Turboplan for byggeriet af Danmarks tredjestørste bro ramt af startvanskeligheder

Fremgangsmåden, der skulle sætte turbo på byggeriet af den nye Storstrømsbro, er ramt af udfordringer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Planen var klar, da kæmpekranen Hebo 9 i januar ankom til Vordingborg Havn på Masnedø: Kranen skulle være med til at sætte turbo på byggeriet af den nye Storstrømsbro.

Allerede måneden forinden gjorde entreprenøren SBJV det således klart, at man vil sætte tre brofag op hver måned.

quote Selv med denne ekstra forsinkelse, som vi ser nu, regner jeg stadig med en færdig bro inden udgangen af 2025

Niels Gottlieb, projektchef, Vejdirektoratet

Lidt mere konservativt lød det fra bygherren, Vejdirektoratet, at man forventer at få et brofag på plads hver tredje uge.

Men her tre og en halv måned inde i det nye år er det dog ikke gået nært så stærkt. På nuværende tidspunkt er tre ud af 44 brofag sat op på plads.

- Jeg forventer, vi er på den anden side af sommerferien, før vi kommer op på den frekvens (vi forudsagde, red.), forklarer projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet til TV2 ØST.

Ny metode ramt af udfordringer

Et brofag, også kaldet en brodrager, er den del af broen, hvor tog, biler og cykler i fremtiden skal køre. Hvert element er 73 meter langt.

På den nye bro hviler hver brodrager på to bropiller.

På nuværende tidspunkt er tre ud af 44 brodragere sat op på plads. Her ses de to, som er sat op på bropillerne ud for Falster.
På nuværende tidspunkt er tre ud af 44 brodragere sat op på plads. Her ses de to, som er sat op på bropillerne ud for Falster. Foto: Kristian Danielsen/Vejdirektoratet

Ifølge de oprindelige planer skulle disse bropiller bygges op stykke for stykke ude på vandet. Men nu er man gået over til at støbe pillen sammen på land.

Dernæst kan den enorme flydekran løfte hele bropillen i et stykke ud på plads, hvilket ifølge både entreprenøren og bygherren er en metode, som vil spare kostbar tid.

- Denne metode kræver dog, at bropillerne bliver ændret en lille smule, så de kan løftes med flydekranen – og det arbejde har vist sig mere vanskeligt end ventet, og har derfor taget mere tid, forklarer Gottlieb, der kategoriserer problemerne som børnesygdomme.

Ved årsskiftet blev en ny kran hyret ind for at speede byggeriet op. I de oprindelige planer blev bropillerne bygget op ude på vandet stykke for stykke. Nu er entreprenøren gået over til at støbe bropillerne sammen på land, og dernæst løfte dem ud i et samlet stykke.
Foto: Grafik: Nick Abildgaard og Lonni Haugaard - TV2 ØST

Det har medført, at antallet af færdige bropiller på nuværende tidspunkt er færre end ventet – og derved er arbejdet med at opsætte flere brofag blevet forsinket.

- På den nordlige front ud for Masnedø har vi endnu ikke den næste bropille på plads til, at vi har kunnet sætte den næste brodrager (brofag, red.) op, som den ifølge planen skulle have været på nuværende tidspunkt, siger Niels Gottlieb.

Projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet forventer ikke, at de nuværende forsinkelser kommer til at ramme den overordnede tidsplan.
Projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet forventer ikke, at de nuværende forsinkelser kommer til at ramme den overordnede tidsplan. Foto: Morten Tiirikainen - TV2 ØST

Ifølge Vejdirektoratet er de nuværende forsinkelser ikke noget, der rokker ved den overordnede tidsplan.

- Vi har hele tiden været klar over, at der ville være en læringskurve. Og selv med denne ekstra forsinkelse, som vi ser nu, regner jeg stadig med en færdig bro inden udgangen af 2025, siger projektchefen og tilføjer:

- Vi har lagt noget luft ind i den reviderede plan, som vi meldte ud for halvanden år siden, for ikke at være alt for optimistiske. Og ifølge den er vi stadig på target.

Typisk bygges en bro fra kyst til kyst. Men på byggeriet af den nye Storstrømsbro er man gået anderledes til værks for at spare tid. Her bygger man nu fra begge sider. Derudover er de første brofag sat op på bropiller ude i det åbne farvand, fordi de første dele af broen på hver kyst har været ramt af forsinkelser og derfor ikke har været klar til at de næste brofag kunne sættes op i direkte forlængelse.
Typisk bygges en bro fra kyst til kyst. Men på byggeriet af den nye Storstrømsbro er man gået anderledes til værks for at spare tid. Her bygger man nu fra begge sider. Derudover er de første brofag sat op på bropiller ude i det åbne farvand, fordi de første dele af broen på hver kyst har været ramt af forsinkelser og derfor ikke har været klar til at de næste brofag kunne sættes op i direkte forlængelse. Foto: Kristian Danielsen/Vejdirektoratet

Samme melding giver projektdirektør Barry Crouchman fra SBJV.

