Sådan foregik overvågningen af 67-årigs hjem

Helle Flintholm meldte sig ud af Forsvundne Personer, da hun fandt ud, at medlemmer af gruppen overvågede et ældre søskendepar i jagten på Emilie Meng.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aflytning og overvågning har gennem de seneste par måneder været en del af de metoder, gruppen Forsvundne Personer har brugt for at lede efter forsvundne Emilie Meng. Det fortæller en af gruppens tidligere medlemmer, Helle Flintholm.

Hun var en del af en central gruppe på syv personer i Forsvundne Personer, der stod for at planlægge de mange eftersøgninger.

Læs også
Emilie Meng-sagen dag for dag
Læs også
Emilie Meng-sagen dag for dag

- En mand, jeg ikke kender, skriver privat til mig, at han har kameraer, der kan filme om natten, og spørger, om vi er interesserede. Han fortæller også, at han arbejder for politiet.

Ifølge Helle Flintholm afviste hun ham og sagde, at kameraerne ikke skulle bruges i Forsvundne Personernes navn. Hun nævnte hurtigt for andre i gruppen, hvad manden havde skrevet, og så tænkte hun ikke mere over det.

quote  Pludselig får jeg en ”ordre” fra et gruppemedlem om, at jeg skal kontakte denne ukendte kameramand igen

Helle Flintholm, tidligere medlem af Forsvundne Personer

Starter ny Facebook-gruppe

Til den seneste eftersøgning efter Emilie Meng den 2. oktober fornemmede Helle Flintholm dog en ændring i den syv personer store gruppes adfærd.

- På et tidspunkt får jeg at vide, at nogle fra gruppen skal køre væk fra eftersøgningen, men jeg må ikke få at vide, hvor de skal hen. Og pludselig får jeg en ”ordre” fra et gruppemedlem om, at jeg skal kontakte denne ukendte kameramand igen, men jeg må ikke få at vide ,hvad jeg skal sige til ham, fortæller Helle Flintholm.

Det fandt hun dog snart ud af. Dagen efter eftersøgningen åbner en ny gruppe på Facebook, der bliver kaldt ”De Fantastiske”.

Læs også
Politiinspektør: Vis respekt over for familien
Læs også
Politiinspektør: Vis respekt over for familien

I den gruppe skriver nogle fra Forsvundne Personer, at de har været ude og overvåge et ældre søskendepar fra Korsør. De mistænker manden for at have noget med Emilie-sagen at gøre, efter en nabo har hørt bankelyde og råb efter hjælp og personens mor fra huset.

quote Jeg får oplyst, at en nabo skulle have taget en mursten ud for at komme til med lytteudstyr

Helle Flintholm

I ugen fra den 3. oktober og frem bliver der sendt flere beskeder frem og tilbage i Facebook-gruppen ”De Fantastiske” om aflytning og overvågning af huset. Igen blev manden med kameraerne, der kan filme i mørke, nævnt. Hvad der præcist er skrevet i denne gruppe, vil Helle Flintholm ikke fortælle, men hun fortæller overordnet til TV ØST:

- De skriver, at de har været ude at observere om natten, holdt øje med hvornår han kom hjem, og tjekket om den 67-årige mand har overvågningskameraer. De skriver også, at de har en række lydfiler og leder efter kameraer til at kigge gennem væggen, fortæller Helle Flintholm og tilføjer:

- Jeg får oplyst, at en nabo skulle have taget en mursten ud for at komme til med lytteudstyr, siger hun.

Politiet leder torsdag efter Emilie Meng
Læs også
Tidligere drabschef om Emilie: Derfor søger politiet igen
Politiet leder torsdag efter Emilie Meng
Læs også
Tidligere drabschef om Emilie: Derfor søger politiet igen

- Mit hjerte er knust

Helle Flintholm understreger, at hun ikke selv har deltaget i aflytningerne og overvågningen, og hun nu har meldt sig ud af Forsvundne Personer.

- Jeg kan ikke stå inde for sådan noget. Ja, Emilie skal findes, men vi skal holdes os inden for loven, siger Helle Flintholm, der mest er ked af det på familiens vegne.

quote Jeg synes, det hele skal stoppe, så det kun er politiet, der efterforsker. Jeg er færdig med det her

Helle Flintholmd

- Det, der gør mig rigtig ondt, er familien, der sidder i denne situation. Og så er der nogle mennesker, der blevet overvåget, og det kan ramme os alle sammen.

Helle Flintholm mener derfor også, at vi skal passe på, hvor meget vi blander os i politiets arbejde.

- Jeg synes, det hele skal stoppe, så det kun er politiet, der efterforsker. Jeg er færdig med det her, slutter hun.

Emilie Meng
Læs også
Emilie Meng har nu været forsvundet i tre måneder
Emilie Meng
Læs også
Emilie Meng har nu været forsvundet i tre måneder

 


Nyhedsoverblik