Afhøringer trækker ud i sag om barn bundet til et træ

Politiet har afsluttet undersøgelser i skovområde, hvor et barn blev bundet til et træ. Afhøringerne af vidner tager længere tid end normalt.

Politiet er færdig med den efterforskningsmæssige del af arbejdet i skov ved Vibeengskolen i Haslev.

Sådan lyder en del af en meddelelse sendt ud på kommunikationsplatformen Aula til medarbejdere og forældre klokken 08.54 fredag morgen.

quote Vi skal afhøre flere børn

Allan Holm, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Beskeden kommer på baggrund af en episode onsdag, hvor en elev fra skolens første klassetrin angiveligt blev bundet fast til et træ med snor om mave og hænder af en eller flere ukendte gerningsmænd i et nærliggende skovområde. 

I fredagens besked står der endvidere, at skovområdet igen er åbent for offentligheden og har været det siden torsdag eftermiddag. 

Beskeden fra skolen blev sendt ud på Aula fredag morgen.
Beskeden fra skolen blev sendt ud på Aula fredag morgen. Foto: Screenshot fra Aula

Vibeengskolen deltager fredag i lighed med skoler over hele landet i arrangementet Skolernes Motionsdag. 

Men i beskeden sendt på Aula fredag morgen bliver der oplyst om, at skolen i samråd med politiet har valgt ikke at lade det nærliggende skovområde indgå i arrangementet. 

Arbejder intensivt med sagen

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter politiinspektør Allan Holm, at politiet torsdag eftermiddag valgte at indstille efterforskningen på gerningsstedet.

Det betyder dog ikke, at politiets undersøgelser er afsluttet. Ifølge Allan Holm arbejder politiet stadig intensivt på at komme til bunds i sagen.  

Politiet er færdige med de tekniske undersøgelser i skovområdet.
Politiet er færdige med de tekniske undersøgelser i skovområdet. Foto: Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST

Men da sagen om den bundne elev er en usædvanlig sag, må offentligheden ifølge Allan Holm forvente, at det tager tid at afdække sagen. 

- Vi skal afhøre flere børn, og der gælder særlige regler for afhøring af børn. Det tager længere tid at afhøre vidner, når disse er børn, forklarer Allan Holm. 

Politiet bruger videoafhøring

Politiet skal gøre brug af videoafhøring, når børn under 13 år skal afhøres som vidner, og der skal desuden være bisiddere i form af pædagoger eller psykologer til stede. 

- Det kan være en lang proces, når børn skal afhøres. Særligt når børnene er i en aldersgruppe, hvor de skal videoafhøres af særligt uddannet politipersonale.

- Herunder skal der laves aftale med værger og kommunale myndigheder. Derfor er det ikke noget, vi kan haste igennem, siger Allan Holm. 

Ifølge politiinspektør Allan Holm tager det lang tid at afhøre vidnerne.
Ifølge politiinspektør Allan Holm tager det lang tid at afhøre vidnerne. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Ifølge Allan Holm vil der fredag og de næste dag være politi til stede i Haslev i en tryghedsskabende funktion. 

Men det er hans opfattelse, at borgerne trygt kan færdes i området og ikke skal frygte at blive overfaldet.

Michelle Sølvskov Jepsen, der er forperson- og forældrerepræsentant i skolebestyrelsen på Vibeengeskolen, forstår godt, hvorfor folk er bekymret efter hændelsen.

Allan Holm bekræfter også, at politiet torsdag eftermiddag holdt et møde på Vibeengskolen, hvor de informerede medarbejdere og elever om politiets arbejde på stedet. 

Af hensyn til den pågående efterforskning kan politiet ikke oplyse, hvad motivet bag episode er, eller hvor langt politiet er i at afslutte sagen. 

Læs også
Elev bundet fast til træ - nu reagerer skolebestyrelsen
Læs også
Elev bundet fast til træ - nu reagerer skolebestyrelsen

I en besked udsendt på Aula fredag klokken 11.32 oplyser skolen endvidere, at skolen har haft sin PPR-psykolog indover i de sager, hvor elever har været direkte impliceret i hændelsen.

Samtidig har skolen stillet et nummer til rådighed, som forældre kan henvende sig til, hvis de vurderer, at der er brug for at tale med en krisepsykolog.


Nyhedsoverblik