Nyhedsoverblik

Lokalt bryggeri falder på børsen

De danske bryggerier Carlsberg og Royal Unibrew falder markant på fondsbørsen mandag.

Det sker, efter at konkurrenten Heineken har gennemført en milliardnedskrivning i Kina.

Royal Unibrews aktie er omkring klokken 10 nede med to procent, mens investorerne har sendt Carlsberg ned med 3,7 procent.

Værst ser det dog ud for Heineken selv, der handles godt seks procent lavere.

I sit halvårsregnskab, som er blevet offentliggjort tidligt mandag, meddeler Heineken, at man har nedskrevet værdien af sin investering i det kinesiske bryggeri CR Beer.

Nedskrivningen lyder på 874 millioner euro. Det svarer til cirka 6,5 milliarder kroner.