Der kan være hjælp at hente hos Danmarksdemokraterne for de borgere i Faxe Kommune, der er naboer til en af solcelleparkerne.
Susie Jessen (DD) fortæller til TV2 ØST, at partiet vil arbejde på at komme med nogle garantier til borgerne i finanslovsudspillet.
- Hvis man bor i det her område, hvor kommunen har besluttet, at der skal være de her store solceller, så må det også være retfærdigt nok, at man bliver kompenseret den anden vej, siger Susie Jessen (DD).
Politikeren mener, at nogle kommunerne er gået for vidt i arbejdet med den grønne omstilling.