Smedens særlige sluse redder sommerhuse fra oversvømmelser

Voldsom regn og høje vandstande i Faxe Bugt har flere gange oversvømmet et sommerhusområde i Faxe Ladeplads. Men så fik en lokal smed en god idé.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

TV2 ØST genudgiver denne artikel fra 2020 i forbindelse med Faxe Kommunes varsel om forhøjet vandstand i Faxe Ladeplads fredag. 

En helt særlig idé udviklet af den lokale smed sørger for, at sommerhusejerne i den sydlige ende af Faxe Ladeplads ikke behøver at frygte oversvømmede sommerhuse ved voldsom regn og høje vandstande i Faxe Bugt.

quote Vi kan stoppe vandet

Jørgen Veisig, centerchef for ejendomme i Faxe Kommune

For efter et sommerhusområde ved Engsvinget i januar 2017 blev oversvømmet af store vandmasser, udviklede den lokale virksomhed Smeden Faxe en mobil sluse, som kan holde sokker og sokler tørre hos sommerhusejerne.

Helt konkret sættes metalslusen ned foran udløbet i Faxe Å, som dermed afskærmer området.

- Vi kan stoppe vandet, som stiger ude i bugten, ved at sætte slusen i. Derefter pumper vi vandet fra åen bagved slusen væk, så det ikke giver en oversvømmelse inde bagved, siger Jørgen Veisig, centerchef for ejendomme i Faxe Kommune.

Artiklen fortsætter under kortet

 
 

Oversvømmelse gav stor strømafbrydelse

Tilbage i januar 2017 blev flere sommerhuse ved Engsvinget oversvømmet, selvom Park & Vej i Faxe Kommune forsøgte at blokere udløbet fra Faxe Å ved broen på Strandvejen med halmballer og store bigbags fyldt med sand.

Samtidig pumpede beredskabet åvandet over vejen og ud i Faxe Bugt.

Læs også
Kulturarv går tabt - store vandmasser oversvømmer arkæologiske udgravninger
Læs også
Kulturarv går tabt - store vandmasser oversvømmer arkæologiske udgravninger

Men de kunne ikke styre naturen og forhindre en oversvømmelse.

- Vi havde fået varslet om oversvømmelse, men vi nåede ikke at lukke helt af før ud på aftenen, fordi vandstandsstigningen kom meget hurtigt, og det var svært at stable halmballerne og de store bigbags ovenpå hinanden, uden at de væltede. Derfor blev fem sommerhuse ramt af vandet, fortæller Jørgen Veisig.

Sådan så oversvømmelserne ud i januar 2017 ved Faxe Ladeplads.

 

Oversvømmelsen i Engsvinget resulterede desuden i en større strømafbrydelse, da vandet trængte ind i et el-skab og fik det til at kortslutte. Det skulle ikke ske igen. Derfor kontaktede Faxe Kommune den lokale smed, som konstruerede den særlige sluse, som kan holde oversvømmelser ude fra sommerhusområdet.

- Vi har fået lavet en simpel sluseport ved Faxe Ås udløb i Faxe Bugt, hvor man sætter nogle store metalplader ned i nogle riller ved broen og på den måde hurtigt kan lukke for udløbet ved Faxe Bugt, og det kunne vi gøre for under 150.000 kroner, siger Jørgen Veisig.

oversvoemmelse_sakskoebing_2019.jpg
Læs også
Indtast din adresse - så udsat er du ved fremtidens oversvømmelser
oversvoemmelse_sakskoebing_2019.jpg
Læs også
Indtast din adresse - så udsat er du ved fremtidens oversvømmelser

Slusen har allerede vist sit værd. Da stormen Alfrida i begyndelsen af januar 2019 pressede vandet op mod kysten, blev metalpladerne sat ned ved broen, og sommerhusene slap for vandskader.

- Det er jo ikke raketvidenskab at få produceret sådan nogle stærke plader. Tilbage i gamle dage fik man sat træbjælker ned i sluseanlæg, siger Jørgen Veisig.

Chefen roser samarbejdet

Slusen er blevet brugt fire gange og sættes primært op, når vandmasserne i Østersøen bliver presset op i Den Botniske Bugt, og vinden pludselig vender, så den skubber al vandet hurtigt tilbage.

- I de tilfælde får vi typisk høje vandstande i Faxe Bugt og hele vejen ned ad Sjælland og Lolland-Falster, siger Jørgen Veisig.

Det var Faxe Kommune, som havde udtænkt grundskitsen til slusen. Herefter kontaktede de smeden, som forfinede idéen og udviklede den mobile sluse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sluseporten ved Faxe Å.
Sluseporten ved Faxe Å. Foto: Faxe Kommune

- Det er rigtig godt med samarbejde, og smeden har en masse erfaring, som han trak med ind i projektet, siger Jørgen Veisig og fortsætter:

Restaurant Nysted Havn
Læs også
Karstens restaurant blev hærget af stormflod - nu får han kæmpe erstatning
Restaurant Nysted Havn
Læs også
Karstens restaurant blev hærget af stormflod - nu får han kæmpe erstatning

- Den har givet os nogle handlemuligheder, når vejret giver os nogle udfordringer i Faxe Ladeplads, og det er rigtig godt. Hvis der skulle være et ønske om forbedringer, så skulle der monteres en fast pumpe, så vi ikke er afhængige af, at beredskabet rykker ud med deres mobile pumper.

Artiklen fortsætter under billedet.

Slusen har allerede vist sit værd.
Slusen har allerede vist sit værd. Foto: Faxe Kommune

Slusen har ifølge Jørgen Veisig dog ikke været i brug ved de seneste uger og måneders store regnmængder, som har ramt Danmark.

- Vores del af Danmark har ikke haft de samme høje vandstande, så vi har ikke været ramt på samme måde, som Jylland har været, siger han.


Nyhedsoverblik