For et år siden stod ukrainske familier med livet pakket i sportstasker og fortvivlede blikke i ansigterne. De var flygtet fra krigen i Ukraine og havde brug for et sted at være, og derfor måtte Faxe Kommune tænke hurtigt.
I Haslev blev en nedlagt SFO – Solsikken – brugt som værested for både børn i alle aldersgrupper og deres forældre.
I dag er Solsikkens ukrainske børn delt op, så de helt små er kommet ud i Dagtilbuddet Frøen, hvor de er blandet med de danske børn, mens børnene i aldersgruppen 6-15 år er forblevet i Solsikken, hvor man har lavet en ’ukrainsk skole’.
Forhåbningen er, at Solsikkens børn også skal ud i de danske klasser, så snart de er klar.
Nu handler det om hverdagen
For et år siden handlede det først og fremmest om at skabe gode oplevelser for de ukrainske børn og voksne, i dag handler det også om at skabe en hverdag, fortæller Susanne Nissen, der er leder for Solsikken.
- Forældrene er taget lidt ud af ligningen – og har efterhånden skabt deres egne fællesskaber. En hverdag er blevet skabt, og mange er begyndt i sprogskole eller på arbejdsmarkedet, fortæller hun.
Men hvordan skaber man en ny hverdag for et barn, som har oplevet mere end de fleste voksne i Danmark oplever på en livstid? Hvordan kommunikerer man, både fra voksen til barn og børnene imellem?
Det er spørgsmål, som Solsikken og Frøen har måtte forholde sig til gennem det sidste år.
- Børnene skal være trygge ved de voksne – og det er de. Det gør en væsentlig forskel. Det har man ikke nødvendigvis i en almindelig modtagerklasse, fortæller Susanne Nissen.
Krigen er ikke slut
Flere af børnene har familiemedlemmer, som stadig er i Ukraine, og derfor oplever man også både i Frøen og i Solsikken, at børnene er mærket.
- Mange oplever stadig, at der kan ske frygtelig ting i deres hjemland, som går ud over deres familie. Så dagsformen er forskellig, men de har jo været vant til at gå i skole i Ukraine også, så vi fokuserer på at skabe en normal hverdag, fortæller Susanne Nissen.
Derfor er der også ansat en dansk-ukrainsk medarbejder, der hjælper med kommunikationen.
- Der er også dage, hvor der måske er sket noget i løbet af natten hjemme, og det er vi nødt til at tage hensyn til, og så sadler vi om på dagen. Vi skal finde ud af hvad dagsformen er, og det kan den ukrainske medarbejder hjælpe med. Vi skal huske på, hvad de kommer fra, og hvad de har med, siger Susanne Nissen.
Børnene er stadig mærket
Det er ikke kun i Solsikken, at dagsformen kan ændre sig for børnene. I Daginstitutionen Frøen mærker de også, hvordan krigen stadig påvirker børnenes trivsel, fortæller Mette Holm, der er leder.
- Vi mærker, at børnene reagerer på mødrenes nervesystemer. Det kan for eksempel være hvis far stadig er i Ukraine, eller i værste fald er død. Vi oplever, at børnene er kede af det, og derfor har svært ved at rumme miljøet på på stuen, fortæller hun.
De helt små børn i Frøen er tosprogede fra start. Derfor er det også mest samtalen med børnenes forældre, der kan volde besvær for pædagogerne.
De har gennem kommunen fået en tolk til at oversætte en brochure, så forældrene kan følge med i nye tiltag og mødetider, og så benytter de sig af forskellige apps i hverdagen.
- ”Peter har haft en god dag” – den samtale kan godt være lidt svær, men vi et været vant til, at have børn med forskellige baggrunde, og derfor er vi blevet rigtig gode til at kommunikere med billeder, fortæller Mette Holm Degn.
Både Solsikken og Frøen har oplevet, at børnenes interne leg har været en stor succes, selvom enhver start er svær. For børn spejler sig i hinanden, og der ligger også en stor læring i nonverbal leg, fortæller Mette Holm.
- Nyt land, nyt sprog. Det har virkelig været en hård oplevelse for dem i starten. De spejler sig meget i hinanden. Børn leger parallelt med hinanden den første tid af deres liv – og så udvikler legen sig, fortæller hun.
Overgangen til de danske klasser
Solsikken arbejder ud fra den lovgivning som bestemmer, at der i hver klasse skal være plads til 18 fordrevne ukrainere.
Men Solsikken har valgt at dele undervisningen op, så eleverne følger en almindelig dansk opdeling af klassetrin.
Målet er at få eleverne ud i de danske klasser, og derfor er de nødt til at se hvor eleverne er enkeltvist.
- Rejsen begynder i forhold til, hvornår eleven er kommet til Danmark. Nogen har været her siden marts eller april, og ved de elever ser vi, at de godt vil kunne følge nogle danske klasser. Vores undervisere er uddannet indenfor D2-området (dansk som andetsprog, red.), og de vurderer, om de vil kunne klare sig, fortæller Susanne Nissen.
I dagtilbuddet Frøen har de i øjeblikket seks børn indskrevet, mens de i Solsikken har 30 børn indskrevet.