Guldborgsund-borgmester: Skred i tidsplan for Storstrømsbro vil være en skandale

Borgmester John Brædder er bekymret for tidsplanen for byggeriet af Storstrømsbroen, efter den italienske entreprenørs korruptionssag er kommet frem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det kaster os ud i en usikkerhed, som jeg håber, nogen meget snart får styr på.

Sådan er den umiddelbare reaktion fra Guldborgsund Kommunes borgmester, John Brædder (Guldborgsundlisten), efter det er kommet frem, at de italienske entreprenører, som skal stå for byggeriet af Storstrømsbroen, er involveret i en retssag om korruption i Italien.

quote For vores vedkommende er det lidt vigtigt, at vi kommer i gang med projektet i 2018

John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune

Det er planen, at kontrakten om broarbejdet skal skrives under i dag, tirsdag.

Men efter Fagbladet 3F kunne fortælle om de italienske entreprenørers verserende sag i hjemlandet, har Dansk Folkeparti kaldt transportminister Ole Birk Olesen (LA) i hastesamråd om sagen. Det betyder, at ingen endnu ved, om der bliver skrevet under på noget i dag.

Og det bekymrer Guldborgsund-borgmesteren.

Ny storstrømsbro
Læs også
Politikere vil stoppe underskrift på Storstrømsbro: Byggefirmaer i stor korruptionssag
Ny storstrømsbro
Læs også
Politikere vil stoppe underskrift på Storstrømsbro: Byggefirmaer i stor korruptionssag

- Jeg bliver bekymret for tidshorisonten. For vores vedkommende er det lidt vigtigt, at vi kommer i gang med projektet i 2018. Dels fordi det skal stå færdigt i 2022, men selvfølgelig også for at få rigtig gang i beskæftigelsen, siger John Brædder til TV ØST.

Frygter at blive afskåret

Det er dog ikke kun økonomi og beskæftigelse, der bliver sat i venteposition, hvis man udskyder byggeriet.

John Brædder er også bekymret, fordi den nuværende Storstrømsbro simpelthen er for gammel.

- Nu har vi kæmpet for at få den Storstrømsbro i rigtig mange år. Og alle ved, at den her gamle dame altså ikke bare kan holde i Gud ved hvor mange år ude i fremtiden, uden at man risikerer at komme i en situation, hvor man til sidst slet ikke kan køre over den med tog, forklarer borgmesteren og uddyber:

quote Jeg mener ikke, man kan lave en kontrakt med et firma, som er under mistanke for korruption

John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune

- Det her projekt skal i gang i 2018. Det vil være intet mindre end et skandale for vores område, hvis vi bliver afskåret fra togtrafik nordpå. Og det er den risiko, vi kan komme til at stå i, hvis man skubber til projektet, siger John Brædder.

Tiltro til Vejdirektoratet

Han er ærgerlig over selve sagen, men han har samtidig tiltro til Vejdirektoratet, forklarer han.

Læs også
Fagforening efter afsløring af bro-selskaber: Vi skal tænke os godt om nu
Læs også
Fagforening efter afsløring af bro-selskaber: Vi skal tænke os godt om nu

- Jeg mener ikke, man kan lave en kontrakt med et firma, som er under mistanke for korruption. Men Vejdirektoratet er jo indirekte en del af staten. Jeg formoder, at den danske stat har styr på, at de folk, de ansætter, følger de bundne EU-regler, siger John Brædder.

Borgmesteren håber, man får styr på sagen uden at skulle sende hele projektet i udbud endnu engang.

- Jeg håber sandelig ikke, at et nyt udbud bliver tilfældet. Dels er det rigtig mange penge spildt på det første, og hvad værre er, så kan man se frem til, at byggeriet først går i gang i slutningen af 2019. Og det vil være virkelig slemt for vores landsdel, siger han.

Også frygt i Vordingborg

Også i Vordingborg Kommune følger den kommende borgmester Michael Smed (S) sagen om Storstrømsbroen tæt.

Han fortæller, at kommunen så vidt han ved ikke har hørt noget til sagen fra officielt hold - men at han naturligvis følger den tæt i nyhederne.

- Det er rigtig ærgerligt, hvis byggeriet forsinkes. men omvendt så er det også meget vigtigt at få undersøgt, om der er ugler i mosen, siger den kommende borgmester.

Han tror dog fortsat, at byggeriet snart kan gå igang.

Ny storstrømsbro
Læs også
Vejdirektoratet: Vi har fået den dokumentation, som vi skal have
Ny storstrømsbro
Læs også
Vejdirektoratet: Vi har fået den dokumentation, som vi skal have
Ny storstrømsbro
Læs også
Storstrømsbro: Politikere kræver tjek af italienske brobyggere
Ny storstrømsbro
Læs også
Storstrømsbro: Politikere kræver tjek af italienske brobyggere

 


Nyhedsoverblik