Milliardhandel: Royal Unibrew på gigantopkøb i Norge

Royal Unibrew med hovedsæde i Faxe køber Norges næststørste bryggeri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den danske bryggerigigant Royal Unibrew, som har hovedsæde i Faxe, har været på en indkøbstur af de helt store. Koncernen oplyser fredag, at de har købt Norges næststørste bryggeri, Hansa Borg Bryggerier, som producerer blandt andet øl, cider, sodavand og andre drikkevarer.

Royal Unibrew har siden 2002 ejet 25 procent af bryggerivirksomheden, men har nu købt de resterende 75 procent. Dermed er Royal Unibrew nu eneste ejer af Hansa Borg Bryggerier, der består af fire bryggerier og et tapperi.

Ifølge Royal Unibrew er det norske marked et attraktivt marked for drikkevarer, og med indkøbet af Hansa Borg Bryggerier styrker virksomheden sin position i det norske marked, hvor man tidligere på året købte virksomheden Solera Group, der er specialiseret i import af vin, øl og andre drikkevarer.

- Jeg er meget glad for at kunne annoncere, at vi har indgået en aftale om at købe Hansa Borg Bryggerier. Vi ser frem til at byde vores nye kolleger velkommen, siger Lars Jensen, som er administrerende direktør i Royal Unibrew, i pressemeddelelsen.

Royal Unibrew Faxe
Læs også
Royal Unibrew overtager Danmarks ældste familieejede bryggeri
Royal Unibrew Faxe
Læs også
Royal Unibrew overtager Danmarks ældste familieejede bryggeri

Hansa Borg Bryggerier sælger både deres egne og andre virksomheders produkter. De samarbejder blandt andet om at sælge Heineken, Coca-Cola og Bacardi på det norske marked.

Hansa Borg Bryggeriers direktør, Lars Giil, håber at den nye, danske ejer kan være med til at styrke bryggeriets fremtid.
Hansa Borg Bryggeriers direktør, Lars Giil, håber at den nye, danske ejer kan være med til at styrke bryggeriets fremtid. Foto: Hansa Borg/Mariann Hillestad

1,8 milliarder kroner

Prisen for opkøbet af de resterende 75 procent af Hansa Borg Bryggerier er landet på 1,8 milliarder kroner, oplyser Royal Unibrew. Da Royal Unibrew i forvejen ejede 25 procent, vurderes virksomheden at være 2,4 milliarder kroner værd.

10 procent af prisen vil blive betalt kontant. Det resterende vil blive betalt i Unibrew-aktier.

Læs også
Royal Unibrew satser på at blive CO2-neutral i 2025
Læs også
Royal Unibrew satser på at blive CO2-neutral i 2025


I Hansa Borg Bryggerier er der glæde over overtagelsen, fortæller virksomhedens direktør, Lars Giil.

- Jeg er glad for, at Royal Unibrew bliver den nye ejer af Hans Borg Bryggerier. Med en stærk, industriel ejer som Royal Unibrew bag os, vil vi få adgang til store mængder viden og ressourcer, som jeg er sikker på vil styrke vores position i markedet yderligere, ligesom det sikrer, at vi har den nødvendige styrke til at investere i fremtiden, siger Lars Giil.

Inden handlen er fuldendt, skal den godkendes af de norske konkurrencemyndigheder. Det ventes at falde på plads i løbet af første halvår af 2022.

VIDEO: Opkøbet kommer samtidig med at Royal Unibrew arbejder på at blive mere klimavenlige. Se mere om det arbejde her:


Nyhedsoverblik