsætning, når nu vi begyndte at anbefale, hvor det kunne være. Så vi ikke lige pludselig skulle bruge området efter sommer, siger borgmesteren.

Region Sjælland foreslog i den forbindelse selv Rådmandshaven, der under normale omstændigheder benyttes til arrangementer som Vi Elsker 90’erne, men som der altså ikke bliver noget af i år.

Næstved Kommune fik samtidigt besked om, at testcenteret skulle være klar til funktion i dag den 20. april. Ifølge borgmesteren skal teltene stå i Næstved i mindst et halvt år.

Begrænset information

Selvom de store hvide telte ikke er lige sådan at overse i hverken Næstved eller de fire andre steder i landet, hvor de indtil videre er rejst, så har det været sparsomt med information.

- Vi kan bekræfte, at der er en række forberedelser i gang for at udvide mulighederne for at teste for covid19. Derfor vil man i dag kunne se, at der begynder at rejse sig telte nogle steder i landet, sagde politidirektør i Rigspolitiet, Svend Larsen, til TV2 ØST lørdag.

Coronatestcenter
Læs også
Flere telte skyder op i landet:
Corona test-telt rejser sig i Næstved
Coronatestcenter
Læs også
Flere telte skyder op i landet:
Corona test-telt rejser sig i Næstved

TV2 ØST har i dag forsøgt at få svar på, hvem der skal benytte testcentrene, og hvornår de bliver taget i brug. Men hverken Region Sjælland, Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut eller Sundhedsministeriet har kunnet svare på det.

Det er sikkert, at teltene skal benyttes som corona-testcenter. Men hvem, der skal testes i teltene, vides endnu ikke.
Det er sikkert, at teltene skal benyttes som corona-testcenter. Men hvem, der skal testes i teltene, vides endnu ikke. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Og selvom et af testcentrene ligger i Carsten Rasmussens baghave, så ved han det heller ikke.

- Vi har bare fået at vide, at det skal være et testcenter, og der har vi selvfølgelig været behjælpelige med, at de har lånt pladsen. Og så leverer vi kloak, vand og strøm til pladsen, fortæller han.

Muligvis sundhedspersonalet

Selvom ingen officielle kilder endnu har meldt noget specifikt ud om brugen af testcentrene, så erfarer TV2/Fyn i dag, at teltene i første omgang skal bruges til at teste sundhedspersonale. Det kan for eksempel gælde sosu-assistenter fra ældreplejen, skriver de.

Hvis det skulle vise sig at være sandt, vil det glæde Carsten Rasmussen.

- Vi har også mange på sundhedsområdet og i ældreplejen, som måske går med lidt snue eller andre småting, hvor man jo rigtigt gerne vil have undersøgt, om det her personale kan komme tilbage på arbejde, eller om de skal blive hjemme, fordi det er corona, uddyber han.


Nyhedsoverblik