Første spadestik: 45-meter højt udsigtstårn bliver det højeste punkt på Sjælland

Et 45 meter højt spektakulært udsigtstårn bliver en del af klatreparken Camp Adventure til efteråret. Torsdag blev første spadestik til byggeriet taget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsdag blev første spadestik taget til den 45-meter høje udkigstårn, der bliver en del af klatreparken Camp Adventure i Haslev.

Her vil gæster i fremtiden have mulighed for at komme op på en 45-meter høj spiralformet gangsti, der vil bugte sig luften vil bugte sig gennem Gisselfeld Klosters skove, hvor man kan se livet under trækronerne.

- Vi har arbejdet med det i lang tid, så det er dejligt, at der nu sker noget herude. Der har været god stemning, siger Kasper Larsen, forretningsudvikler hos Camp Adventure.

Med det nye udsigtstårn i Camp Adventure kan man komme helt tæt på naturen.
Med det nye udsigtstårn i Camp Adventure kan man komme helt tæt på naturen. Foto: EFFEKT Arkitekter / Camp Adventure

Erhvervsministeren var mødt op til den store udvidelse

Erhvervsminister Brian Mikkelsen var torsdag mødt op for at være med til at igangsætte projektet.

quote Vi bliver det første af sin slags i Skandinavien. På en skyfri dag vil man kunne se 25 kilometer

Kasper Larsen, forretningsudvikler hos Camp Adventure

Udsigtstårn Camp Adventure 2
Læs også
Til efteråret kan du komme 45 meter op over Sydsjællands trækroner
Udsigtstårn Camp Adventure 2
Læs også
Til efteråret kan du komme 45 meter op over Sydsjællands trækroner

- Så graves der, råbte han og smilte til kameraerne.

- I dag er vi startet op med byggeriet af vores kommende udsigtstårn, som er den her ret markante udvidelse af Camp Adventure, hvor vi får et 45 meter højt udsigtstårn, siger Kasper Larsen.

Camp Adventure, der opfører tårnet, har allerede en række trætopbaner og svævebaner mellem træerne. Men nu får de besøgende snart muligheden for et enestående himmelsk synmuligheden for et enestående himmelsk syn, når de kan se trætoppene fra oven.

- Vi bliver det første af sin slags i Skandinavien. På en skyfri dag vil man kunne se 25 kilometer væk. Jeg tror, det vil være interessant for alle slags mennesker, uanset om man ved alt om naturen, eller om man bare vil have en god tur i skoven, siger Kasper Larsen.

Udvidelsen er finansieret via Camp Adventures ejergruppes egne midler og lån fra Vækstfonden og Nordea.
Udvidelsen er finansieret via Camp Adventures ejergruppes egne midler og lån fra Vækstfonden og Nordea. Foto: EFFEKT Arkitekter / Camp Adventure

Forventer at det vil tiltrække 100.000 gæster om året

Camp Adventure forventer, at tårnet står færdigt i slutningen af oktober eller starten af november i år.

- For os er det rigtigt stort. Vi har trætopbanerne i dag, hvor vi er Danmarks største. Men det er et helt andet format, der kommer over det her. Det er et kæmpe kvantespring for os. Når det står færdigt, vil Camp Adventure blive noget helt andet, siger Kasper Larsen.

- Vi har en forhåbning om, at der vil komme 100.000 hernede om året. Det håber vi kan lade sig gøre. 

 
Læs også
Modstand mod kæmpetårn: Det skæmmer natur og belaster miljø
Læs også
Modstand mod kæmpetårn: Det skæmmer natur og belaster miljø

 


Nyhedsoverblik