Landmænd i regionen kæmper med tørke, der tørrer græsmarker ud, så de allerede nu må fodre med vinterfoder. Samtidig tegner høsten dårligt på grund af tørken, så foderlageret kan måske ikke blive fyldt op igen.
Men nu får de lov til at bruge græs og anden biomasse fra brakmarker som foder i tørken.
Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Det sker efter en afstemning i EU’s komité for direkte støtte. Her har medlemslandene altså besluttet at lempe de gældende EU-regler.
- Danmark er blandt de lande, som har presset på for at ændre reglerne, da landbruget står i en helt usædvanlig situation, og vi ønsker at imødegå mangel på foder til dyr, så godt vi kan, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i pressemeddelelsen.
- Det er sund fornuft
De ændrede regler, som forventes at træde i kraft efter 1. august, betyder, at landmændene gerne må slå græsset på deres brakmarker, og så vil den fortsat tælle som brak.
- Græsset på brakmarker bliver normalt slået efter 1. august, så det er normal procedure. Det nye er, at materialet må bruges som foder, siger ministeren.
- Det er sund fornuft, at vi i en situation, hvor tørken betyder mangel på foder, udviser fleksibilitet og bruger den foder, der er tilgængelig.
Beslutningen skal formelt vedtages af EU-Kommissionen, inden den kan træde i kraft.
Hvad er en brakmark?
Du må ikke slå dine brakmarker mellem 1. maj og 31. juli af hensyn til markvildtet. Marken skal slås mindst én gang om året mellem 1. august og 15. september, men græsset og plantematerialet skal blive liggende på arealet. Du må normalt ikke bruge materialet til afgræsning.