Nyhedsoverblik

Gods skal tilbagebetale millioner til staten

Bregentved Gods nær Haslev på Sydsjælland skal tilbagebetale 26,7 millioner kroner til staten.

Det skriver Agriwatch ifølge Landbrugsavisen, efter at førstnævnte medie har fået aktindsigt i fire tilsagnssager.

Godset, der er blandt landets største landbrug, fik tilbage i 2017 udbetalt 28 millioner kroner i landsbrugsstøtte, hvilket oversteg støtteloftet på syv millioner kroner.

Bregentved Gods skulle ifølge de to medier have gjort brug af en såkaldt "støttefinte", som sikrede, at man kunne få udbetalt fire gange så meget landbrugsstøtte, som godset var berettiget til.

Læs også
Mistanke om svindel - Bregentved Gods fik udbetalt 28 millioner i landbrugsstøtte
Læs også
Mistanke om svindel - Bregentved Gods fik udbetalt 28 millioner i landbrugsstøtte

Den dårlige kontrol med EU-støtten medførte i 2021 en skarp kritik af Landbrugsstyrelsen fra Rigsrevisionens side. Det har nu fået styrelsen til at omgøre sagen med Bregentved Gods, som dermed skal tilbagebetale millioner af kroner.

At det er kommet hertil, er Bregentved Gods’ administrerende direktør, Peter Amstrup-Kappel, ærgerlig og uforstående over.

- Vi har undervejs været i løbende dialog med Landbrugsstyrelsen og besvaret de spørgsmål, som er blevet rejst, og vi igangsatte derfor byggerierne i fuld tillid til, at de tilsagn, som vi modtog tilbage i 2017, har været gældende, skriver han i et skriftligt svar til Agriwatch.