I fremtiden vil det i Haslev måske ikke være muligt for børnene at gå på den samme folkeskole fra 0. til 9. klasse.
Det har skabt bekymring og uro blandt forældre og elever på Sofiendalskole.
De skal ikke kun tale om økonomi, men også hvad deres pædagogiske visioner er fremadrettet
Men ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College, er der ikke noget, der hverken taler for eller imod den skolemodel.
- Man kan ikke kategorisk sige, at hvis man ikke har en skole fra børnehaveklasse til 9. klasse, så er det en dårlig skole, siger han.
Det betyder dog ikke, at forældrenes bekymring er uden grund.
- Det, der kan skabe problemer i kommunerne, er, når de laver forandringer og ændrer på noget. Så kommer uroen og usikkerhederne. Det kan blandt andet medføre, at nogle forældre tager deres børn ud af skolerne og vælger en fri grundskole i nabolaget. Og det kan skabe problemer, siger Andreas Rasch-Christensen.
Fokuser også på pædagogikken
Og netop uro har Faxe Kommunes nye planer skabt.
På Sofiendalskolen havde forældre og elever onsdag samlet sig for at vise deres utilfredshed og bekymring omkring de nye skoleplaner.
- Vi har personligt valgt den danske folkeskole til, netop på grund af muligheden for 0. til 9. klasse, som kan give en positiv styrke til vores børn, siger Lea Bagge, der har to børn på skolen.
- Jeg synes ikke, det lyder særlig fedt. Jeg vil helst bare gerne blive på skolen, for jeg synes, den er god, som den er, siger Astrid Therese Svegaard Aakjær fra 7.B.
Forældrene er blandt andet også bekymret for, at beslutningen kun bliver taget ud fra et økonomisk grundlag, og netop det, understreger forsker Andreas Rasch-Christensen, kan være problematisk.
- Som forældre vil man stille spørgsmålstegn ved, hvad de pædagogiske fordele er ved de ændringer kommunerne vil lave. Og de usikkerheder og manglende pædagogiske argumenter er det, der skaber problemerne.
Han understreger samtidig, at kommunerne kan være nødsaget til at lave ændringer og spare på skoleområdet, men han opfordrer til, at man sikrer sig en god kommunikation med borgerne.
- Det er fair, at kommunerne siger, at de skal spare på ressourcerne. Men de bør samtidig kommunikere, hvilke pædagogiske tiltag de vil sætte ind med. De skal ikke kun tale om økonomi, men også hvad deres pædagogiske visioner er fremadrettet, siger Andreas Rasch-Christensen.
Intet er besluttet
Indtil videre har der i Faxe Kommune været fokus på, hvordan kommunen kunne spare penge.
Derfor er det også fast besluttet, at der i fremtiden vil være to skoledistrikter frem for tre, hvilket de kan spare 4,4 millioner kroner på over de næste fire år.
Selvom skolestrukturen skal laves om i kommunen, understreger Mikkel Dam (LA), der er formanden for Børn og Læringsudvalget, at beslutningen om en overbygningsskole ikke er endelig, men blot et udgangspunkt.
- Jeg tror, det absolutte væsentligste er, at det sker som en proces med skolen og folk omkring skolen, hvis forslaget skal træffes som en beslutning. Der er fordele og ulemper ved det, så vi skal opveje, om fordelene er større end ulemperne, siger Mikkel Dam (LA).