- Der er ikke noget nyt i den samlede tidsplan, siger han og fastholder, at det er forventningen at sætte "to-tre" brodragere op hver måned.

quote Vi forudser fortsat, at brodragerkonstruktionen og opførelsen af brodragerne vil være det mest kritiske element i hele byggeforløbet

Barry Crouchman, projektdirektør, SBJV

Han forklarer, at prognosen skal ses som et gennemsnit over hele processen med at sætte de i alt 44 brodragere op.

- Den første brodrager var naturligvis den mest tidskrævende, da vi skulle sikre os, at alle processer var afstemt, og at vi transporterede og monterede brodrageren på en 100 procent sikker måde, forklarer projektdirektøren og tilføjer:

- Vi brugte mindre tid på at placere den anden brodrager, og derefter vil vi opretholde en optimeret monteringssekvens for alle de resterende brodragere.

Projektdirektør Barry Crouchman har tidligere fortalt til TV2 ØST, at det er SBJV's plan at sætte tre brodragere op hver måned. Det skal dog ses som et gennemsnit af de i alt 44 brodragere, påpeger han i dag.
Projektdirektør Barry Crouchman har tidligere fortalt til TV2 ØST, at det er SBJV's plan at sætte tre brodragere op hver måned. Det skal dog ses som et gennemsnit af de i alt 44 brodragere, påpeger han i dag. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Barry Crouchman peger på, at det er en naturlig del af processen.

- Vi har oplevet den samme indlæringskurve med alle større præfabrikerede elementer. Det første brofundament tog ugers planlægning at placere, og vi placerer nu brofundamenterne i en smidig og veletableret proces, der tager dage, siger han.

Element-fabrikken set fra luften i november 2022 med en række færdige brodragere på pladsen ved havnen klar til at blive sejlet ud. Siden er tre sejlet ud. På nuværende tidspunkt står otte klar til at blive sejlet ud.
Element-fabrikken set fra luften i november 2022 med en række færdige brodragere på pladsen ved havnen klar til at blive sejlet ud. Siden er tre sejlet ud. På nuværende tidspunkt står otte klar til at blive sejlet ud. Foto: Vejdirektoratet

Bekymringen er derfor heller ikke ifølge projektdirektøren, om brodragerne kommer hurtigt nok op på plads, men derimod at man får dem fabrikeret hurtigt nok i fabrikken på Masnedø.

- På nuværende tidspunkt har vi otte færdigbyggede brodragere stående på opstillingslageret og har tre under opførelse i elementfabrikken. 

Læs også
Femernbyggeri koster 15,5 millioner om dagen
Læs også
Femernbyggeri koster 15,5 millioner om dagen

- Vores overordnede arbejdsprogram er uændret, og vi forudser fortsat, at brodragerkonstruktionen og opførelsen af brodragerne vil være det mest kritiske element i hele byggeforløbet, siger Barry Crouchman.

På vej mod 19 meters højde

I alt har man på nuværende tidspunkt 28 ud af 45 fundamenter til den nye bro sat på plads – heriblandt kæmpe-fundamentet midt i Storstrømmen til broens over 100 meter høje pylon.

Den nye Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, bliver cirka fire kilometer lang og bliver Danmarks tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Selve broens pylon (brotårn) bliver 102 meter høj.
Den nye Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, bliver cirka fire kilometer lang og bliver Danmarks tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Selve broens pylon (brotårn) bliver 102 meter høj. Foto: Vejdirektoratet

Arbejdet med at støbe pylonen skrider ifølge begge parter planmæssigt frem – og aktuelt er man oppe i 16 meters højde – godt på vej mod de 19 meter.

Dermed kan man snart gå i gang med at støbe den sektion, hvor den fremtidige vej og jernbane skal føres forbi pylonen – 26 meter over Storstrømmens overflade.

Læs også
Entreprenør erkender: Nu skrider tidsplanen for Storstrømsbroen
Læs også
Entreprenør erkender: Nu skrider tidsplanen for Storstrømsbroen

- Det er et kompliceret stykke, hvor vi skal have støbt et stykke af brodrageren sammen med selve pylonen. 

- Den bliver cirka 25 gange 25 meter i henholdsvis længden og bredden, siger Niels Gottlieb og lader forstå, at man derfor heller ikke på afstand vil se den store udvikling i pylonens højde frem mod årsskiftet.

Pylonen, der skal føre broen over sejlrenden, er nu oppe i 16 meters højde ud af en samlet højde på 102 meter. Kranen ved pylonen er aktuelt 70 meter høj.
Pylonen, der skal føre broen over sejlrenden, er nu oppe i 16 meters højde ud af en samlet højde på 102 meter. Kranen ved pylonen er aktuelt 70 meter høj. Foto: Kristian Danielsen/Vejdirektoratet

Den nye Storstrømsbro skulle oprindeligt have stået færdig i slutningen af 2022.

Senest i december 2021 blev planerne atter en gang udskudt, og nu hedder prognosen for en broindvielse 2025 for biltrafik og 2027 for togtrafik.


Nyhedsoverblik