Syv måneder.
Så lang tid måtte Lars Rasmussen vente, inden der faldt dom over to unge mænd, der overfaldt ham på åben gade i Haslev.
- Jeg mener ikke, det bør tage så lang tid. Det er ikke rimeligt, siger han.
I går fortalte TV ØST om Camilla Hylleberg Hansen, der anmeldte en voldtægt, som manden i byretten blev dømt skyldig i. Dommen har han anket til frifindelse til landsretten, men på grund af lange ventetider kan hun i dag møde manden på gaden. Camilla Hylleberg Hansen er også fra Haslev og har ligesom Lars Rasmussen nu måttet vente i syv måneder på at få en afklaring.
Jeg synes ikke, det er et retssamfund værdigt, at vi skal gå så lang tid, uanset om vi er ofre eller anklaget
Tal fra Østre Landsret viser, at de ikke er alene om at vente. Ifølge Lars Rasmussen går der alt for lang tid, inden man får vished.
- Jeg er helt enig i principperne om, at der skal være bevisførelse, og sagen skal undersøges. Jeg synes bare, at syv måneder er enormt lang tid, uanset om man er offer, eller om man er anklager, siger han.
Blev sparket og slået af flere unge
Den 21. september sidste år var Lars Rasmussen på vej på arbejde ligesom så mange andre dage. På den anden side af Bageriet på Jernbanegade i Haslev blev han passet op af to unge mænd. De unge var ifølge Lars Rasmussen tydeligt påvirkede.
- Jeg spurgte derfor, om han ikke skulle hjem og sove rusen ud, fortalte Lars Rasmussen, der er It-konsulent, dengang til TV ØST.
Den kommentar fik de unge op i det røde felt, som fór på Lars Rasmussen, der modtog flere spark og slag mod hovedet og resten af kroppen.
Der skulle gå syv måneder, inden der faldt dom i sagen. Der kom først en dom den 4. maj i år.
Man går bare og venter
De fire tiltalte blev idømt ubetingede fængselsstraffe på mellem seks måneder og et år. Men der skulle gå syv måneder, inden Lars Rasmussen fik den melding.
- Det hele drejer sig om at få det her afsluttet, så man kan komme videre. Man går bare og venter på, at nu skal vi i retten, så der kan komme en afslutning, siger han.
Lars Rasmussen mener, det er urimeligt at gå og vente så lang tid på noget, som ikke bør tage så lang tid.
- Det er frustrerende. For man kan jo ikke komme videre. Det hele drejer sig om at få et punktum i en sag, som man helst vil være foruden. Jeg tror, alle parter i sagerne er enige om, at det er for lang tid, siger Lars Rasmussen.
Frygter igen lange ventetider
Nu er sagen anket til landsretten, og Lars Rasmussen frygter de lange ventetider i den instans.
- Det er jo det samme. At vente, uden man ved, hvornår den kommer for. Det er frygtelig belastende at gå og vente på noget, som man egentlig bare vil have overstået, så man kan komme videre i sit liv. Jeg synes, det er urimeligt, siger Lars Rasmussen.
I følge tal fra Østre Landsret er lange sagsbehandlingstider en klar tendens. Tallene viser, at den gennemsnistlige ventetid fra 2013-2017 har været over seks måneder i straffesager. På trods af landsrettens egne retningslinjer, der lyder på, at sager som omhandler vold eller voldtægt gerne skulle behandles indenfor tre måneder.
Bent Carlsen, der er præsident ved landsretten anerkender problemet og mener ikke, det er tilfredsstillende for hverken ofre eller anklagede. Det synspunkt deler Lars Rasmussen.
- Jeg synes ikke, det er et retssamfund værdigt, at vi skal gå så lang tid, uanset om vi er ofre eller anklaget.
Kan ikke gøre andet end at vente
Landsretspræsidenten peger på, at de på nuværende tidspunkt ikke kan presse flere sager igennem. Lars Rasmusen mener, det er på tide, at der politisk bliver gjort noget ved problematikken.
- Der skal nogle flere ressourcer til domstolene. Det handler om at få nogle flere sagsbehandlere og nogle flere dommere ind. Jeg er helt sikker på, at dem, der er ansat i retsvæsenet, gør det bedste, de kan, med de midler, der er til rådighed. Så for mig at se handler det om, at der skal flere midler til.
Jeg kan egentlig godt forstå, at der er nogle, der opgiver, selvom de har ret
Men indtil det sker, er der ikke så meget andet for Lars Rasmussen at gøre end at vente.
- At der falder en dom, og at jeg får det her afsluttet, er den eneste, der kan hjælpe mig. Jeg kan jo ikke gøre noget andet end at vente. Jeg er afhængig af et system, som ikke støtter op om mig, siger han.
- Jeg kan egentlig godt forstå, at der er nogle, der opgiver, selvom de har ret. Den følelse af, at man ikke får nogen afslutning, den er frygtelig frustrerende. Det må det også være for dem, der er anklaget.
